DEBATINDLÆG: Debatten om forårs-SFO i Egedal Kommune er fuld af gode intentioner. Ingen er i tvivl om, at ønsket fra både forældre til skolestartere, pædagoger, børnehaveklasseledere, skoleledere og politikere er at give børn en tryg og god start på skolelivet.
Men når vi ser på argumenterne, står én ting tilbage for mig. Forårs-SFO’en løser simpelthen ikke de problemer, den påstår at løse. Og den skaber samtidig nye.
Et af de bærende, og mest brugte, argumenter er, at overgangen til skole bliver mindre brat, hvis man har en mellemordning, som starter i april frem for en samlet overgang i august. Det lyder nemlig umiddelbart fornuftigt. Det er bare ikke rigtigt.
Gå aldrig glip af en vigtig lokalhistorie:
Tilmeld dig EgedalPostens nyhedsbrev her
Et skift er et skift. At flytte det nogle måneder frem gør det ikke mindre voldsomt for barnet. Tværtimod placerer man overgangen midt i et skoleår, hvor rammerne allerede er sat, relationer er etableret og hverdagen kører. August er netop det tidspunkt, hvor alle starter på noget nyt, og hvor systemet er indrettet til at tage imod.
Læs også: Egedal overvejer at droppe børnenes tidlige SFO-start
Når jeg hører, at børnene kan få ro til at se det hele an, så tænker jeg på hvor den ro skulle komme fra i april, som ikke findes i august? Skolens hverdag er den samme. De ældre elever går i skole som de plejer. De fysiske rammer er de samme. Børnehaveklassen kan, ligesom i foråret, bruge fællesarealer og SFO-lokaler, mens de andre elever er i undervisning. Forestillingen om en særlig rolig periode i foråret er netop en fortælling. Ikke en realitet.
“Overgangen til skole er sindssygt vigtig. Den skal være tryg, gennemtænkt og tage udgangspunkt i børnenes behov. Og der er altså ikke noget, der tyder på, at forårs-SFO’en er det redskab, der gør forskellen”
Et andet argument lyder, at børnene i forårs-SFO får tid til at lære omgivelserne at kende, inden det faglige pres begynder. Men der bør ikke være et fagligt pres i børnehaveklassen. Hvis det alligevel opleves sådan, er det ikke forårs-SFO’en, der er løsningen. Så er det indholdet i skoledagen, vi skal have mod til at diskutere.
Undervisningsministeriet beskriver formålet i børnehaveklassen således:
”Undervisningen i børnehaveklassen lægger vægt på, at barnet gennem legende aktiviteter skal opleve skolen som en tryg og stabil ramme for alsidig, faglig og social udvikling.
Børnehaveklassen fungerer som et overgangsår, der bygger bro mellem de legende aktiviteter i dagtilbud og den fagopdelte undervisning fra 1. klasse, så barnet bliver godt forberedt til at få det fulde udbytte af sin skolegang.”
Børnehaveklassen er altså først og fremmest et forberedende år, hvor børn skal lære, hvad det vil sige at gå i skole. Ikke hvor de nødvendigvis skal lære alfabetet, talrækken eller at læse og regne. Heldigvis har børnehaveklasselederen jo så netop en faglighed, der gør dem i stand til ofte at lege den læring ind alligevel, men altså uden et fagligt pres eller særlige læringsmål.
Læs også: Vi skylder vores børn en bedre start end mini-SFO
Nogle fremhæver, at forårs-SFO’en giver bedre muligheder for klassedannelse, fordi man kan observere børnenes indbyrdes dynamikker. Det kan være rigtigt, i hvert fald på de skoler, hvor der er flere klasser på et klassetrin. Men det bygger på en antagelse om, at børn er de samme i april, som de er, når de bliver trygge. Det er de ikke nødvendigvis. Mange børn bruger tid på at falde til i nye omgivelser, og deres relationer ændrer sig i takt med, at de bliver mere sikre. Klassedannelse er vigtig, ja. Men vi må også være ærlige og indrømme, at hverken skole eller forældre kan garantere, om en klasse fungerer godt på lang sigt, uanset hvor mange måneder vi observerer på forhånd.
Jeg har selv en dreng, der nu går i 1. klasse, som havde en rigtig fin start i mini-SFO og børnehaveklasse. Sådan er der heldigvis mange gode fortællinger, og mange dygtige og hjertevarme pædagoger og børnehaveklasseledere, der får det til at fungere.
Men anekdoter som min er ikke dokumentation. Vi kan ikke konkludere, at de samme børn ikke ville have haft det lige så godt (eller bedre) med en opstart i august.
Læs også: Stenløse Privatskole åbner sin egen børnehave
Børn må gerne være rigtig klar til noget nyt, når de nærmer sig skolestart. De må gerne kede sig lidt henover det sidste år i børnehaven. De må gerne mærke, at de har brug for nye udfordringer. Det er ikke farligt, det er en helt naturlig del af at vokse.
Og vi taler for lidt om den konsekvens, som forårs-SFO’en også har. Forårs-SFO’en påvirker jo ikke kun skolestarterne. Når de store børnehavebørn rykker tidligt videre, sætter det en kædereaktion i gang. Vuggestuebørn rykker tidligere i børnehave og børn i 3. klasse rykker tidligere i klub. Det er altså ikke en isoleret ordning for de kommende børnehaveklasser, det er et strukturelt greb, der presser hele børnelivet i én retning. Hurtigere frem.
Spørgsmålet er, om det er den retning, vi ønsker.
Overgangen til skole er sindssygt vigtig. Den skal være tryg, gennemtænkt og tage udgangspunkt i børnenes behov. Og der er altså ikke noget, der tyder på, at forårs-SFO’en er det redskab, der gør forskellen. Tværtimod giver det langt mere mening at lade overgangen ske i naturlig forlængelse af sommerferien, hvor både børn, forældre og skoler alligevel taget hul på et nyt kapitel.
Af Anne Dahl Thing, forperson FOLA – Forældrenes Landsorganisation, mor til to og borger i Egedal Kommune
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.
