DEBATINDLÆG:
Alexander Elax Dahl fra ’Et samlet Egedal’ spørger den 1. maj her i EgedalPosten: “Hvem har egentlig viljen – og evnen – til at samle Egedal?”.
Det spørgsmål gad jeg også godt få et svar på. Alexander svarer ikke selv på sit spørgsmål.
Læs også: Hvem kan samle Egedal?
I den nuværende lokalpolitiske situation, ser det ud til, at borgmesterkæden i Egedal til november enten kommer til at hænge om halsen på Venstres kandidat, Karsten Søndergaard, eller igen falder ned om ørerne på den nuværende borgmester fra Socialdemokratiet, Vicky Holst Rasmussen.
Ingen af de to har, så vidt jeg kan se, meldinger om de reelle økonomiske udfordringer, kommunen står midt i, hvis vores drikkevand og vores natur skal reddes.
Derfor synes jeg, at det vil være nyttigt at høre om, ’Et Samlet Egedal’ satser på en af de to som borgmestre, eller har et alternativ, som kan samle Egedal om nutidens faktiske kommunale udfordringer: Fremtidssikre gode livsvilkår i kommunen, så vi trygt kan drikke vand fra hanen, og regne med at vores vilde plante- og dyreliv får en plads i de kommunale budgetter.
af Lisbet Ogstrup,
vælger i Egedal Kommune
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.







