Smørums folkeskoler er under pres fra voksende børnetal og rivende byudvikling. Politikerne er enige om, at der skal ske noget – men langt fra enige om hvordan. Læs her, hvad de vil gøre, og hvem der bakker op om en privatskole.
 Hvad savner DU svar på? Stil selv et spørgsmål her. ▮ Nyt læserspørgsmål til alle partier: Jeg har egentlig to spørgsmål, der mere eller mindre hænger sammen: Hvordan vil I forbedre folkeskolerne i Smørum? Og vil I bakke op om, at der kan etableres en privatskole i Smørum, hvis der er en stor del af indbyggerne i Smørum, der ønsker dette (og hvorfor/hvorfor ikke)? Camilla, Smørum Artiklen herunder er baseret på et uddrag af svarene fra de partier og lister, der har meldt tilbage på Camillas spørgsmål. Du kan læse de komplette svar under artiklen, så du får alle nuancer med. Tak til både Camilla og alle kandidater for at bidrage til at gøre os alle lidt klogere. |
Søagerskolen er revet ned, men børnene er her stadig – bare fordelt på Boesagerskolen og Balsmoseskolen, som nu er henholdsvist den største og tredjestørste skole i kommunen målt på antal elever.
Efter byrådets beslutning om at lukke Søagerskolen og sælge grunden til boligbyggeri, er Smørum i dag midt i en ny vækstbølge: 290 boliger er på vej, og børnetallet stiger støt.
Ifølge kommunens befolkningsprognose vil der være over 1.000 flere skolebørn i Egedal i 2037 sammenlignet med i dag, og mange af dem skal gå i skole i Smørum.
“Der skal bygges en folkeskole mere i Smørum”
Flere kandidater taler nu åbent om, at kapaciteten ikke længere rækker. Enhedslistens Helle Bovien er den eneste, der direkte taler om at opføre en helt ny folkeskole for at få plads til alle:
“Der skal bygges en folkeskole mere i Smørum. Prognoserne peger på et stigende børnetal. Vi må i byrådet vise rettidig omhu, tage ansvar og tænke langsigtet”.
“Der skal bygges en folkeskole mere i Smørum. Prognoserne peger på et stigende børnetal. Vi må i byrådet vise rettidig omhu, tage ansvar og tænke langsigtet”.
Helle Bovien, Enhedslisten
Hun peger på, at det lokale skolemiljø er under pres:
“I Smørum er der tryk på skolerne. Mange børn på lidt plads ude og inde, midlertidige løsninger og uro. Der mangler retning og helhedsorienterede løsninger, og det påvirker elever og medarbejdere”.
Samme bekymring deles af SF’s Jens Skov, der vil udvide kapaciteten og samtidig sænke klasseloftet:
“Vi vil udvide skolekapaciteten i Smørum, så alle børn får plads lokalt, samtidig med at vi sænker klasseloftet til 24 elever i 0.–2. klasse og arbejder for et lavere loft i 3.–9. klasse for at undgå de store klasser med op til 28 elever. Det kræver investeringer og skoleudvidelser, men det kan rummes inden for anlægsrammen, hvis vi prioriterer rigtigt”.
| ▮ Antallet af skolebørn i Egedal stiger støt 6–16 årige • I dag (2025): 6.372 • I 2030: 6.829 • I 2037: 7.397 • Stigning: +1.025 børn Kilde: Egedal Kommunes befolkningsprognose 2025-2037 |
Radikale Venstres Rikke Mortensen kalder kapacitetsudfordringen for en af kommunens største udfordringer:
“Hvis vi reelt vil nedbringe klassekvotienterne, kræver det også flere lokaler. Lige nu får vi fra administrationen at vide, at der er plads nok de næste år. Men vi hører samtidig fra forældre, at det ikke altid harmonerer med virkeligheden. Vi svigter børnene, hvis vi ikke handler”.
