Tryk på "Enter" for at springe over

Fjernvarme og CO₂-fangst – vi skal også tage ansvar i Nordsjælland

DEBATINDLÆG: Hvad mener du? Skal Europas affald, som ikke kan genbruges, ende på lossepladser i Sydeuropa – eller skal det udnyttes i danske affaldsforbrændingsanlæg, der samtidig producerer Fjernvarme?

Ønsker du et fjernvarmesystem, der kan skifte mellem energikilder og altid vælge den billigste og mest stabile løsning – eller et system, hvor man er bundet til én energikilde og én leverandør?





Vil du hellere brænde restaffald af – eller fælde skove i Canada, sejle træet over Atlanten og bruge det som brændsel?

Tror du på, at klimaforandringerne skyldes menneskets udledning af CO₂?

Og tror du, det er nok blot at reducere udledningen lidt efter lidt – eller skal vi også begynde at fjerne CO₂ fra atmosfæren og lagre den sikkert under jorden?

I Radikale Venstre i Egedal er vi ikke i tvivl.

Den del af Europas affald, som ikke kan genbruges eller genanvendes, skal udnyttes fornuftigt i lande med fjernvarmenet. Det er bedre end både lossepladser og øget brug af fossile brændsler.

Læs også: Opgiver stort fjernvarmeprojekt i Smørum

Vi støtter fjernvarmen 100 %. Fjernvarme kan bruge mange forskellige energikilder: Overskudsvarme, geotermi, sol, vind, varmepumper, affald og biomasse. Det giver både lavere priser og større forsyningssikkerhed. Vi skal aldrig igen være afhængige af gas fra Rusland eller olie fra Mellemøsten.

Vi ved også, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Derfor er det ikke nok kun at udlede mindre CO₂. Vi skal også fjerne noget af den CO₂, der allerede er sendt ud. Her er CO₂-fangst en nødvendig del af løsningen.

Læs også: CO₂-fangst i storskala: Jeg er bekymret for Vestforbrændings projekt

I Nordsjælland skal vi også tage ansvar. Vi har ikke de samme arealer til store vindmølle- og solcelleparker som i Jylland. Men vi har Vestforbrændingen, som er blandt landets store CO₂-udledere. Derfor bør vi gå forrest og etablere CO₂-fangst, så udledningen kan lagres sikkert i undergrunden.

Klimakampen skal ikke kun vindes i Jylland. Den skal også vindes her hos os.

Er du klar til at tage ansvar sammen med os?

Af Bo Brøndum Pedersen (Radikale Venstre),
formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i Egedal Kommune

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

Få de bedste lokale historier i indbakken ❤️

Ved at tilmelde dig EgedalPostens nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.