DEBATINDLÆG: De seneste dage har man kunnet læse, at mit borgerforslag om en sikrere skolevej ved Lærkeskolen har fået politisk opbakning.

Læs om borgerforslaget her: Når skolevejen giver ondt i maven

Jeg tænker tilbage på august. Vores første forældremøde. Skolen starter året med det velkendte og sympatiske budskab: Flere børn skal cykle i skole! Det føles rigtigt.

Men den gode intention krakelerer lynhurtigt, når man møder virkeligheden ved skolen, hvor trafikforholdene mildest talt er utilstrækkelige. Ironisk nok er det jo netop derfor, at forældre vælger at køre deres børn i bil – fordi alternativet simpelthen kan være uforsvarligt.

At opfordre flere børn til at cykle til skole – eller til børnehave og fritidsaktiviteter – via Degnebakken er problematisk. Lad os sige det, som det er: Degnebakken er ikke indrettet til cyklende børn.

Du kan støtte Goricas borgerforslag om en sikrere skolevej ved Lærkeskolen her

Sådan har det været alt for længe. Man kan jo kun tage hatten af for politikernes langsigtede konsekvens. Tilbage i 2013 forsøgte formændene for Stenløse Idrætssammenslutning og Stenløse Softball Klub at råbe politikerne op og få skabt bedre og mere sikre forhold på strækningen.

Se byrådsmedlem Bo Vesths (V) opbakning til borgerforslaget her:

Dengang valgte politikerne med et sirligt pennestrøg at feje både problemet og borgernes initiativ af bordet. Eller for at citere den politiske reaktion, som de kunne læse i en artikel:

“Generelt er den offentlige vej af en rimelig god kvalitet. Hele den første halvdel af Degnebakken fik sidste efterår lagt nyt slidlag på og en ny afstribning længere inde på kørebanen giver mere plads til cyklisterne. Det var en samlet investering på 200.000 kroner”.

Man må beundre den politiske optimisme, når det gælder trafiksikkerhed. Hvorfor dog spilde tid og penge på fysisk adskilte cykelstier, når en hvid malingstreg åbenbart er god nok? Da en bus kørte forbi min seksårige datter, mens hun cyklede til Mini-SFO, med kun 10 cm afstand, var jeg jo tydeligvis helt unødigt bange. Jeg skulle selvfølgelig bare have fokuseret på den fine, hvide afstribning på kørebanen. Det er jo dejligt at vide, at lidt hvid maling åbenbart kan gøre hele forskellen mellem en sikker og en farlig skolevej for de mindste.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Hvorfor dog også handle på problemet dengang, når man kan lade traditionen leve videre? Siden da har man konsekvent holdt fast i den samme fine linje: Lad dog de 5-, 6-, 7-, 8-, 9- og 10-årige klare ærterne selv mellem bilerne på en vej, der for længst har udtjent sin værnepligt som tryg skolevej.

Læs også: Sådan får du et punkt med på byrådets dagsorden

Tusind tak for den politiske indsats dengang. De hvide striber gør underværker – i hvert fald på papiret. Resten må vi vist overlade til tilfældighederne og de håbefulde forældres bønner.

Ender mit initiativ på samme måde, som det gjorde i 2013? Man må kun håbe, at de nuværende politikere ikke overvurderer effekten af afstribning.

Af Gorica Troensegaard Jensen,
Stenløse

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Når politikere forveksler afstribning med børnesikkerhed appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: Situationen omkring flygtningeboligerne tæt på plejecentret Hyrdevænget har naturligt skabt bekymring. Det forstår jeg godt. Vi har et særligt ansvar for at passe på vores demensramte borgere og sikre, at de har trygge og værdige rammer i deres hverdag.

Læs mere om sagen her hos Sjællandske Medier (OBS: link fører til betalingsartikel)

Som formand for Ældre- og Sundhedsudvalget vil jeg gerne understrege, at vi tager situationen meget alvorligt. Hverken jeg eller de øvrige medlemmer af udvalget er tilfredse med situationen, som den er nu. Jeg oplever samtidig en fælles vilje til at finde gode, realistiske og holdbare løsninger.