Forholdene skal forbedres
Hos Socialdemokratiet er meldingen klar: Folkeskolerne i Smørum skal styrkes, og det skal der prioriteres penge til. Byrådskandidat Mai Nørreskov har selv to børn på Balsmoseskolen i Smørum og bakker varmt op om de lokale folkeskoler:
“Jeg ønsker, at folkeskolerne bliver førstevalget i Smørum. Det gavner børnene at starte skolelivet med velkendte relationer i et område, de allerede kender. Samtidig giver det børnene mulighed for selv at cykle til skole via Smørums gode stisystemer – til gavn for både fællesskab, sundhed og selvstændighed”, siger hun.
Hun peger også på behovet for at revurdere inklusionsreformen og sikre bedre overgang mellem dagtilbud og skole:
“Folkeskolen skal rumme alle børn i lokalområdet – både de ressourcestærke og dem, der har brug for ekstra støtte. For de børn, der har behov for mere omfattende specialtilbud, må vi sikre styrkede rammer. Jeg mener, at inklusionsreformen grundlæggende har fejlet – både af hensyn til barnet med udfordringer, de øvrige elever i klassen og de ansatte. En mere målrettet indsats vil styrke arbejdsmiljøet og sikre, at alle børn kan rummes på en ordentlig måde”, vurderer Mai Nørreskov.
“Jeg ønsker, at folkeskolerne bliver førstevalget i Smørum. Det gavner børnene at starte skolelivet med velkendte relationer i et område, de allerede kender”.
Mai Nørreskov, Socialdemokratiet
Flere kandidater er optagede af forholdene i skolerne – både inde og ude. Karsten Søndergaard fra Venstre fremhæver, at der allerede er investeret:
“Vi har allerede forbedret skolerne i Smørum på mange områder. Der er brugt mange millioner på bl.a. forbedret ventilation, som vi ved er afgørende for et godt indeklima. På Balsmoseskolen er der bygget en ny multisal med ekstra klasseværelser, så skolen kan rumme de kommende elever”.
I forbindelse med budgetaftalen for 2026-2029 besluttede et enigt byråd også at tilføre kommunens skoler to millioner kroner, som ledelserne og skolebestyrelserne selv kan disponere over til trivselsfremmende tiltag. Men Rikke Mortensen fra Radikale Venstre mener ikke, at det er nok:
“At lægge to millioner kroner ekstra ind i skolernes ramme i budget 2026–29 svarer til sølle 200.000 kr. pr. skole. Det er en dråbe i havet, når vi både skal have lavere klassekvotienter, kapacitetsudvidelser og rette op på et vedligeholdelsesefterslæb på 1,2 milliarder kroner”, mener hun.
Giv skolerne meget mere frihed
Det Konservative Folkeparti ser løsningen i mindre detailstyring og mere lokal beslutningskraft:
“Vi ønsker en folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at trives og lykkes – både fagligt og menneskeligt. Det kræver, at lærere, ledere og skolebestyrelsen får mere frihed til at bruge deres faglighed og dømmekraft”, siger Christine Søjbjerg, der også vil udvide det nuværende klasseloft på maksimalt 25 elever pr. klasse op til 9. klasse. Lige nu gælder dette vedtagne klasseloft for 0.-3. klasse i Egedal Kommune.
Bo Jensen fra Liberal Alliance vil gå endnu længere:
“En skoleleder skal være den reelle leder, der sammen med forældrebestyrelsen sætter retningen for skolen. De skal have friheden til at ansætte og fyre, til at tilpasse undervisningen, og til at skabe en kultur, der passer til netop deres børn”.
Moderaternes Charlotte Haagendrup ønsker større lokal frihed til at forme velfungerende skoler og foreslår samtidig at gentænke, hvordan skolerne bruger deres kvadratmetre – blandt andet med fælles løsninger for Pædagogiske Læringscentre (PLC’er):
“Vi vil styrke fagligheden ved at give mere frihed til lærere, ledelse og elever, og vi vil sikre, at rammerne følger med – blandt andet gennem de planlagte udbygninger. Men vi mener ikke nødvendigvis, at der skal være et PLC (Pædagogisk Læringscenter, tidligere kendt som skolebibliotek, red.) på hver enkelt skole. Vi bør bruge pladsen bedre og samarbejde mere med folkebibliotekerne”, mener hun.
