DEBATINDLÆG: Liberal Alliance går ind i det nye byrådsarbejde med et klart mål: Egedal skal være en kommune, vi kan være stolte af – med ordentlighed, åbenhed og respekt som fælles fundament.
Opdatering 30/11: Liberal Alliance er ude – Lokallisten Ny Egedal går med og skaber nyt flertal i det kommende byråd
For os er det afgørende, at den politiske ledelse samarbejder efter tydelige og demokratiske spilleregler. Hvis ikke tilliden fungerer i toppen, kan vi heller ikke forvente, at kommunikationen og sagsbehandlingen overfor borgerne sker med retfærdighed og gensidig respekt.
Læs også: Karsten Søndergaard: “12.599 stemmer bliver holdt uden for samarbejdet – det er ikke ordentlighed”
Derfor er vi glade for den konstitueringsaftale, vi har indgået med Konservative, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Lokallisten Et Samlet Egedal.
Vi er naturligvis ikke enige om al politik – sådan vil det altid være – men vi deler ønsket om at skabe en mere åben, ordentlig og dialogbaseret politisk kultur i Egedal.
Valgresultatet tolker vi som et klart signal fra vælgerne om, at de ønsker en ny retning og en ny måde at samarbejde på. Det bliver et stort arbejde, og der vil uden tvivl opstå udfordringer undervejs. Men med dialog, gennemsigtighed og gensidig respekt kan vi skabe bedre løsninger for Egedal på lang sigt.
Læs også: Birgitte Neergaard-Kofod bliver borgmester i bred aftale uden de største partier
Liberal Alliance fik to mandater i det nye byråd – Edith Thingstrup og Lars Winther – og vi står nu med mulighed for at bidrage aktivt som formænd for flere centrale udvalg.
Her vil vi især arbejde for en mere erhvervsvenlig kommune, bedre skoler og en generel styrkelse af borgernes muligheder og frihed. Vi er overbeviste om, at vi om få år vil kunne se tilbage på denne konstitueringsaftale som et vendepunkt for Egedal Kommune.
Edith Thingstrup og Lars Winther,
nyvalgte til Egedal Byråd
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.







