DEBATINDLÆG:
Når vi som kommune siger, at børnene er vores førsteprioritet, må det også afspejle sig i måden, vi driver vores daginstitutioner. For kvalitet i børnehøjde kræver mere end tomme ord og skjulte gennemsnitstal, der skjuler kaos og for få voksne på gulvet.
Forestil dig et lille barn, der møder verden for første gang, fuld af undren og behov for tryghed. Forestil dig ambitionen om at give det barn tid og voksne, som ser, forstår og lyser vejen med nærvær og viden. Det kan vi ikke nå, hvis der fortsat er steder, hvor et barn skal være én voksen for op mod 50 børn – det er ikke bare tal, det er børns liv og barndom, vi taler om.
Jeg har mødt en pædagog, der fortalte, hvordan hun midt i legestunden pludselig måtte forlade en gruppe for at trøste et barn, der faldt og slog sig. Der var ikke andre voksne til at tage over for de børn, der fortsatte legen, og barnets oplevelse af tryghed blev sat på spil, fordi der ikke var tid nok.
Læs også: Når vi svigter minimumsnormeringerne svigter vi vores børn
I en anden institution fortalte en forælder, hvordan hendes barn ofte kom hjem træt og utryg, fordi personalet var så få, at der ikke var nærvær nok til at fange de små signaler fra barnet. Barnet havde brug for mere end pasning – det havde brug for voksne, der kunne se det, også når det ikke sagde noget højt.
Minimumsnormeringer
Minimumsnormeringerne er nødvendige, men de skal måles på den enkelte institution og uden at ledertimer tælles med. Det er helt uacceptabelt, at mange børnehaver fortsat kæmper med alt for få voksne til at give børnene det nærvær, de har krav på. BUPL, FOLA og ’Hvor er der en voksen?’ peger tydeligt på, at normeringer skal være gennemsigtige og forpligtende – ikke bare statistiske skyggespil.
Pædagogisk kvalitet
Pædagogisk kvalitet kan ikke skabes uden faguddannede voksne. Derfor skal vi fastholde kravet om, at mindst 80 procent af personalet i daginstitutionerne har en pædagoguddannelse. Uddannede pædagoger skaber tryghed, læring og fællesskaber, som ikke kan erstattes af ufaglærte og korttidsvikarer.
Det handler ikke bare om tal. Det handler om det barn, der starter i børnehaven og kigger genert rundt efter den voksen, der tager imod med åbne arme og et smil. Det barn forstår ikke, at systemet ikke har råd til flere voksne. Det fortjener mere.
Læs også: Inklusion 2.0 – når børn betaler prisen for politisk kortsigtethed
Og der skal sikres tid til faglig udvikling, forberedelse og samarbejde. Pædagoger må ikke behandles som nødløsninger uden tid til det, der giver mening i arbejdet med børnene.
Som BUPL-formand Elisa Rimpler siger:
“Kvalitetsrapporten bekræfter det, vi hører fra pædagogerne. Der er brug for forbedringer i langt de fleste daginstitutioner, og det gælder over hele landet. Der er ingen kommuner, der kan dukke sig og sende aben videre. Kvalitet handler om relationer, børnefællesskaber, leg og deltagelsesmuligheder – det er kernefagligheden. Ikke et snævert fokus på sproglige og kognitive mål, som åbenlyst ikke virker”.
Vi kan ikke finde os i, at et barn i daginstitution skal opleve hverken voksenmangel eller manglende faglighed. Det er simpelthen ikke godt nok. Det er børnenes barndom, vi taler om – og den varer kun én gang. Den skal fyldes med nærvær, tryghed og glæde, ikke med tomme løfter og knappe ressourcer.
Radikale Venstres Børneløfte
Radikale Venstres børneløfte forpligter os: Vi skal investere massivt i dagtilbuddene, sikre kvalitet og lige muligheder for alle børn – uanset postnummer. Vi skal stoppe op, kigge på virkeligheden og tage ansvar.
Det er nu, vi skal vælge, om vi vil være dem, der handlede – eller dem, der stod og så til, mens værdifulde barndomme gik tabt.
Kvalitet i børnehøjde er ikke bare politik, men børns ret og kommunens største ansvar – en daglig mission, der kræver både mod, viden og hjerte.
Af Rikke Mortensen,
byrådsmedlem og spidskandidat, Radikale Venstre
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.