Alternativets Mikkel Ejholm Skovlyst peger på både fysiske og pædagogiske forbedringer:
“Vi vil gerne kigge på, om klasseloftet skal sænkes, hvad det vil koste at skaffe bedre udendørs faciliteter og se på bedre måder at fastholde lærere på skolerne”.
Privatskole: Frit valg eller bare en nødløsning?
På spørgsmålet om, hvorvidt der bør etableres en privatskole i Smørum, er der stor tilslutning til idéen – så længe initiativet kommer fra borgerne.
For nylig afholdt Lokallisten Ny Egedal et borgermøde om emnet i Smørum Kulturhus og partiets spidskandidat Ulrik John Nielsen fortæller, at foreløbig over 100 borgere gennem deres underskrift har støttet tanken om etablering af en privatskole i byen. Nogle er allerede gået videre med planerne:
“Der er nu 10–12 borgere, der vil arbejde videre med etablering af en privatskole i Smørum. Hvis de vender tilbage med et konkret projekt, vil vi politisk bakke dem op”, siger Ulrik John Nielsen.
Hos Danmarksdemokraterne er valgfrihed et nøgleord – også når det gælder skolevalg:
“Hvis en stor del af Smørums forældre ønsker en privatskole, så skal vi som kommune ikke stå i vejen, men i stedet understøtte det. En privat skole vil give flere valgmuligheder og være med til at skabe sund konkurrence”, siger Christian Skovbo Hvistendahl-Hansen.
“Der er nu 10–12 borgere, der vil arbejde videre med etablering af en privatskole i Smørum. Hvis de vender tilbage med et konkret projekt, vil vi politisk bakke dem op”.
Ulrik John Nielsen, Lokallisten Ny Egedal
Liberal Alliance og Venstre er enige i, at det er en god ide, der er værd at støtte, hvis initiativet kommer fra borgerne selv. Dansk Folkepartis Allan Bøwig siger det kort:
“Hvis der er nogen, som vil oprette en privatskole, så får de min støtte til det. Jeg er hverken for eller imod fri- eller privatskoler”.
Men flere advarer imod at se privatskolen som løsning på trængslen i folkeskolen. Johan Hahn fra Et Samlet Egedal udtrykker det sådan:
“En privatskole i Smørum må aldrig være en lappeløsning på et kapacitetsproblem. Det er og bliver en kommunal kerneopgave at sikre både plads og kvalitet i vores folkeskoler”.
Samme bekymring har Rikke Mortensen fra Radikale Venstre:
“Løsningen kan aldrig være, at man føler sig tvunget til at flygte fra en folkeskole, der ikke fungerer. Min opgave som politiker er at sikre, at I som forældre får et reelt valg mellem gode alternativer – ikke mellem en svigtende folkeskole og en privatskole”.
Mai Nørreskov fra Socialdemokratiet opfordrer til en balanceret debat om skolerne i Smørum:
“Vi skylder børnene og lokalsamfundet en fornuftig, balanceret debat, hvor vi ser både fordele og ulemper, konsekvensberegner og tager helikopterperspektivet”, siger hun.
