DEBATINDLÆG:
Handicappede skal kunne leve et aktivt og sundt liv.
Det giver ingen mening, at det skal være så svært og uigennemskueligt at få adgang til de hjælpemidler, der for mange er forudsætningen for en aktiv og sund tilværelse. Vi ved efterhånden så meget om, hvor væsentligt det er for mennesker med handicap og særlige behov at kunne være aktive på egen hånd, sammen med venner og/eller deltage i idrættens fællesskab, både når det gælder den fysiske og mentale sundhed.
En ny analyse gennemført af Moos-Bjerre Consultants (M.B.C.) for Videnscenter om handicap og Aktivitetshjælpemiddelalliancen* fremhæver, hvordan adgang til aktivitetshjælpemidler ikke kun kan forbedre sundheden for mennesker med funktionsnedsættelser, men også være en god investering for samfundet.
Fysisk inaktivitet koster årligt sundhedsvæsenet cirka 5.500 kr. mere pr. person sammenlignet med fysisk aktive.
I videoen fra Videncenter om handicap fortæller længdespringeren Emilie Aaen om betydningen af at kunne få støtte til sin springprotese:
Disse beregninger er lavet på almenbefolkningen, og altså ikke kun for mennesker med funktionsnedsættelser. Beregningerne indikerer, at visse aktivitetshjælpemidler kan reducere denne omkostning betydeligt. For eksempel kan en trehjulet cykel give en gennemsnitlig besparelse på 3.300 kr. om året over sin levetid, mens andre dyrere hjælpemidler som fx sportskørestole fortsat vil være forbundet med en mindre økonomisk omkostning.
Til gengæld vil det være en væsentlig investering i den enkeltes livskvalitet, idet fysisk inaktive personer med funktionsnedsættelser mister i gennemsnit to sunde leveår alene på grund af forringet livskvalitet og op til seks år, når for tidlig død medregnes.
Derfor skal tilskud til Aktivitetshjælpemidler prioriteres i Egedal kommune.
*) Aktivitetshjælpemiddelalliancen:
Parasport Danmark
Elsass Fonden
Muskelsvindfonden
Dansk Handicap Forbund
Ergoterapeutforeningen
Marselisborg Centeret
Videnscenter om handicap
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.




