Onsdag den 11. februar kl. 19.30 inviterer Stenløse Historiske Forening til foredrag. Her vil Caroline Nyvang, der er historiker og seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, fortælle om gækkebrevets historie.
Fra middelalderens sirlige bindebreve til de første gækkebreve i 1800-tallet løber en rød tråd af leg, drilleri og hemmelige koder. Forårsgækkerierne har længe udgjort en årlig anledning til at teste både venskaber og flirt – med papirklip, rim og prikker.
Den unikke danske tradition for gækkebreve er uløseligt forbundet med det håndgribelige brev og er truet nu, hvor fysisk post ændres. Men hvad sker der egentlig med vores traditioner, når deres medier forsvinder?
Onsdag den 11. februar kl. 19.30 inviterer Stenløse Historiske Forening til foredrag. Her vil Caroline Nyvang, der er historiker og seniorforsker ved Det Kgl. Bibliotek, fortælle om gækkebrevets historie.
Foredraget foregår på Ganløse Rytterskole, Østergade 1 i Ganløse. Alle er velkomne. Entréen er 60 kroner og inkluderer kaffe/te & kage. Tilmelding til Birgit Kastrup, tlf. 2843 5042 (ikke sms). Afmelding senest tre dage før på grund af venteliste.