Artiklen herover er skrevet af EgedalPostens journalist på baggrund af svarene fra de partier og lister, der har svaret på spørgsmålet. For at du kan få nuancerne med og blive klogere på din egen beslutning frem mod valget, kan du herunder læse de komplette svar fra de partier og lister, der har givet deres holdning til kende:
 Svar fra Alternativet i Egedal Jeg vil starte med at svare på sidste del af spørgsmålet, da det er lettest: Jeg vil gerne fra Alternativets Egedal understøtte borgeres ønsker så vidt som muligt, så hvis man ønsker en privatskole, så får man (hvis det er muligt) en privatskole. Angående første del af dit spørgsmål, så vil Alternativet Egedal gerne kigge på om klasseloftet skal sænkes, hvad det vil koste at skaffe bedre udendørs faciliteter og se på bedre måder at fastholde lærer på skolerne.  Spørgsmålet er besvaret af Mikkel Skovlyst, Alternativet |
 Svar fra Danmarksdemokraterne i Egedal Hej Camilla, Tak for dine spørgsmål – de rammer lige ned i nogle af de vigtigste områder for os i Danmarksdemokraterne: som er frihed, kvalitet, borgerinddragelse samt respekt for vores børn. 1: Hvordan vil vi forbedre folkeskolerne i Smørum: Vi mener folkeskolen skal tilbage til kerneopgaven: at give børnene solide og faglige kundskaber og en tryg hverdag med ro i klasserne. Det kræver at lærerne får mere tid til undervisning og mindre tid til papirarbejde. Vi ønsker færre detailstyrende regler fra kommunen og mere frihed til den enkelte skole, så man lokalt kan tilpasse undervisningen til elevernes behov. Derudover skal vi sikre at der er tydelig ledelse og et tættere samarbejde med forældre og lokalsamfundet. 2: Vil vi bakke op en en privatskole i Smørum hvis borgerne ønsker det? Ja det vil vi 100% I Danmarksdemokraterne tror vi på borgernes ret til at vælge – og hvis en stor del af Smørums forældre ønsker en privat så skal vi som kommune ikke stå i vejen, men i stedet understøtte det. En privat skole vil give flere valgmuligheder og være med til at skabe sund konkurrence, som i sidste ende kan løfte hele skole området. Fordi vi tror på, at det frie valg giver bedre løsninger. Når borgerne engagerer sig og tager initiativ – f.eks. til at oprette en privatskole – er det et stærkt signal om at der er behov for forandring. Det skal vi lytte til! Det handler ikke om at være “for eller imod” folkeskolen – det handler om at sikre det bedst mulige skoletilbud for alle børn i Egedal, uanset hvilken skoleform forældrene fortrækker.  Spørgsmålet er besvaret af Christian Skovbo Hvistendahl-Hansen, Danmarksdemokraterne |
 Svar fra Dansk Folkeparti i Egedal Ja, det er sørgeligt at man ikke kunne forudse af byudvikling også ville give flere børn. Søagerskolen blev alligevel solgt, selvom den kunne være genåbnet. Men nu står vi så her. Hvis der er nogen som vil oprettte en privatskole så får de min støtte til det. Jeg er hverken for eller imod fri eller privatskoler.  Spørgsmålet er besvaret af Allan Bøwig, Dansk Folkeparti |
 Svar fra Det Konservative Folkeparti i Egedal For os i Det Konservative Folkeparti er folkeskolen en hjørnesten i vores lokalsamfund. Vi ønsker en folkeskole, hvor alle børn får mulighed for at trives og lykkes – både fagligt og menneskeligt. Det kræver, at lærere, ledere og skolebestyrelsen får mere frihed til at bruge deres faglighed og dømmekraft. Vi tror på, at frisættelse af skolerne – mindre detailstyring og mere tillid til dem, der står med børnene til dagligt – er vejen til højere kvalitet, stærkere fællesskaber og mere trivsel. Derudover så vil vi fortsat arbejde på et klasseloft på max 25 elever i alle klasser. Sidste år var vi en af de bærende kræfter, der fik indført et klasseloft på max 25 elever i 0. – 3- klasse, fasende ind nedefra. Nu fortsætter vi kampen for, at klasseloftet føres videre op fra 