Der er allerede sat flere ting i gang. Mulighederne for afskærmning, camouflering m.v. undersøges, og der arbejdes på at få afholdt møder med de relevante personer omkring Hyrdevænget, så vi kan blive klogere på problemets konkrete omfang og på, hvordan situationen opleves af de berørte borgere. Samtidig vil administrationen komme med en uddybende orientering til byrådet, så vi får et solidt grundlag at træffe beslutninger på. Der er ikke nogen, der passivt sidder på hænderne og lader stå til.

Jeg ser frem til, at vi som et samlet byråd kan blive klogere på onsdagens møde. Det er vigtigt, at vi får belyst de forskellige handlemuligheder, de økonomiske konsekvenser og de praktiske forhold, inden vi beslutter, hvordan vi bedst kommer videre.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

For mig er det afgørende, at vi arbejder sammen om opgaven. Det gælder på tværs af Ældre- og Sundhedsudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og hele byrådet. Vi har brug for en fælles forståelse af udfordringerne, mulighederne og et fælles grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.

Samtidig må vi ikke glemme, at vi står med to vigtige samfundsopgaver. Vi skal finde gode og anstændige løsninger for de ukrainere, der bor i Egedal, og vi skal sikre trygge og værdige rammer for de demensramte borgere på Hyrdevænget. Det ene ansvar må ikke føre til, at vi overser det andet.

Det er en vanskelig situation, og der findes måske ikke en løsning, som tilgodeser alle ønsker fuldt ud. Men det forpligter os til at undersøge mulighederne grundigt og handle ansvarligt.

Som formand for Ældre- og Sundhedsudvalget vil jeg arbejde for, at hensynet til vores demensramte borgere bliver taget alvorligt, og at vi finder en løsning, der bygger på fakta, dialog og et fælles politisk ansvar.

Det skylder vi både beboerne på Hyrdevænget, deres pårørende og de ukrainere, der har fundet et midlertidigt hjem i vores kommune.

Af Christine Søjbjerg,
formand for Ældre- og Sundhedsudvalget i Egedal Kommune

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Vi skal finde ordentlige løsninger for både vores demensramte borgere og ukrainerne appeared first on EgedalPosten.

Det spørgsmål trænger sig på i forbindelse med planerne om at etablere en McDonald’s med drive-in ved Udlejrevej/Frederiksborgvej – samtidig med at den kommende Multiarena skal opføres på den anden side af Frederikssundsvej.

Læs politikernes svar: Vi forstår bekymringen for støj og trafik

For dette handler ikke bare om en hamburgerrestaurant. Det handler om trafik, støj, natur, tryghed og om, hvorvidt Egedal Kommune tager sit ansvar over for de eksisterende borgere alvorligt.

Ved siden af Borgmesterparken ligger yderligere to seniorboligforeninger. Tilsammen bor der anslået 60-70 seniorer i de tre boligområder. Men der ligger også almindelige rækkehuse og villaer med familier, børn og voksne i vores nærområde. Det er et eksisterende boligområde, hvor mennesker har indrettet deres tilværelse og forventer rimelige rammer for deres hverdag.

For mange ældre er hjemmet og de nære omgivelser en meget stor del af dagligdagen. Ro og tryghed er ikke luksus. Det er livskvalitet. Derfor er det bekymrende, når kommunen tilsyneladende er villig til at lægge yderligere trafik, belysning, støj og aktivitet oven i den belastning, vi allerede lever med. Støjen er allerede voldsom – og træerne forsvinder.

Vi lever allerede med trafikstøjen fra både Frederikssundsvej og A6. Omkring 75 procent af træerne og beplantningen på den aktuelle grund er efter min vurdering allerede fældet. Og forskellen er mærkbar. Trafikken fra de store veje høres nu langt tydeligere end tidligere, samtidig med at den grønne og visuelle afskærmning er blevet voldsomt reduceret. Borgmesterparkens terræn stiger desuden op mod Stationsbyen. Derfor oplever vi, at støjen ikke nødvendigvis aftager, når man bevæger sig længere væk fra vejene. Selv oppe i den fjerneste del af vores område er trafikstøjen tydelig.

