Tryk på "Enter" for at springe over

Grøn omstilling, der virker

DEBATINDLÆG: I tirsdags havde Liberal Alliance Egedal besøg af Steffen Frølund, Liberal Alliances energiordfører i Folketinget og næstformand for erhvervsudvalget – valgt her i området.

Edith Thingstrup, Lars Winther, Bo Jensen og Martin Hjort Vetling – alle kandidater til Egedal Byråd – deltog sammen med andre interesserede og partimedlemmer i besøget på Smørum Kraftvarme, hvor bestyrelsesformand Jan Søberg og direktør Jan Møller gav os en grundig teknisk rundvisning.

De fortalte historien om, hvordan værket er gået fra et sort kraftværk i 1967 til i dag at være over 85 % CO₂-neutralt.

Værket udnytter en imponerende kombination af vandbårne solfangere, naturgasgenerator, varmepumpe (drevet af vind), langtidsoplagring af varmt vand og direkte el-varme. Systemet reagerer automatisk på elprisen – vi så det live, da prisen pludselig faldt kl. 20.12, og værket straks skiftede til at varme vand op med billig strøm. Det var fascinerende at opleve fra kontrolrummet!

Smørum Kraftvarme er et grønt fyrtårn i Egedal: Blandt de billigste fjernvarmeforsyninger i Danmark, næsten komplet grønt omstillet og med den største CO₂-reduktion i hele kommunen.

Der er ingen politikere i bestyrelsen, og anlæggets værdier overstiger gælden.

Det er et forbillede på, hvordan grøn omstilling skal laves: Metodisk, fagligt solidt, lav risiko, stabilt – og uden varm luft.

Steffen Frølund og vi andre var virkelig imponerede over, hvor gennemtænkt og veldrevet værket er.
Kombinationen af modne teknologier og sund økonomi gør hele forskellen.

Alle med interesse for energi og klima – også det kommende byråd – burde tage en tur forbi Smørum Kraftvarme. Man lærer meget af et projekt, der bare fungerer.

Og måske vigtigst: Her er en grøn succes, skabt uden store armbevægelser, uden drama og uden politisk indblanding.

Det står i skarp kontrast til de store og dyre planer som Egedal Fjernvarmes mulige fusion med Vestforbrændingen – et projekt, der oprindeligt var budgetteret til 7 milliarder kroner, men nu ser ud til at blive mere end det dobbelte. Her sidder politikere i bestyrelserne, fordi der er tale om offentligt ejerskab og garanterede lån. Derfor skal man passe ekstra godt på borgernes penge – som var det sine egne.

Smørum Kraftvarme viser, at direkte ejerskab, frihed, faglighed og fornuft stadig er de bedste værktøjer til grøn omstilling og billig varme.

Af Lars Winther,
kandidat til Egedal Byråd og til Region ØstDanmark (Liberal Alliance)

Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning

Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.

Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.

Hvad synes du?

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.