Billeder af biler med synlige nummerplader og videoer fra dashcams deles flittigt i grupper på Facebook – men må du egentlig gerne dele billeder af biler, hvor man kan se nummerpladen? EgedalPosten har spurgt både Datatilsynet og en advokat og giver dig her de klare svar, så du undgår problemer.
Hvis du færdes i Facebook-grupper som Borgere i Egedal eller Egedal Nyt – den levende nyhedsvæg, har du sikkert lagt mærke til det: Opslag med billeder af skævt parkerede biler, dramatisk kørsel eller små hverdagsirritationer.
Nummerpladerne er ofte synlige, og stort set hver gang bryder diskussionen løs: Må man overhovedet dele den slags billeder? Skal man sløre nummerpladen? Og hvad siger loven egentlig?
Må du tage og dele billeder af biler med synlige nummerplader?
For at finde svaret har EgedalPosten talt med Phillipp Quedens, advokat og partner i Ret&Råd Advokater i Hillerød.
Han slår først og fremmest fast, at det er fuldt ud lovligt at tage billeder af fx parkerede biler, men at de som udgangspunkt ikke må deles, hvis nummerpladen er synlig:
“Man må gerne tage billeder i det offentlige rum – også af bilers nummerplader. Men hvis du vil dele billeder på fx Facebook, hvor en nummerplade kan ses, skal du sløre den, med mindre du har fået samtykke fra bilejeren”, fortæller han.
| ▮ Hvad er det offentlige rum? Det offentlige rum er steder, hvor alle har adgang – som gader, parker, torve og offentlige veje. Privatejede områder, som butikscentre eller parkeringspladser, kan også i visse tilfælde betragtes som offentligt tilgængelige. |
Er nummerplader personoplysninger ifølge GDPR?
Nummerplader er nemlig ikke bare tilfældige tegn. Selv om de ikke umiddelbart afslører ejeren, kan de ofte forholdvist nemt kobles til hans eller hendes identitet via Motorregisteret og andre offentlige registre.
“En nummerplade kan, direkte eller indirekte, afsløre bilejerens identitet, og derfor er den en personoplysning efter GDPR-reglerne”, forklarer Phillipp Quedens.
Denne vurdering bekræfter Allan Frank, jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet, som EgedalPosten ligeledes har taget med på råd:
“En nummerplade vil næsten altid være en personoplysning, fordi der optræder en fysisk person som ejer eller bruger på registreringsattesten”, oplyser han.
At få delt sin nummerplade på nettet kan for nogen føles som et overgreb på privatlivet.
For mange skaber det utryghed og vrede at blive hængt ud i offentlige fora – især hvis det sker med kritiske kommentarer eller falske beskyldninger.
“Det kræver kun få sekunder at sløre en nummerplade. Til gengæld kan det spare dig for både konflikter og juridiske problemer”.
Phillipp Quedens, advokat (H) og partner i Ret&Råd Advokater Hillerød.
Foto: Ret&Råd Advokater
Men konsekvenserne kan række endnu længere: En synlig nummerplade kan misbruges til at finde oplysninger om bilen og dens ejer. Det kan i værste fald føre til chikane, identitetstyveri eller andre former for misbrug.
Og så er der også den sociale risiko: Det er ikke alle, der ønsker, at deres familie, arbejdsgiver eller andre uvedkommende får indblik i, hvor de har været på et bestemt tidspunkt. Derfor beskytter loven mod offentliggørelse af personhenførbare oplysninger som fx nummerplader.
▮ Hvad er personhenførbare oplysninger?
Personhenførbare oplysninger er data, som kan bruges til at identificere en bestemt person – direkte, som navn og adresse, eller indirekte, som bilens nummerplade.
▮ Hvad er GDPR?
GDPR (General Data Protection Regulation) er EUs regelsæt om, hvordan personoplysninger skal håndteres sikkert og respektfuldt. I Danmark supplerer Databeskyttelsesloven reglerne.
▮ Hvad er Persondataforordningen?