Derfor skal støjbelastningen undersøges dér, hvor mennesker faktisk bor og opholder sig – ikke blot ved skellet til en byggegrund. Det bemærkelsesværdige er, at Egedal Kommune i sin egen helhedsplan for Ølstykke Stationsby
skriver, at der ved udviklingen af Udlejrevej skal arbejdes med at skærme rekreative områder og boligområder mod støj fra A6 og Frederikssundsvej. Hvordan harmonerer den målsætning med en udvikling, hvor beplantning fjernes, nye adgangsveje etableres og endnu flere trafikskabende aktiviteter planlægges?

Læs også: Nu er planen klar: Her skal multihallen ligge

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Borgerne har krav på gennemskuelige beslutninger. Hvad med lugt, ventilation, lys og natlig aktivitet?
En McDonald’s er ikke kun biler og burgere. Der skal også være udsugning og ventilation fra restaurantens køkken. Hvordan skal afkastet placeres? Hvor højt bliver det? Hvordan sikrer man mod lugtgener og støj fra
tekniske installationer? Hvad med skiltning og kraftig udendørsbelysning? Hvad med vareleverancer, biler i tomgang, højttalere ved bestillingsanlæg og aktivitet sent om aftenen? Hvor tæt på de eksisterende boliger vil det hele komme?

Jeg forventer ikke, at enhver McDonald’s nødvendigvis skaber alle disse gener. Men jeg forventer, at kommunen undersøger og dokumenterer konsekvenserne, før den giver tilladelse – ikke først når naboerne begynder at klage. Hvornår begynder Byrådet at se på helheden?

Jeg ønsker, at Byrådet fremlægger en samlet vurdering af trafik, støj, lys, lugt, træfældning og belastningen af hele Udlejre, før sagen afgøres. Og jeg ønsker en reel undersøgelse af, om grunden kan anvendes på en måde, der passer bedre til det omkringliggende boligområde.

Vi er ikke imod udvikling. Vi er imod, at udvikling sker uden tilstrækkeligt hensyn til de mennesker, der allerede har deres hjem her. For hvem er kommunen egentlig sat i verden for? Det spørgsmål bør hvert eneste medlem af Egedal Byråd stille sig selv, inden der træffes beslutning om McDonald’s. For man planlægger ikke kun for dem, der kommer. Man har også et ansvar for dem, der allerede bor her.

Og jeg håber inderligt, at Egedal Byråd forstår dette ansvar, før Udlejre ender som en forlystelsespark for borgere i det øvrige Nordsjælland og vestlige København – mens vi, der bor her, må betale prisen i form af mere trafik, mere støj, færre grønne områder og forringet livskvalitet.

Udlejre er vores hjem. Ikke en forlystelsespark.

Af Michael Lønstrup,
beboer i Borgmesterparken, Udlejre
3650 Ølstykke

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Hvor meget skal beboerne i Udlejre tåle, før Egedal Byråd lytter? appeared first on EgedalPosten.

▮ Læs Jan Gindrups debatindlæg her:

At kigge magthavere i kortene er ikke chikane

Lad mig indledningsvis slå én ting fuldstændig fast: Jeg anerkender til fulde enhver borgers ret til at stille kritiske spørgsmål til folkevalgte politikere, søge aktindsigt og kræve gennemsigtighed i den offentlige forvaltning. Det er en grundlæggende del af vores demokrati.

Men der er en væsentlig forskel på saglig kritik og en årelang, systematisk mistænkeliggørelse, hvor de samme beskyldninger fremføres igen og igen, uanset hvilke svar og vurderinger der allerede foreligger fra relevante myndigheder. En løgn bliver ikke til sandhed, blot fordi den gentages tilstrækkeligt mange gange. Derfor finder jeg det nødvendigt endnu en gang at korrigere en række faktuelle fejl og misvisende fremstillinger.

