DEBATINDLÆG: I dag var der valgdebat på Egedal Gymnasium, og jeg gik derfra både imponeret og taknemmelig. Eleverne leverede knivskarpe spørgsmål, de havde sat sig ind i tingene og viste et engagement, som mange voksne kunne lære af.
Det bekræfter mig i én ting: De unge vil Egedal. Spørgsmålet er, om Egedal vil dem.
For sandheden er, at alt for mange unge flytter væk, når de er færdige med gymnasiet og har taget deres sabbatår. Ikke nødvendigvis fordi de vil væk, men fordi mulighederne mangler.
Det er et problem, hvis Egedal skal være et sted, hvor man kan leve flere kapitler af sit liv, og hvor generationer kan trives side om side.
Hvis vi vil have, at de unge bliver, skal vi give dem muligheden. Vi mangler ungdomsboliger med huslejer, der kan betales af unge på SU eller i job. Det har man løst i nabokommuner, men her halter vi efter.
Og så mangler der et sted at samle sig. Rundt om i kommunen står mange kvadratmeter tomme, mens der næsten ingen steder er, hvor unge kan mødes, skabe liv og kultur, eller bare hænge ud uden at skulle til København. Et fleksibelt samlingssted kan gøre en verden til forskel.
Vi mangler også flere jobmuligheder. Mange unge må pendle langt for at få arbejde, og det gør det både dyrere og mindre attraktivt at blive boende. Vi bør samarbejde langt tættere med lokale virksomheder og skabe enklere veje ind på arbejdsmarkedet for unge.
Læs også: Egedal skal undgå campusfælden
Et Samlet Egedal ønsker at give unge mulighed for at blive i kommunen. Med boliger de har råd til, job de kan få, og et socialt sted at mødes. De unge viste i dag, at de vil engagere sig og tage medansvar. Det mindste vi kan gøre, er at give dem noget at blive for.
Hvis Egedal skal være en kommune for hele livet, skal livet også have plads til at fortsætte, når studenterhuen er lagt på hylden. Nu er det op til os at handle.
Johan Hahn,
spidskandidat Et Samlet Egedal
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.







