Tryk på "Enter" for at springe over

Må retfærdigheden vinde!

DEBATINDLÆG:

For over et år siden blev vi – Bjarne Larsen og Jørgen Lange – ”dømt politisk” af Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget for at være uegnet og ikke værdige til at sidde i et folkevalgt organ som Folkeoplysningsudvalget. Konsekvensen for os to ”dømte” var, at vi trådte ud af Folkeoplysningsudvalget, Seniorrådet, bestyrelsen i Nu Hygger Vi og flere andre steder med afsæt i kommunens anklage – decorum- og værdighedsprincippet.

Vi har indanket sagen for Ankestyrelsen for falsk anklage, der netop har oplyst en noget forlænget behandlingstid på grund af ualmindelig mange sager, Altså, der kan ikke siges noget om, hvornår der kommer en afgørelse.

Hvordan er det kommet hertil?

Sagens kerne er i bund og grund, at vi – Jørgen Lange, daværende formand og Bjarne Larsen, daværende sekretær – overfor Egedal kommune var i gang med at undersøge mulighederne for eventuelt at kunne modtage tilskud som aftenskoleforening i lighed med de andre godkendte aftenskoleforeninger i Egedal Kommune. Foreninger, der i 2024 har fået udbetalt cirka 1,3 millioner kroner.

Det er vel ikke ulovligt at undersøge muligheder.

Ytringsfriheden er et af Grundlovens vigtigste principper og utvivlsomt omfattet af de danske værdier, som vor socialdemokratiske statsminister så ofte henviser til. Retssikkerheden er et andet meget vigtigt demokratisk princip.

Hvordan kan Egedal Kommune – godt hjulpet på vej af en velvillig juridisk embedsmand, der leder tanken hen på magtmisbrug – få sig til at være den ”dømmende ret”? Tanken ledes også hen på ”det personlige”.

Hvor er resten af Byrådet henne?

Burde de ikke møde op hos borgmesteren og sige: ”Nok er nok. Her stopper forfølgelsen af de to ‘dømte’, der efter de hidtidige fakta ikke har gjort noget forkert”.

Borgmesteren er socialdemokrat. Et parti som støtter de svage – og så vidt vi ved, står der stadig solidaritet på A’s hjemmeside. I øvrigt et princip, som vi også støtter.

Falsk anklage er en alvorlig beskyldning mod os for en forbrydelse, som vi ikke har begået. Det har alvorlige konsekvenser for os, og derfor er det vigtigt at forstå, hvad falsk anklage er, og hvordan man kan beskytte sig mod det. Det er en stor psykisk belastning gentagne gange at få disse bemærkninger: ”Nå, der er de kriminelle, der har haft fingrene nede i kommunekassen” eller ”Der har vi jo svindlerforeningen”.

Falsk anklage har alvorlige konsekvenser for de uskyldige personer, der bliver anklaget. Udover at blive udsat for en uretfærdig straf, skaber det skade om personens omdømme og kan føre til tab af frivilligt arbejde, venner, bekendte og familie.

Derfor er det vigtigt at tage falske anklager alvorligt og straffe dem, der foretager dem.

Lovgivningen

Ifølge lovgivningen er falsk anklage ulovligt og kan resultere i op til 10 års fængsel. Dette dækker både falske anmeldelser og udsagn, der forsøger at få en anden person anklaget for en forbrydelse. Derudover kan en person også straffes for ikke at komme med oplysninger, der viser, at en anklaget eller dømt er uskyldig.

Straffeloven i Danmark indeholder bestemmelser om falsk anklage. Ifølge § 224 i Straffeloven kan grov urigtig anklage straffes med fængsel indtil 10 år. Ved afgørelsen af om anklagen er grov, skal det lægges vægt på, hvilke følger anklagen har eller kunne få, anklagens art og indhold, og de øvrige omstændigheder ved overtrædelsen.

Det kan ikke udelukkes, at det bliver det danske retssystem, der må i gang. I første omgang afventer vi Ankestyrelsens afgørelse.

Må retfærdigheden i sidste ende vinde over den falske anklage.

Med venlig hilsen
Jørgen Lange og Bjarne Larsen

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.