3. -9. klasse. Endelig har vi fokus på, at vi skal vedligeholde vores skoler, så de kan danne rammen om indbydende, inspirerende og sund arbejdsplads for både børn og voksne. Når det gælder spørgsmålet om privatskole i Smørum, så er vi som konservative tilhængere af valgfrihed. Vi mener dog ikke, at det er en kommunal opgave at finde udviklere eller investorer, men vi har sikret, at plangrundlaget i Kildedal giver mulighed for at etablere en privatskole dér. Hvis en privat udvikler ønsker at tage initiativ til en privatskole, vil vi se meget positivt på det. Det vigtigste for os er, at familierne i Smørum og hele Egedal har gode valgmuligheder – uanset om deres valg går i retning af folkeskolen eller en privat skole.  Spørgsmålet er besvaret af Christine Søjbjerg, Det Konservative Folkeparti |
 Svar fra Enhedslisten i Egedal I Enhedslisten mener vi, at byrådet skal skabe de bedste rammer for skolerne. Vi skal investere, tænke langsigtet og tage ansvar. På den måde støtter vi børnenes trivsel, udvikling og læring og bakker op om medarbejdernes faglighed og arbejdsglæde. I Smørum er der tryk på skolerne. Mange børn på lidt plads ude og inde, midlertidige løsninger og uro. Der mangler retning og helhedsorienterede løsninger, og det påvirker elever og medarbejdere. Enhedslisten mener, at vi skal lade de lokale skoler få ro, ikke flere om- og tilbygninger. Der skal ikke presses flere elever ind, det vil føre til endnu mindre plads pr elev både i undervisningen, SFO og klub. Der er allerede trafikkaos omkring skolerne, og det går ud over trafiksikkerheden. Det kan ikke fortsætte. Der skal bygges en folkeskole mere i Smørum. Prognoserne peger på et stigende børnetal. Vi må i byrådet vise rettidig omhu, tage ansvar og tænke langsigtet. Er der en forældregruppe, der ønsker at oprette en privatskole, er vi ikke imod, men begrundelsen skal ikke være, at der ikke er plads i folkeskolen. Det er byrådets ansvar at sørge for gode folkeskoler med plads ude og inde. De to skoler i Smørum er oprindeligt bygget til 3+2 spor. I år er der startet 5+4 børnehaveklasser. Ja, der er bygget lidt om og til, men matriklerne er ikke blevet større, og det er simpelthen ikke befordrende for det gode skoleliv. Spørgsmålet er besvaret af Helle Bovien, Enhedslisten |
 Svar fra Et Samlet Egedal Som formand for Ølstykke Privatskole kender jeg om nogen ønsket om at starte en privatskole. Derfor hilser vi i Et Samlet Egedal altid engagerede forældre velkomne, hvis de måtte have lyst og mod til at tage det store skridt at etablere en privatskole. Kommunen skal i så fald være lydhør – både i forhold til salg af grund, lokalplaner og, hvis økonomien vurderes sund, eventuelt også stille garantier til rådighed. Men for os er det afgørende at slå fast: En privatskole i Smørum må aldrig være en lappeløsning på et kapacitetsproblem. Det er og bliver en kommunal kerneopgave at sikre både plads og kvalitet i vores folkeskoler. Derfor vil vi i Et Samlet Egedal styrke folkeskolerne – også i Smørum. Det handler om at skabe bedre klasseloft , sunde bygninger og et arbejdsmiljø, hvor lærere og pædagoger har tid og overskud til at give børnene både faglighed og trivsel.  Spørgsmålet er besvaret af Johan Benjamin Hahn, Et Samlet Egedal |
