Tryk på "Enter" for at springe over

Nu åbner 365discount i Ølstykke igen med mere plads og flere varer

Efter en større renovering hen over sommeren slår 365discount på Ørnebjergvej i Ølstykke nu dørene op til en butik med mere plads, nyt inventar og hurtigere betaling. Butikschefen glæder sig til gensynet med kunderne og til at vise den nye butik frem – og de første får gaveposer med hjem.

Efter en periode med omfattende renovering og total ombygning står 365discount på Ørnebjergvej i Ølstykke nu endelig næsten klar til at tage imod kunder igen. Håndværkerne arbejder på højttryk for at blive færdige med både indretningen og den opdaterede facade, og butikken åbner torsdag den 28. august klokken 7.00 om morgenen.

Konkurrence: Vind en indkøbskurv fyldt med varer fra den nyåbnede 365discount i Ølstykke her

Det glæder butikschef Malene Frederiksen sig til, efter at butikken har været lukket siden 7. juli:

“Jeg ser frem til at butikken igen bliver fuld af liv og være en del af vores kunders dagligdag. Vi har allerede oplevet stor interesse fra lokalsamfundet på sociale medier, hvilket gør alt det hårde arbejde det hele værd. Jeg kan næsten ikke vente med at byde velkommen indenfor”, siger Malene Frederiksen.

Før og nu…. en af de synligste ændringer udenfor er, at butikkens indgangsparti er rykket længere ned mod parkeringspladsen og de gule murstensvægge er pudset op (klik for større billeder):

Større butik med mere økologi, grønt og frugt

Den tidligere butik rummede 660 kvadratmeter salgsareal. Nu er det vokset til 788 kvadratmeter. Det har givet mulighed for både et udvidet sortiment og en mere overskuelig butik.

Læs også: Nu skal 365discount i Ølstykke tømmes: 25 procent rabat på næsten alle varer i butikken

Der er blandt andet kommet større fokus på økologiske varer og et større udvalg af frisk frugt og grønt. Målet med ombygningen er overordnet, at du som kunde nemmere skal kunne finde det, du har brug for – og håbet hos 365discount er, at flere af kunderne nu vil kunne klare alle deres dagligvareindkøb i butikken i Ølstykke.

Gaveposer og morgenkaffe til åbningen

Renoveringen har også betydet en modernisering af butikken. Blandt nyhederne er opdaterede selvbetjeningskasser, som skal gøre det nemmere og hurtigere at betale, og et helt nyt køleanlæg, som skal sikre bedre opbevaring af ferskvarer.

Alt inventar er blevet udskiftet i de seneste måneder, og indretningen er tilpasset, så der er mere plads mellem hylderne – noget mange har efterlyst.

I anledning af genåbningen torsdag bliver der serveret kaffe til de morgenfriske, og de første 50 kunder får en gavepose. Åbningsdagen markerer samtidig starten på 365discounts fødselsdagsuger, hvor der vil være særligt gode tilbud på mange varer.

Nu åbner 365discount igen

Genåbning: Torsdag d. 28. august kl. 7.00
Adresse: Ørnebjergvej 1, Ølstykke
Nyt salgsareal: 788 kvm (tidligere 660 kvm)
Nyheder: Selvbetjeningskasser, nyt inventar, større udvalg af økologi og friske varer
Åbningsdag: Morgenkaffe og gaveposer til de 50 første kunder