Egedal Kommune ønsker ikke at kommentere yderligere på kritikken af forløbet for børn med synshandicap, hvor forældre efterlyser afgørelser og information efter at samarbejdet med Synscenter Hillerød ophørte. Borgmester Birgitte Neergaard-Kofod (C) fortæller dog, at det generelt fortsat er et ønske at skabe større åbenhed i de politiske processer og orienteringer.
I et debatindlæg i EgedalPosten beskrev Mette Hjorth Olsen, der er formand for DH Egedal, for nylig den situation, som en række familier med børn med synshandicap, der tidligere modtog hjælp fra Synscenter Hillerød, står i, efter at kommunen ikke har forlænget samarbejdet med synscentret.
Ifølge DH Egedal oplever familierne stor mangel på information fra kommunen og savner en officiel afgørelse om deres børns videre forløb.
Læs også: Hvem tager ansvar, når hjælpen til børn med synshandicap forsvinder i stilhed?
Mette Hjorth Olsen fra Danske Handicaporganisationer peger i sin kritik på, at fraværet af afgørelser og kommunikation i sagen har betydning for borgernes retssikkerhed. Når der fx ikke foreligger en formel afgørelse, kan det være svært for de berørte familier at gennemskue, hvordan de kan gøre brug af deres klageret.
Ingen kommentarer til kritikken
EgedalPosten har i forbindelse med debatindlæggets udgivelse forelagt den fortsatte kritik for Egedal Kommune for at få svar på, hvorfor de berørte familier i byer som Ølstykke og Stenløse endnu ikke har fået direkte besked. Vi har samtidig spurgt ind til, hvordan forældre skal forholde sig, hvis de har brug for akut synsfaglig bistand nu.
Kommunens kommunikationsafdeling oplyser, at Egedal Kommune ikke ønsker at kommentere den nyeste kritik fra DH Egedal. Forvaltningen henviser til kommunens tidligere svar, der kan læses her.
▮ Det spurgte vi Egedal Kommune om
EgedalPosten har stillet nedenstående spørgsmål til Egedal Kommune på baggrund af debatindlægget fra Mette Hjorth Olsen, formand for DH Egedal. Vi har bedt om en udtalelse fra den ansvarlige centerchef eller velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard:
1) Forældrene føler ifølge debatindlægget og indlæg på sociale medier, at deres retssikkerhed er væk, fordi de ikke har fået et brev eller anden besked om, hvad der skal ske med deres børns støtte. Kan du forklare, hvorfor de ikke er blevet kontaktet af kommunen – og hvorfor de ikke har fået en officiel afgørelse, de kan klage over?
2) Hvis en familie står med et barn, der har brug for støtte lige nu, hvem skal de så ringe til i kommunen, som har den nødvendige ekspertise?
3) Kan du love forældrene, at børnene får præcis den samme specialiserede støtte, som de fik før – og hvordan følger I op på, at det rent faktisk sker?
4) Handicaprådet føler sig overset. Hvad er grunden til, at hverken Handicaprådet eller Psykiatrirådet er blevet orienteret eller hørt, selv om der tilsyneladende er tale om en ændring med direkte betydning for børn med handicap?
Kommunens presseafdeling oplyser, at Egedal Kommune ikke ønsker at kommentere yderligere og henviser til det oprindelige svar, der kan læses her.
Sagen har ifølge Mette Hjorth Olsens debatindlæg været drøftet som et orienteringspunkt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Men da disse punkter typisk ikke offentliggøres i detaljer, kan det være svært for borgerne at få indblik i det materiale, der ligger til grund for drøftelserne. I sit debatindlæg skriver Mette Hjorth Olsen om familiernes frustration over dette:
“Det fremgår ikke af referaterne, at sagen har været drøftet i udvalget, eller hvilken redegørelse der er givet. For familierne og for handicaporganisationerne er det derfor umuligt at se, hvad der reelt har været drøftet, og hvad der er besluttet – og på hvilket grundlag”.
Fortsat ambitioner om større åbenhed
Borgmester Birgitte Neergaard-Kofod (C) har tidligere her i avisen markeret sig på et ønske om at mindske afstanden mellem rådhuset og borgerne ved at skabe mere gennemsigtighed i de demokratiske processer. I et interview i forbindelse med konstitueringen pegede hun direkte på, at det skaber afstand og frustration, når borgerne mister indblik i den demokratiske proces og sagde dengang:
“Når man læser et referat, står der bare ‘Vedtaget’ eller ‘Taget til efterretning’. Men man får ingen indsigt i diskussionerne bag. Hvad var argumenterne? Hvorfor var nogen imod? Det står der ikke. Orienteringspunkterne, hvor mange vigtige sager bliver drøftet, er ikke engang offentligt tilgængelige. Det betyder, at borgerne – og også os politikere – mister indblik i den demokratiske proces. Det skaber afstand. Det skaber frustration. Og det er det, vi nu vil ændre”.
“Det er vores klare ønske at skabe større åbenhed på tværs af udvalgene og ud mod borgerne”.
Birgitte Neergaard-Kofod (C), borgmester i Egedal Kommune
Adspurgt om denne ambition stadig er til stede, bekræfter borgmesteren kursen:
“Det er vores klare ønske at skabe større åbenhed på tværs af udvalgene og ud mod borgerne”, siger Birgitte Neergaard-Kofod til EgedalPosten.
Der arbejdes ifølge Birgitte Neergaard-Kofod på et overordnet plan med at gøre det politiske maskinrum mere tilgængeligt:
“Vi arbejder derfor sammen med administrationen på at sikre lidt mere skriftlighed omkring bl.a. orienteringspunkterne, udvalgenes kommende sager med videre”, fortæller Birgitte Neergaard-Kofod.