Persondataforordningen er den danske betegnelse for GDPR – EUs regler om beskyttelse af personoplysninger. Den fastsætter, hvordan persondata skal behandles lovligt, sikkert og med respekt for privatlivet.
En bils registreringsnummer kan føre nysgerrige videre til bilens synsrapporter, restgæld og ofte også andre ejeroplysninger. Sådan kan nummerplader ofte afsløre bilejeren.
Det tager kun få minutter på en hjemmeside som fx Nummerplade.net, hvis der er gæld i bilen – og derfor skal du tænke dig godt om, før du deler:
“Med få klik kan man finde mange oplysninger om en bils ejer. Derfor skal nummerplader beskyttes og behandles på samme måde som andre personlige oplysninger”, understreger Phillipp Quedens.
Og selv om der ikke skulle være gæld i bilen, og ejerforholdet dermed er sværere at fastslå ved en hurtig søgning, er nummerpladen altså stadig en personoplysning, fordi den teknisk set er koblet sammen med en fysisk person.
“Store Facebook-gruppe vil typisk falde inden for Persondataforordningen”.
Allan Frank, jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet
Foto: Datatilsynet
Større, offentligt tilgængelige Facebook-grupper er også omfattet af disse regler, understreger Allan Frank, jurist og it-sikkerhedsspecialist i Datatilsynet:
“Store Facebook-grupper, der er offentlige i den forstand, at de fx ikke kræver særskilt invitation eller ikke kun er målrettet en lille, specifik gruppe mennesker, vil typisk falde inden for Persondataforordningen”, siger han.
▮ Spørgsmål & svar om deling af billeder af biler
Må jeg tage billeder af biler i det offentlige rum?
Ja, det må du gerne.
Må jeg poste billeder af biler med nummerplader på Facebook?
Nej, kun hvis du slører nummerpladen eller har fået samtykke fra ejeren.
Må jeg dele optagelser fra mit dashcam?
Nej, ikke uden at sløre personer og nummerplader eller få samtykke.
Hvad hvis jeg kritiserer ejerens kørsel eller parkering?
Du risikerer at overtræde loven om æreskrænkelse eller privatlivskrænkelse.
Er en nummerplade en personoplysning?
Ja, fordi den indirekte kan afsløre ejeren.
Hvordan kan jeg finde ud af, hvem der ejer en bil?
Er der pant/restgæld i bilen, kan du gøre det via Motorregisteret og Bilbogen.
Hvad gør jeg, hvis nogen deler min bils nummerplade?
Hvis din bil og tilhørende nummerplade er blevet delt uden samtykke, er der flere muligheder. Allan Frank, der er it-sikkerhedsekspert og jurist i Datatilsynet forklarer:
“Man kan klage til os hos Datatilsynet, hvor vi så vil vurdere sagen i forhold til de regler og undtagelser, der gælder inden for Persondataforordningen. Man kan også vælge at gå til domstolene med et civilt søgsmål”, siger han.
Man vil dog næppe kunne opnå fri proces / retshjælp via forsikring til sådanne sager og det er derfor for egen regning, så man skal vurdere om det er så væsentligt, at man vil klage.
Kilder: Phillipp Quedens, advokat og partner i Ret&Råd Advokater i Hillerød og Allan Frank, jurist og it-sikkerhedsekspert i Datatilsynet.
Pas på med optagelser fra dit dashcam på sociale medier
Dashcams bliver stadig mere populære i Danmark, og mange bilister bruger kameraet til at optage trafikken under kørsel.
Det er helt lovligt at eje og bruge et dashcam, så længe optagelserne sker i det offentlige rum, hvilket langt de fleste veje er.
Men reglerne ændrer sig, når du vil dele en dashcam-optagelse offentligt:
“Selv om du selv har optaget videoen helt lovligt med dit dashcam, gælder reglerne om personoplysninger stadig. Hvis personer, biler eller nummerplader kan identificeres på videoen, skal du sløre dem, medmindre du har fået samtykke”, fortæller Phillipp Quedens.