 Svar fra Liberal Alliance i Egedal Kære Camilla, Tak for dit spørgsmål – det rammer lige ind i noget af det vigtigste for mig: frihed og kvalitet i skolerne. Hvis vi vil forbedre folkeskolerne i Smørum – og i hele Egedal – så handler det ikke om flere regler og mere detailstyring fra rådhuset. Det handler om at sætte skolerne fri. En skoleleder skal være den reelle leder, der sammen med forældrebestyrelsen sætter retningen for skolen. De skal have friheden til at ansætte og fyre, til at tilpasse undervisningen, og til at skabe en kultur, der passer til netop deres børn. Og ligesom en skoleleder kan ansætte lærere, skal en forældrebestyrelse også have mandat til at udskifte en skoleleder, hvis det er nødvendigt. Det giver ansvar – og kvalitet. Omkring privatskoler: Det er vigtigt at være ærlig – kommunalbestyrelsen kan ikke bare oprette en privatskole. Der skal komme et initiativ udefra, fra en gruppe borgere eller en forening, der har midlerne og planen til at starte skolen. Men kommunen kan bidrage positivt, bl.a. ved at stille en egnet grund til rådighed, hvis der er behov. Og hvis mange forældre i Smørum ønsker en privatskole, så mener jeg bestemt, at det skal være muligt. Det er helt i tråd med det liberale synspunkt: forældrene kender deres børn bedst, og de skal have ret til at vælge. Samtidig er jeg overbevist om, at hvis folkeskolerne får lov at være mere selvstyrende, så kan de i høj grad konkurrere på kvalitet og trivsel – og dermed gøre privatskoler til et aktivt tilvalg, ikke en flugt fra et dårligt system. For mig er det vigtigt, at både folkeskoler og eventuelle privatskoler har én ting til fælles: frihed til at skabe den bedst mulige skole for børnene.  Spørgsmålet er besvaret af Bo Jensen, Liberal Alliance |
 Svar fra Lokallisten Ny Egedal Ja, i Lokallisten Ny Egedal ønsker vi at give borgerne i Smørum og resten af kommunen mulighed for at vælge. Derfor tog vi også initiativ til at høre borgerne, om de syntes, at en privatskole kunne være et godt supplement til de kommunale skoler. Der er nu 10-12 borgere, der vil arbejde videre med etablering af en privatskole i Smørum. Og hvis de vender tilbage med et konkret projekt, vil vi politisk bakke dem op og støtte op om initiativet. Spørgsmålet er besvaret af Ulrik John Nielsen, Lokallisten Ny Egedal |
 Svar fra Moderaterne i Egedal Byrådet har ansvaret for folkeskolen i Egedal, og det ansvar skal vi tage på os. Vi vil styrke fagligheden ved at give mere frihed til lærere, ledelse og elever, og vi vil sikre, at rammerne følger med – bl. a. gennem de planlagte udbygninger. Samtidig mener vi ikke, at der nødvendigvis skal være et PLC på hver enkelt skole. I stedet bør vi bruge pladsen bedre og samarbejde mere med folkebibliotekerne, så vi får mest muligt ud af de ressourcer, vi allerede har. Når det gælder en privatskole i Smørum, bakker vi op, hvis der er et reelt ønske fra mange forældre. Vi ser det som et positivt supplement, der kan give familierne mere valgfrihed – men det ændrer ikke på, at byrådet altid har ansvaret for en stærk folkeskole til alle børn.  Spørgsmålet er besvaret af Charlotte Haagendrup, Moderaterne |
 Svar fra Radikale Venstre i Egedal Tak for dit spørgsmål – og du rammer lige ned i en af Egedals største udfordringer. I Radikale Venstre mener vi, at folkeskolerne i Smørum – og i hele kommunen – står med så store problemer, at det kræver langt mere end småjusteringer. At lægge 2 mio. kr. ekstra ind i skolernes ramme i budget 2026-29 svarer til sølle 200.000 kr. pr. skole. Det er en dråbe i havet, når vi både skal have lavere klassekvotienter, genskabe en stærk klasselærerfunktion, lave kapacitetsudvidelser og rette op på et vedligeholdelsesefterslæb på 1,2 mia. kr. Lærerne fortæller om dårligt indeklima og nedslidte rammer – og det går direkte ud over børnenes trivsel og læring. Vi brug for at se på kapaciteten. Vi ved, at befolkningsudviklingen betyder flere børn i skolerne, og hvis vi reelt vil nedbringe klassekvotienterne, kræver det også flere lokaler. Lige nu får vi fra administrationen at vide, at der er plads nok de næste år. Men vi hører samtidig fra forældre, at det ikke altid harmonerer med virkeligheden. Jeg vil derfor meget gerne høre, hvad I oplever som forældre i Smørum, så vi kan presse på for at forbedre situationen, hvor behovene er størst. Lad mig være helt klar: Vi har et problem, som