DEBATINDLÆG:
Gennem den sidste tid er der blevet skrevet meget om det manglende samarbejde i byrådet. Det er endda blevet kaldt ”et råddent klima”. Det er stærke ord om et folkevalgt organ, som byrådet er.
Det folkevalgte organ, der i Egedal består af 21 politikere, burde efter min opfattelse være garant for en fornuftig og ansvarsbevidst ”bestyrelse”, der varetager de cirka 45.000 borgeres interesser i Egedal Kommune, hvor respekt og tillid er nøgleord. Det er det åbenbart ikke.
Kan vi sige, at det gælder alle 21 politikere? Nej, det kan vi heller ikke. Et kvalificeret gæt vil være, at det er en mindre gruppe, der har skabt ”det rådne klima i byrådet”.
Vil denne kommende valgkamp rette op på dette? Formodentlig ikke. Vil det nye byråd, der bliver valgt i november 2025 og tiltræder den 1. januar 2026 rette op på dette? Såfremt en stor del af de nuværende byrådspolitikere bliver genvalgt, er det nok usikkert om der vil blive rettet op på det.
Personlige angreb og mistillid til hinanden er begreber, der er svære at slå ihjel. Det er ret så personligt, og det er nag også.
Læs også: EgedalPosten mener: Politisk drama i byrådet – men måske også et glimt af håb?
Flere byrådsmedlemmer har oplevet gennem flere år, hvordan smalle forlig, skjulte dagsordener og manglende respekt for mindretallets stemmer har sat sit præg på beslutningerne. Flertalspartierne trumfer besparelser igennem på velfærden, samtidig med at åbenhed og samarbejde er blevet nedprioriteret. Det er en kurs, der skaber afstand – ikke sammenhold.
Er der flertal for en sag, er det vel i demokratiets ret og ånd. Men gøres det via skjulte dagsordner, og uden åbenhed og samarbejde; det vil sige at alle ikke har haft mulighed for at ytre sig; så er det efter min opfattelse ikke i demokratiets ånd. Det er også i demokratiets ånd, at alle ikke kan være enige om alt. Det bør ikke ændre på tilliden eller respekter for hinanden, uanset hvilken partifarve det er, eller om man er for eller imod.
Ved kommunalvalget i november 2025 bør Egedals borgere, der skal sætte deres kryds, være opmærksom på, om de nuværende flertalspartier (A, V og M) med borgmesteren i spidsen evner at indføre en ny ledelsesstil i Egedal Kommune, der bygger på tillid og respekt for hinanden, samt åbenhed og samarbejde. Det bør iværksættes allerede nu i handling, i skrift og i tale.
Så ved vi bedre, hvor krydset skal sættes eller ikke sættes. Ellers kan konstitueringen efter valget gå hen og blive en noget bøvlet affære, der på ingen måde gavner os borgere i Egedal Kommune. Under overfladen vil ”det rådne klima” fortsætte under klicheen ”Verdens bedste hverdag”. Lad det ikke ske.
God valgkamp under tillid og respekt for demokratiet.
Med venlig hilsen
Bjarne Larsen,
tidlige byrådspolitiker i Ølstykke kommune
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.







