Tryk på "Enter" for at springe over

Svar til Edith Thingstrup: Vi har både kompas og kort – og GPS, når det skal være helt præcist

DEBATINDLÆG:

Kære Edith,





Tak for bekymringen, det er rart at vide, at du tør stole på Mia, når hun møder borgerne i hjemmeplejen. Det vidner trods alt om, at tilliden lever i Egedal. Men bare rolig, hun skifter ikke hverken personlighed, værdier eller principper, bare fordi hun tager uniformen af og går ind i byrådssalen.

Du skriver, at du ikke tør stole på Et Samlet Egedal, fordi vi er en lokalliste. Det svarer lidt til at sige, at du ikke tør tage bussen, fordi den ikke kører helt til Christiansborg.

Læs også: Jeg stoler på dig som SOSU-assistent – men ikke på din lokalliste





Vi har nemlig vores eget kompas – ikke lånt fra et moderparti i København og det peger ikke mod ministerpost, men mod Egedal.

Du kalder os et “roulettespil”. Men der er ingen tilfældigheder over Et Samlet Egedal. Vi har brugt tid og omtanke på at omsætte vores kompas til konkret, gennemarbejdet politik, sort på hvidt, og til at finde på vores hjemmeside (www.etsamletegedal.dk) Her står præcist, hvad vi vil med skolerne, børnene, klima, foreninger, erhvervslivet, de ældre og byudviklingen. Det er hverken løse idéer eller valgfloskler – det er retning. 





Læs også: Tør du stole på en kandidat, der arbejder i hjemmeplejen i Egedal kommune?

Nogle af de politikker, vi står med – ikke blot idéer, men forslag, indsatser:





 Skoleområdet

• Loft på 24 elever pr. klasse – og mulighed for at skrue ned, når elevsammensætningen kræver det. 

• Alternativ klasseformer, kortere skoledage med tid til fordybelse og sociale aktiviteter. 

• Skolepsykologer tæt på, forebyggelse før problemer vokser.

Børneområdet

• Minimum 75 % pædagogandel i dagtilbuddene. 

• Reelle minimumsnormeringer – præcise udregninger institution for institution og gennemsigtighed. 

• Begrænsning af store institutioner, så børn ikke bare bliver en del af “store upersonlige grupper”.

Byudvikling

• Velfærd skal følge med væksten – boliger uden skoler eller veje huer ikke os. 

• Styrke de små bysamfund (fx Veksø og Slagslunde ), så de ikke mister både skole, foreninger og kultur. 

• Nye boligløsninger til ældre tæt på lokalområder, mulighed for at dele boligen, udnytte eksisterende boligmasse frem for konstant nybyg. 

Ældreområdet

• Pleje og rengøring skilles ad – SOSU-personalet får fred til det, de er uddannet til: omsorg og pleje. 

• Kompetenceudvikling: Flere kurser, så personalet kan håndtere komplekse behov med større faglig tyngde. 

• Bedre planlægning og stabile vagtplaner – færre overraskelser for både den ældre og plejepersonalet. 

Økonomisk ansvarlighed

Som økonomidirektør ved jeg, at tilvalg kræver prioriteringer. Og vi kommer ikke til at gå på kompromis med den økonomiske ansvarlighed.

Så Edith, lad os tage den kop kaffe. Du tager dit partiprogram med, jeg tager vores kompas – og så ser vi, hvem der hurtigst finder vejen til en bedre kommune.

(Spoiler: Vores GPS er allerede sat til Egedal — og vores vej kræver ikke omkørsler via en spindoktor på Christiansborg)

Af Johan Hahn,
Spidskandidat for Et Samlet Egedal

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.