skal løses. Både Boesagerskolen og Balsmoseskolen ligger under landsgennemsnittet i trivselsmålinger. Og Egedal som kommune har i de sidste fem år ligget i den nederste fjerdedel på landsplan. I skoleåret 2024-2025 ligger vi helt nede som nr. 81 ud af 98 kommuner, når det gælder børns trivsel – det viser den Nationale Trivselsmåling fra august 2025 samt Ungeprofilundersøgelsen fra 2024-2025. Det er ikke godt nok. Vi svigter børnene, hvis vi ikke handler. Jeg forstår, at nogle forældre derfor begynder at overveje privatskole. Men – og det er et stort men – løsningen kan aldrig være, at man føler sig tvunget til at flygte fra en folkeskole, der ikke fungerer. Min opgave som politiker er at sikre, at I som forældre får et reelt valg mellem gode alternativer – ikke mellem en svigtende folkeskole og en privatskole. Derfor siger vi i Radikale Venstre: Vi er ikke imod, at nogen ønsker at starte privatskole, men vi ser det ikke som løsningen på folkeskolens udfordringer. Løsningen er, at vi politisk prioriterer børns skoleliv højere end prestigeprojekter. I stedet for at bruge anlægspengene på en multihal i Ølstykke, burde flertallet have sikret bedre rammer og kapacitet på skolerne i 2027-28. Vores budskab er enkelt: Vi vil investere i folkeskolen, så børnene i Smørum møder en skole, hvor de både kan trives og lære. Med færre elever i klasserne, bedre læringsmiljøer og stærke lærere. Det er dér, vi skal lægge kræfterne – ikke i at skubbe forældre ud i dyre privatskoleløsninger.  Spørgsmålet er besvaret af Rikke Mortensen, Radikale Venstre |
 Svar fra Socialdemokratiet i Egedal Folkeskolerne i Smørum skal styrkes – det er en bunden opgave, og det starter med, at der prioriteres midler hertil. Jeg ønsker, at folkeskolerne bliver førstevalget i Smørum. Det gavner børnene at starte skolelivet med velkendte relationer fra børnehaven og i et område, de allerede kender. Den geografiske nærhed skaber tryghed og en glidende overgang fra børnehave til skole. Samtidig giver det børnene mulighed for selv at cykle til skole via Smørums gode stisystemer – til gavn for både fællesskab, sundhed og selvstændighed. Folkeskolen skal rumme alle børn i lokalområdet – både de ressourcestærke og dem, der har brug for ekstra støtte. For de børn, der har behov for mere omfattende specialtilbud, må vi sikre styrkede rammer. Jeg mener, at inklusionsreformen grundlæggende har fejlet – både af hensyn til barnet med udfordringer, de øvrige elever i klassen og de ansatte. En mere målrettet indsats vil styrke arbejdsmiljøet og sikre, at alle børn kan rummes på en ordentlig måde. Når elever forlader folkeskolen til fordel for privatskoler, svækkes ofte de klasser, de forlader. Det er særligt problematisk, når det typisk er ressourcestærke elever, der vælger at skifte. Jeg har selv tre børn, hvoraf to går på Balsmoseskolen, mens vores ældste går på privatskole. Valget skyldtes, at han tidligt havde brug for flere faglige udfordringer. Klasseteamet gjorde en rigtig stor indsats (i øvrigt også et godt forældresamarbejdet og skønne klassekammerater), men ressourcerne i folkeskolen rakte ikke i hans tilfælde. Vores førstevalg er stadig folkeskolen, men som forældre må vi vurdere, hvad der er bedst for hvert enkelt barn. Derfor går vores to yngste fortsat på Balsmoseskolen, hvor de trives og har glæde af de mange kvaliteter folkeskolen rummer – både socialt, dannelsesmæssigt og fagligt. For at styrke folkeskolerne bør vi: – sikre tidlig opsporing og støtte, når der er behov – styrke samarbejdet mellem skole, forældre og fagpersoner – skabe stabile voksenrelationer – give tid til nærvær, leg og læring – sikre en god og tryg overgang fra dagtilbud til skole – skabe en rød tråd mellem dagtilbud, SFO og skole – styrke børn og unges mentale trivsel (f.eks. via