1. Medhjælperboligen på min landbrugsejendom
Jan Gindrup forsøger endnu en gang at skabe et billede af, at jeg skulle have opnået særlige fordele gennem min politiske position. Det er ganske enkelt ikke korrekt. For det første var jeg ikke formand for Plan- og Byudviklingsudvalget, da der blev ansøgt om opførelse af medhjælperboligen på min landbrugsejendom. For det andet blev ansøgningen ikke indsendt af mig personligt, men håndteret af det professionelle byggefirma Bülow Huse, som også stod for opførelsen af huset.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Påstanden om, at der blev meddelt byggetilladelse på blot tre dage, er heller ikke korrekt. Efter min erindring tog sagsbehandlingen omkring syv til otte uger. Den præcise tidslinje vil naturligvis kunne dokumenteres gennem kommunens sagsakter. Der blev ikke meddelt en eneste dispensation i forbindelse med byggeriet. Der er tale om en landbrugsejendom på mere end 30 hektar, hvor planlovens regler giver mulighed for opførelse af en medhjælperbolig, når de lovbestemte betingelser er opfyldt.

At boligen skulle benyttes af mine forældre, ændrer ikke i sig selv på de planretlige forhold. Det afgørende er, om boligens anvendelse og de konkrete betingelser for opførelsen er i overensstemmelse med lovgivningen. At generationer hjælper hinanden og bor tæt på hinanden på en landbrugsejendom, er i øvrigt hverken usædvanligt eller noget nyt. Det har været en naturlig del af livet på landet gennem generationer. At forsøge at fremstille dette som noget fordækt eller ulovligt er efter min opfattelse både urimeligt og misvisende.

2. Ombudsmandens behandling af sagen
Jan Gindrup henviser endnu en gang til Folketingets Ombudsmand, men hans fremstilling giver efter min opfattelse et stærkt misvisende billede af sagens konklusion. Ombudsmanden har ganske rigtigt behandlet sagen. Som jeg kender afgørelsen, blev der ikke konstateret forhold, der gav grundlag for at tilsidesætte tilladelsen eller fastslå, at jeg havde opnået en uberettiget fordel. Der blev derimod påpeget en mangel ved kommunens overholdelse af notatpligten i forbindelse med et indledende møde.

Det er naturligvis noget, kommunen skal tage alvorligt. Men lad os nu holde tingene adskilt. En kritik af kommunens manglende notatføring er ikke det samme som dokumentation for ulovligt byggeri, politisk magtmisbrug eller personlig særbehandling. Det er en ganske væsentlig forskel. Og den forskel bør man naturligvis respektere, når man offentligt fremsætter så alvorlige antydninger om et andet menneske.

3. Indhegning og naturpleje på min ejendom
Også historien om et hegn til angiveligt 150.000 kroner fremstilles uden den nødvendige sammenhæng. Indhegningen blev etableret som led i et større naturplejeprojekt, der omfattede flere ejendomme og matrikler. Projektet havde til formål at sikre naturpleje gennem afgræsning med blandt andet får. Der var således ikke tale om et isoleret projekt, der alene havde til formål at tilgodese min ejendom. I forbindelse med ordningen blev der endvidere tinglyst en forpligtelse på ejendommen om, at arealerne skulle afgræsses med husdyr i minimum ti år. Det er altså et naturplejeprojekt med tilhørende forpligtelser. At fremstille dette som en særlig økonomisk begunstigelse af mig personligt er en stærkt misvisende beskrivelse af de faktiske forhold.

4. Mit jordstykke ved Knardrup og Værebro Å
Jan Gindrup forsøger ligeledes at skabe mistanke om, at min politiske interesse for blandt andet cykelstien mellem Knardrup og Kildedal skulle have sammenhæng med en mulig økonomisk gevinst på et jordstykke, jeg ejer. Det er en alvorlig antydning, som jeg på det bestemteste afviser.

Det omtalte jordstykke ligger langs Værebro Å og består af naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og særlige beskyttelsesbestemmelser. Der er således ikke tale om almindelig byggemodningsjord med mulighed for bolig- eller erhvervsudvikling. Arealet ligger desuden ikke i selve det område, hvor en eventuel kommende cykelsti skal etableres. Der ligger flere andre ejendomme imellem.

