DEBATINDLÆG:
Foreningen Nu Hygger Vi har genansøgt Egedal Kommunes Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalg om at måtte bruge infrarød sauna, dampbad og fællessaunaen i Ølstykke Svømmehal set i lyset af, at Egedal Kommune afholder alle udgifterne i Ganløse svømmebad til vildmarksbad og sauna; dvs. både etableringsudgifter på 45.000 kr. og de årlige driftsudgifter på 65.000 kr. De årlige driftsudgifter i Ølstykke er skønnet til ca. 10.000 kr. Det er ca. 15% af driftsudgifterne i Ganløse. Begrundelsen har hidtil været for afslag, at det var forbundet med væsentlige merudgifter; samt at kommunen vurderer, at det vil stride mod Folkeoplysningsloven i Ølstykke. Men altså ikke i Ganløse.
Ganløse Svømmeklub etablerer vildmarksbad og ønsker, at saunaen holdes i drift hele året rundt ved Ganløse svømmebad. Foreningen Nu Hygger Vi hilser dette konstruktive initiativ meget velkommen. Det er med til at forbedre og forlænge livskvaliteten, samt give socialt samvær i lokalområdet. Det samme ønsker Nu Hygger Vi også i Ølstykke.
Bestyrelsen anser vildmarksbadet og saunaen i Ganløse som sidestillet med dampbad og infrarød sauna i Ølstykke, og derved skal behandles ens som værende ligestillet wellness faciliteter.
I modsat fald gør Egedal kommune stor forskel på to godkendte folkeoplysende frivillige foreninger.
Læs også: Tillykke til Ganløse! Nu glæder vi os i Ølstykke
Efter 2 måneds behandlingstid har Egedal Kommune truffet en afgørelse, der slet ikke svarer på det som er fremført i genansøgningen – bliver der ikke gjort stor forskelsbehandling???
Administrativ afgørelse infrarød sauna og dampbad: Kommunen vurderer, at Velværeafdelingen (infrarød sauna og dampbad) ikke er egnet til at indgå i lokalefordelingspuljen, jf. folkeoplysningsloven; dvs. afslag fra kommunen på at bruge infrarød sauna og dampbad om onsdagen i to timer.
Folkeoplysningsloven fastsætter, at kommunen skal stille egnede og ledige lokaler til rådighed for de folkeoplysende foreninger. Hvorvidt et lokale er egnet og/eller ledigt, beror på kommunens vurdering. Velværeafdelingen kræver særlig rengøring og tilstedeværelse af uddannede instruktører til betjening af afdelingens teknik. Såfremt afdelingen skulle være tilgængeligt uden for svømmehallens offentlige åbningstid, ville det medføre en ikke uvæsentlig merudgift for kommunen. Efter kommunens vurdering er der ikke hjemmel til en sådan udgiftsafholdelse i folkeoplysningsloven.
Administrativ afgørelse fællessaunaen: For at imødekomme Nu Hygger Vi’s aktiviteter i svømmehallen, vil kommunen fremadrettet åbne fællessaunaen for brug i det tidsrum Nu Hygger Vi har bookinger i svømmehallen og 30 minutter efter endt træningstid.
Afgørelsen danner efter Nu Hygger Vi’s opfattelse præcedens efter gældende retsprincip: Præcedens er et juridisk begreb, der refererer til principper eller afgørelser fra tidligere sager, som bliver brugt som retningslinjer for at afgøre lignende sager. Det indebærer, at myndighederne følger beslutninger truffet i tidligere sager for at sikre konsistens og retfærdighed i retssystemet; samt at lignende tilfælde behandles ens og reducerer risikoen for vilkårlige beslutninger og forskelsbehandling.
Desuden henvises til Folkeoplysningsloven og i henhold til de godkendte Lokalefordelingsregler i Egedal Kommune:
§22 De i § 21 nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr. Jf. Lokalefordelingsregler Egedal Kommune, godkendt 07.12.2023. Stk. 3. Lokaler og udendørsanlæg stilles til rådighed med den indretning og det inventar, der er til rådighed, når lokalerne anvendes til deres primære brug. Også jf. Lokalefordelingsregler Egedal Kommune, godkendt 07.12.2023.
Egedal Kommune overholder ikke efter bestyrelsens opfattelse gældende retsprincip og gældende regler og love i denne sag overfor foreningen Nu Hygger Vi. Foreningen har kun mødt modstand fra Egedal Kommune. Hvad har Egedal Kommune mod foreningen Nu Hygger Vi’s eksistens og deres aktiviteter?
Det vil vi meget gerne have et åbent svar på fra Egedal Kommune. Meget gerne snart.
Med venlig hilsen og vegne af bestyrelsen i Ny Hygger Vi
Bjarne Larsen
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.









