DEBATINDLÆG: Egedal Kommunes Plan- og Byudviklingsudvalg havde et langt møde tirsdag den 3. november. Et af punkterne var byudviklingen i Smørumovre, hvor tre forskellige potentielle boligprojekter er i spil.

Jeg har besøgt alle tre områder, set på de faktiske forhold, studeret kort og gamle luftfotos, læst dokumenter og mails samt talt med forskellige interessenter og borgere.

Det er alle tre fornuftige projekter, hvor der er tænkt gode tanker og intentioner.

Jeg bor ikke selv i Smørumovre, men i den nærmeste by. Jeg er imidlertid valgt til at passe på hele Egedal og være med til at udvikle vores kommune.

Byudvikling handler ikke kun om teknik, økonomi og lovgivning. Det er politiske beslutninger, som ikke nødvendigvis behøver at være absolut teknisk rationelle. Der er også følelser, holdninger og forskellige opfattelser af, hvad der er godt for en landsby.

De tre potentielle projekter ligger på Smørum Bygade 1, 2 og 41. Sidstnævnte er den store gamle gartnerigrund. Min anbefaling var at arbejde videre med alle tre projekter og dermed reducere byggeriet på gartnerigrunden betydeligt.

På den måde kunne vi fortætte landsbyen indefra og skabe en blødere afrunding af Smørumovre. Det er måske en mere kompliceret løsning, men bygger på helt almindelige principper for landsbyudvikling.

Jeg er ikke specielt begejstret for at bygge ti store villaer på gartnerigrunden. De bliver sikkert flotte og vil tiltrække nye borgere med skolebørn, godt fast arbejde og orden i økonomien. Men vi risikerer at skabe et separat villakvarter, som kunne ligge hvor som helst. Lidt som i Smørumnedre, der jo ikke ligefrem har landsbypræg over det hele. Det synes jeg ville være synd for Smørumovre.

Kommunen har et stort ansvar for at sikre, at forureningen bliver undersøgt ordentligt, og at nødvendige oprensnings- og afværgeforanstaltninger bliver gennemført, før området tages i brug til boliger.

Vi skal kende forureningens omfang, de geologiske forhold og risikoen for spredning til jord og grundvand.

Jeg har bare en rigtig dårlig fornemmelse ved tanken om, at vi om ti år måske sidder med en miljøskandale i et nyt villakvarter, eventuelt med problemer for grundvandet og vandboringer og store udgifter til følge. Og der er jo ikke ryddet op endnu, selvom det tidligere var blevet lovet.

Jeg er sikker på, at det kan blive fine og attraktive villaer. Bag projektet står en professionel og hårdtarbejdende developer, som også er nærmeste nabo til gartnerigrunden. Han har betydelig erfaring med udviklingsprojekter i samarbejde med kommuner, herunder lokalplanprocesser, og kender derfor også det lokalpolitiske maskinrum og de muligheder og udfordringer, der følger med.

Det er naturligvis en fordel at kende processerne, når man skal gennemføre et så kompliceret projekt. Men det understreger også behovet for klare roller, gennemsigtighed og ordentlighed.

Før mødet spurgte jeg derfor ind til planudvalgsformandens habilitet, da ejeren af gartnerigrunden har bistået Ulrik John Nielsens valgkamp med teknisk hjælp og strategiarbejde. Hvordan det kan være anonymt og med armslængde er lidt gådefuldt for mig.

Kommunens administration og borgmesteren vurderede, at der ikke var tale om inhabilitet. Den vurdering accepterer jeg, men jeg ville personligt have sat grænsen et helt andet sted.

For habilitet handler ikke kun om, hvorvidt man juridisk kan deltage i en beslutning. Det handler også om borgernes tillid til, at beslutningerne træffes uden uvedkommende hensyn.

Jeg tør godt udtrykke mine holdninger og må naturligvis også acceptere, hvis et flertal vil noget andet.

Retningen er derfor nu mod et flot nyt villakvarter i Smørumovre, bygget på en tidligere gartnerigrund med kendt forurening. Jeg håber oprigtigt, at det bliver et godt projekt.

Og først og fremmest håber jeg, at grunden bliver ordentligt undersøgt og renset op, inden de første familier flytter ind.