Jeg har ingen personlig økonomisk gevinst ved den politiske beslutning om at arbejde videre med cykelstien. At forsøge at skabe mistanke alene med henvisning til, at jeg ejer et naturareal i den bredere geografiske nærhed, er efter min opfattelse både usagligt og stærkt misvisende.

Læs også: Politisk ordentlighed gælder også bag lukkede døre

Jan Gindrup henviser desuden til købsprisen på jordstykket og sammenligner den med gennemsnitsprisen på almindelig landbrugsjord. Men den sammenligning er grundlæggende misvisende. Naturbeskyttede mosearealer med væsentlige begrænsninger i anvendelsen kan ikke uden videre sammenlignes med almindelig dyrkbar landbrugsjord. Det burde være indlysende. Og jeg finder det ærlig talt bemærkelsesværdigt, at man kan bruge så meget tid på at undersøge mine private forhold uden samtidig at forholde sig til så væsentlige forskelle.

5. Gentagne anmeldelser og myndighedsbehandlinger
Gennem de seneste cirka fem år har jeg gentagne gange måttet forholde mig til klager, anmeldelser, aktindsigtsanmodninger og offentlige beskyldninger vedrørende mine private forhold. Blandt andet har politiet, skattemyndighederne, Folketingets Ombudsmand og kommunens jurister været involveret i forskellige dele af disse sagsforløb. Efter de tilbagemeldinger og afgørelser, jeg har modtaget, er der ikke konstateret forhold, der giver grundlag for de gentagne beskyldninger om, at jeg skulle have udnyttet mit politiske hverv til personlig økonomisk fordel.

Læs også: Ulrik John Nielsen efter beskyldninger: Min grænse er nået!

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post En løgn bliver ikke til sandhed, blot fordi den gentages tilstrækkeligt mange gange appeared first on EgedalPosten.

Da jeg gennem flere år har brugt kræfter på at søge aktindsigt og stille kritiske spørgsmål ved Ulrik John Nielsens politiske arbejde og habilitet, må jeg gå ud fra, at det er mig, der henvises til.

▮ Læs Ulrik John Nielsens (L) svar på dette debatindlæg:

En løgn bliver ikke til sandhed, blot fordi den gentages tilstrækkeligt mange gange

Da Ulrik John Nielsen endnu engang får klagetid i et offentligt medie, vil jeg selvfølgelig gerne benytte lejligheden til at svare på, at det Ulrik John Nielsen kalder chikane, handler for mig at se om noget helt andet: Borgerrettigheder og gennemsigtighed i kommunens sagsbehandling. Derfor dette indlæg til lidt bredere information, end det hidtil har været tilfældet.

Min interesse for Ulrik John Nielsens politiske arbejde startede med en konkret sag i Egedal Kommunes Planafdeling, hvor han bestred formandsposten i Plan- og Byudviklingsudvalget.

Her opdagede jeg – mens jeg selv sad midt i massive krav fra Egedal Kommunes Planafdeling til mit eget byggeri – en sagsbehandling vedrørende en tilladelse til en medarbejderbolig på Ulrik John Nielsens ejendom, der for mig at se skilte sig markant ud fra de strenge krav, som vi almindelige borgere normalt mødes af.

På blot 3 dage fik Ulrik John Nielsen byggetilladelse til en medarbejderbolig som bolig til sine gamle forældre ved sin villa uden landbrugsdrift.

Tilladelsen var reelt et blankt papir, idet der ikke fandtes nogen forespørgsler om ansættelsesaftale, løndokumentation, dokumentation for konkret arbejdsydelse, lejeaftale mellem parterne, behov for boligen etc., som alle andre ansøgninger om medarbejderbolig mødes af.

Sagen blev dengang dækket i Ekstra Bladet og endte som bekendt med skarp kritik af kommunens sagsbehandling fra Ombudsmanden.

Ulrik John Nielsen blev hverken dømt eller frikendt, for han var overhovedet ikke omfattet af undersøgelsen, selv om mange tror det.

Ombudsmandens undersøgelse handlede kun om Egedal Kommunes sagsbehandling af ansøgningen, som altså blev vurderet som kritisabel, men som ikke foranledigede kommunen til at ændre noget.