Dashcam-optagelser må altså gerne bruges til privat dokumentation, men offentlig deling af videoer på fx Facebook kræver, at du respekterer lovgivningen, lige som hvis du vil dele billeder af biler.
▮ Regler for offentliggørelse af dashcam-videoer
● Du må gerne optage med dashcam i det offentlige rum.
● Du må ikke dele optagelser offentligt, hvis personer eller nummerplader kan genkendes, uden at sløre dem eller få samtykke.
● Dashcam-optagelser kan bruges som bevismateriale overfor politiet.
Tænk dig om, hvis du anklager nogen for noget
Fotos eller videoer i sig selv kan være neutrale og måske bare bruges til at forevige en helt uskyldig situation, som slet ikke har noget med køretøjet på billedet at gøre.
Ofte vil de færreste derfor løfte som meget som et øjenbryn over, at et billede på Facebook viser deres bils nummerplade.
Læs også: Nej tak! Privat parkeringskontrol i Egedal blankt afvist
Men når billedet ledsages af fx en vred, irriteret eller udskammende kommentar om fx køretøjets parkering eller ejeren, bevæger man sig farligt tæt på en lovovertrædelse, der kan anmeldes til politiet:
“Et billede af eksempelvis en skævt parkeret bil kan jo virke harmløst. Men skriver du samtidig en nedsættende tekst, kan det blive en overtrædelse af straffelovens § 264 d, fordi det kritiserer ejerens adfærd”, vurderer advokat Phillipp Quedens, Ret&Råd Hillerød.
| ▮ Æreskrænkelse (§ 267 i straffeloven) Æreskrænkelse betyder at fremsætte udtalelser, der krænker en andens ære, rygte eller sociale anseelse. ▮ Bagvaskelse (§ 268 i straffeloven) Bagvaskelse betyder at fremsætte en falsk, ærekrænkende påstand om en anden person. |
Offentliggør du endda billedet med påstande om ulovlig adfærd – som fx “bilen holder ulovligt” eller “overtræder hastighedsgrænserne” – kan du faktisk ende med at overtræde reglerne om bagvaskelse:
“Hvis påstanden er forkert, og personen kan identificeres, risikerer du en bøde eller i værste fald en straffesag”, advarer Phillipp Quedens.
Kan jeg få problemer, hvis jeg deler billede af en bil?
Din hensigt med delingen spiller en vigtig rolle i lovens øjne, hvis det rent faktisk skulle komme til en anmeldelse eller straffesag: Er det fx sket for at skabe en generel debat om et samfundsproblem – eller har du gjort det for at udstille en anden borger?
“Domstole vurderer altid sammenhængen: Var det samfundsrelevant information – eller var det en personlig hetz? Sidstnævnte vil typisk være en skærpende omstændighed”, siger Phillipp Quedens.
Sådan deler du billeder af biler uden problemer
Advokatens råd er derfor enkelt og klart: Du kan sagtens dele billeder af køretøjer på sociale medier, men slør nummerplader og tænk over din tekst, før du poster.
“Det kræver kun få sekunder at sløre en nummerplade. Til gengæld kan det spare dig for både konflikter og juridiske problemer”, siger Phillipp Quedens.
Allan Frank fra Datatilsynet peger på en grundregel, som man altid bør have i baghovedet:
“I sidste ende er det vigtigste princip i Persondataforordningen at begrænse registreringen af persondata til kun det allermest nødvendige. Det kan i denne sammenhæng oversættes til, at det ikke er nødvendigt at offentliggøre en bils nummerplade, hvis målet blot generelt er at gøre opmærksom på fx uhensigtsmæssige parkeringer ved et center – og derfor skal man altså lade være”, siger han.
Sådan slører du nummerpladen på en video
Mens det er forholdsvis nemt at sløre nummerpladen på et billede, du har taget med din mobiltelefon, vil det for mange være noget mere kompliceret at sløre dele af en video.
Her kan du se en videoguide til, hvordan det kan gøres ved hjælp af app’en CapCut, der findes til både Android, iPhone og pc:
