Tryk på "Enter" for at springe over

Ganløse-firma solgt: Tre årtiers lokal håndværkerhistorie skifter hænder

Tømrer- og snedkerfirmaet Flemming Franck A/S i Ganløse overtages den 1. oktober af Børge Jakobsen & Søn A/S. Flemming Franck bliver i virksomheden i en overgangsperiode for at sikre en god overdragelse.

1. oktober overtager Børge Jakobsen & Søn A/S tømrer- og snedkerfirmaet Flemming Franck A/S. Dermed begynder et nyt kapitel for virksomheden, som siden 1991 har haft base i Ganløse.

For kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere er der lagt stor vægt på kontinuitet. Det betyder, at igangværende projekter fortsætter som hidtil, og at kunderne fortsat vil møde de medarbejdere og den faglighed, de kender fra Flemming Franck.

Læs også: Fra carport i Ganløse til 25 medarbejdere: Tømrermester Flemming Franck fejrer 35 års jubilæum

Flemming Franck fortsætter selv i virksomheden i en overgangsperiode. Samtidig bliver Steffen Dollas, der gennem en årrække har været en central del af Flemming Franck A/S, daglig leder og medejer af det nye selskab Flemming Franck eftf. ApS.

En løsning med blik for fremtiden

For Flemming Franck har det været afgørende at finde den rigtige løsning for både medarbejdere og kunder – og en ny ejer, som ønsker at bygge videre på virksomhedens værdier og historie:

“For mig har det været vigtigt at finde en løsning, hvor medarbejdere, kunder og igangværende projekter bliver taget godt hånd om. Med Børge Jakobsen & Søn A/S får Flemming Franck en stærk ejer, der kan føre virksomheden videre med respekt for det, vi har bygget op siden 1991”.





Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Børge Jakobsen & Søn A/S er specialiseret i renoveringsopgaver inden for tømrer-, murer- og entreprenørarbejde og udfører i dag opgaver på hele Sjælland.

Med Flemming Franck får virksomheden en stærk lokal tilstedeværelse i hovedstadsområdet og Nordsjælland. Samtidig får Flemming Franck adgang til større kapacitet og flere kompetencer.

Det kendte fortsætter

Flemming Franck har gennem mere end tre årtier opbygget stærke relationer til kunder og samarbejdspartnere. Det er netop dette fundament, de nye ejere ønsker at bevare og udvikle:

“Flemming har gennem mange år opbygget en sund virksomhed med dygtige medarbejdere, gode kunder og et stærkt lokalt navn. Det passer rigtig godt sammen med den måde, vi selv driver virksomhed på. Derfor ser vi overtagelsen som en mulighed for at bygge videre på og udvikle det, der allerede fungerer godt”, siger Brian Rasmussen Munk, der er direktør i Børge Jakobsen & Søn A/S.

Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk

Hvad synes du?




Få de bedste lokale historier i indbakken ❤️

Ved at tilmelde dig EgedalPostens nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.