samtaletilbud, elevmentorer, trivselsforløb) – fremme bevægelse og sunde fællesskaber i skoledagen – give lettere adgang til hjælp – sikre differentieret undervisning – også til fagligt stærke elever – skabe tilhørsforhold til skolen for både elever og ansatte, så det bliver et sted, man er stolt af og engageret i Skolerne har de bedste forudsætninger for at vide, hvad der er rigtigt for netop deres elever og medarbejdere. Men det kræver, at politikerne holder fokus på området og sikrer de nødvendige ressourcer – samtidig med, at midlerne bruges klogt, for ressourcerne er jo ikke ubegrænsede. Til sidste spørgsmål om en eventuel privatskole i Smørum: Kommunen og politikerne skal først og fremmest bruge ressourcerne på folkeskolen. Privatskoler etableres af private, ikke af politikere. Når det er sagt, mener jeg, at private initiativer skal mødes nuanceret – hverken med automatisk opbakning eller automatisk modstand. Vi skylder børnene og lokalsamfundet en fornuftig, balanceret debat, hvor vi ser både fordele og ulemper, konsekvensberegner og tager helikopterperspektivet. Det er sådan, vi bedst styrker Smørums skoleliv – og det er politikernes opgave. Jeg griber det nuanceret an – både personligt og politisk. Som forælder må jeg se på mine børns individuelle behov, og som politiker må jeg se på helheden og sikre, at folkeskolen bliver det naturlige førstevalg for flest mulige børn i Smørum. Spørgsmålet er besvaret af Mai Nørreskov, Socialdemokratiet |
 Svar fra SF i Egedal I SF er vi særligt opmærksomme på, at Smørum har oplevet kapacitetsproblemer efter lukningen af Søagerskolen. Derfor vil vi styrke folkeskolen som det naturlige og bedste valg for alle børn i Smørum ved at sikre, at der igen er den nødvendige kapacitet. Vi vil udvide skolekapaciteten i Smørum, så alle børn får plads lokalt, samtidig med at vi sænker klasseloftet til 24 elever i 0.-2. klasse og arbejder for et lavere loft i 3.-9. klasse for at undgå de store klasser med op til 28 elever. Vi mener, at det kræver investeringer og skoleudvidelser at nå dette mål, men det kan rummes inden for anlægsrammen, hvis vi prioriterer rigtigt – og det er nødvendigt for at skabe en stærk folkeskole og et godt lokalsamfund i Smørum. Med hensyn til privatskoler: Først og fremmest ønsker vi at fremhæve styrken i en fælles folkeskole, hvor børn mødes på tværs af baggrund og lærer fællesskab og demokrati i praksis. Det giver et stærkt lokalsamfund og lige muligheder for alle. Vi anerkender forældres ret til frit skolevalg, men mener, at kommunens vigtigste opgave er at gøre folkeskolen så god, at det ikke bliver nødvendigt at vælge alternativer. En privatskole vil ofte betyde færre ressourcer og et mindre elevgrundlag til de eksisterende skoler, hvilket kan svække kvaliteten for de børn, der bliver tilbage. Derfor vil vi investere i folkeskolen og det fælles skolefællesskab.  Spørgsmålet er besvaret af Jens Skov, SF |
 Svar fra Venstre i Egedal Vi har allerede forbedret skolerne i Smørum på mange områder. Der er brugt mange millioner på bl.a. forbedret ventilation, som vi ved er afgørende for et godt indeklima. På Balsmoseskolen er der bygget en ny Multisal med ekstra klasseværelser, så skolen kan rumme de kommende elever. Venstre er meget positiv for en privatskole, uanset om det er i Smørum eller andre steder i kommunen. Vi mener dog ikke det er et initiativ, der skal komme fra kommunen eller fra et politisk parti. Ønsket om en privatskole skal komme fra en gruppe forældre eller en ejendomsudvikler, som vil etablere en privatskole.  Spørgsmålet er besvaret af Karsten Søndergaard, Venstre |
Er der et lokalt spørgsmål, som DU godt kunne tænke dig at få svar på op til kommunalvalget? Send det til – så spørger vi alle lister og partier for dig. Du kan læse mere om artikelserien “Din stemme i Egedal” her.
