Hvad gør vi i Egedal, når telefonerne dør og strømmen svigter?

DEBATINDLÆG: De fleste dage tænker vi ikke over beredskab. Vi forventer, at lyset tænder, når vi trykker på kontakten. At der kommer vand ud af hanen. At mobilen har forbindelse, Dankortet virker, og hjemmeplejen kan komme frem.

Sådan skal det helst være.

Men de seneste år har også lært os, at et moderne samfund er mere sårbart, end vi måske gik og troede. Cyberangreb, ekstremt vejr, længerevarende forsyningssvigt, terror og en langt mere alvorlig sikkerhedspolitisk situation er ikke længere scenarier, man bare kan affeje.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvilke planer Egedal Kommune har liggende. Det interessante spørgsmål er: Hvad kan vi faktisk gøre lokalt, hvis noget alvorligt sker?

Og her mener vi, at Egedal bør komme videre. Byrådet har allerede drøftet et §17, stk. 4-udvalg om beredskab, som også indgår i konstitueringspartiernes planer. Men arbejdet er endnu ikke kommet i gang. Det bør det.

Beredskab er mere end kommunen

Et robust Egedal skabes ikke alene på rådhuset. Kommunen og de professionelle beredskaber har naturligvis et stort ansvar. Men ved en længerevarende krise bliver civilsamfundet også afgørende. Egedal har heldigvis masser af det.

Vi har spejdere, idrætsforeninger, bylaug, grundejerforeninger, frivillige organisationer og lokale virksomheder. Vi har borgere med sundhedsfaglige, tekniske og praktiske kompetencer. Der findes lokaler, storkøkkener, biler, maskiner, generatorer, kommunikationsudstyr og meget andet rundt omkring i kommunen.

Men har vi overblikket? Og ved vi på forhånd, hvordan ressourcerne kan bringes i spil?

Det er netop her, et §17, stk. 4-udvalg giver mening. Her kan borgere og civilsamfund sidde med ved bordet sammen med politikere og relevante fagfolk. Vi skal ikke først lære hinanden at kende, når krisen er begyndt.

Gør opgaven konkret

Vi ønsker ikke et udvalg med en bred opgave om at diskutere “beredskab”. Opgaven skal være langt mere jordnær:

Få konkrete problemer – konkrete løsninger – test dem i praksis – specifikt for Egedal.

Tag de første 72 timer. Hvis strøm og internet forsvinder, mobilnettet svigter og elektroniske betalinger ikke fungerer – hvordan klarer Egedal sig så? De fleste borgere skal selvfølgelig tage ansvar for deres eget beredskab. Men ikke alle kan klare sig selv.

Hvordan får hjemmeplejen kontakt til en ældre borger, hvis de normale systemer er nede? Hvordan håndterer vi borgere, der er afhængige af hjælp eller elektrisk medicinsk udstyr? Og hvor robust er et plejehjem ved et længerevarende svigt af strøm, varme eller vand?

Det er den slags spørgsmål, vi bør finde svar på nu.

Hvor går man hen, når nettet er væk?

Vi bør også undersøge faste lokale beredskabspunkter i eksempelvis Smørum, Stenløse og Ølstykke. Hvis mobilnet og internet er nede, er kommunens hjemmeside ikke meget værd. Borgerne skal på forhånd vide, hvor de fysisk kan gå hen for at få lokal information.

Måske har vi allerede de rigtige steder i form af kommunale bygninger, idrætsfaciliteter eller andre lokale samlingspunkter. Det behøver ikke nødvendigvis være dyrt eller kompliceret.

Men det skal være aftalt på forhånd.

Find ressourcerne – før vi køber nye

En anden opgave bør være at kortlægge de ressourcer, som allerede findes i Egedal. Hvor er der nødstrøm? Hvem råder over tunge køretøjer? Hvor findes køkkener, der kan bespise mange mennesker? Hvem har radioer? Og hvilke lokale virksomheder eller foreninger har kompetencer, der kan blive værdifulde under en krise?

Nogle bylaug og grundejerforeninger er allerede begyndt at tænke i lokale beredskabsplaner. Det er positivt og viser netop, at viljen findes. Kommunens opgave er ikke at overtage disse initiativer, men at få dem til at hænge sammen.

Civilsamfundet skal ikke styres. Det skal kunne mobiliseres.

Planer skal prøves af

Og så er der øvelserne. Man kan skrive verdens bedste beredskabsplan og stadig opdage, at den ikke virker, når virkeligheden rammer.

Derfor bør Egedal gennemføre mindst én konkret lokal øvelse om året sammen med borgere, foreninger, virksomheder og forsyningsselskaber.

Fra pjecer til lokal viden

Borgerne får allerede nationale råd om at kunne klare sig i tre døgn. Det er fornuftigt. Men der mangler det lokale lag.

Derfor bør vi have én enkel indgang til “Beredskab i Egedal”. Her skal man kunne finde svar på helt lavpraktiske spørgsmål: Hvad forventes jeg selv at have styr på? Hvor får jeg information under en krise? Hvor ligger mit nærmeste beredskabspunkt? Hvordan kan jeg hjælpe en nabo? Og hvordan kan min virksomhed eller forening bidrage?

Det gør beredskabet konkret og nærværende.

Det rigtige tidspunkt er før

Liberal Alliance ønsker derfor, at arbejdet med §17, stk. 4-udvalget kommer i gang.

Det bør være et lille arbejdende udvalg med borgere og politikere, som efter behov kan inddrage virksomheder, forsyningsselskaber, foreninger og specialister.

Målet skal ikke være en tyk rapport. Målet skal være, at Egedal bliver mere robust, og at vi ved, hvordan kommune og civilsamfund hjælper hinanden, hvis vores normale systemer svigter. Forhåbentlig får vi aldrig for alvor brug for det.

Men det er en dårlig strategi at lade håbet være vores beredskabsplan. Det rigtige tidspunkt at organisere et robust lokalsamfund er, mens alt stadig virker.

Så lad os komme i gang.