Hertil kommer forløbet om et kommunalt betalt fårehegn til 150.000 kroner på Ulrik John Nielsens grund. Her viser min aktindsigt det for mig ganske opsigtsvækkende, at sagen blev igangsat af forvaltningen af egen drift og uden nogen forudgående skriftlig ansøgning. Kontrasten er for mig at se slående: Da vi selv bad den samme sagsbehandler om et tilsvarende hegn til naturpleje ved vores mose, fik vi gennem 4-5 år blot besked på at “vente og se tiden an”, og henvendelsen blev i øvrigt ikke engang journaliseret. For mig at se rejser det alvorlige spørgsmål om forskelsbehandling og underligt vilkårlig sagsbehandling i kommunen.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

I Kildedal Nord blev planerne om et arresthus på kommunal grund droppet efter modstand fra blandt andre Ulrik John Nielsen. Han fik mulighed for at købe et jordstykke på 5,5 hektar (cirka 10 tønder) af en af de omkringliggende private jordejere, som også var stærkt imod arresthuset. Handlen blev gennemført til, hvad jeg vurderer som en bemærkelsesværdig lav købspris på 10.000 kroner – svarende til cirka 1.800 kroner pr. hektar jf. tinglysning.dk. Til sammenligning ligger den gennemsnitlige pris på landbrugsjord i Danmark på omkring 190.000 til 200.000 kroner pr. hektar. Der er dermed tale om en købspris, der uanset jordens beskaffenhed skiller sig særdeles markant ud.

Jorden ligger samtidig op ad det område, hvor Ulrik John Nielsen som politiker nu sidder med ved bordet vedrørende byudvikling og infrastruktur – senest med spørgsmålet om cykelstien, som Lars Winther efter min mening helt berettiget tager op i sit debatindlæg.

Initiativer, som næppe vil forringe værdien af hans 5,5 hektar i Kildedal.

Læs også: Lars Winther: Politisk ordentlighed gælder også bag lukkede døre

Sagskomplekset rummer for mig at se så mange bekymrende forhold, at jeg har indbragt disse forløb for relevante myndigheder for at få afdækket, om tingene er gået rigtigt for sig.

Selv om både kommunen og byrådet har været informeret om sagerne, og politiet eller byrådets flertal ikke har valgt at rejse en straffesag eller erklære inhabilitet, ændrer det efter min vurdering ikke på, at forløbene rejser helt legitime og principielle spørgsmål om god forvaltningsskik og ordentlighed.

Dette er absolut ikke skrevet for at ramme Ulrik John Nielsen som privatperson eller chikanere hverken ham eller hans familie. Men når man vælger at stille op til et offentligt embede, sætte sig på formandsposter og deltage i beslutninger om lokalplaner og kommunale investeringer, må man efter min opfattelse acceptere, at borgerne følger med.

Når kommunen og politikerne lukker både dørene og ørerne, er aktindsigt og borgerhenvendelser for mig at se den eneste måde, offentligheden kan sikre sig, at der ikke opstår uhensigtsmæssige sammenblandinger af private og politiske interesser.

Det er ikke chikane – det er i min optik en helt afgørende og nødvendig del af det folkelige demokrati.

Jeg hører gerne kommentarer i ordentligt sprog.

Af Jan Gindrup
Farumvej 70
3660 Stenløse

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post At kigge magthavere i kortene er ikke chikane appeared first on EgedalPosten.

Aksel har tidligere været formand for Nordsjællands Storkreds, har et imponerende netværk blandt de liberale på Christiansborg og er en uvurderlig sparringspartner for os i Egedal Byråd.

Læs også: Aksel Tarras Madsen overtager formandsposten i Liberal Alliance Egedal

Han har også undervist på CEPOS Akademi, hvor unge borgerlige bliver introduceret til deres liberale rødder. Aksel fortæller gerne om Adam Smith, den skotske økonom og moralfilosof. En mand, der for 250 år siden allerede havde forstået, at staten ikke behøver blande sig i alting.

Aksel har modet til at sige det, mange tænker, men få tør sige: At der bliver ødslet med borgernes penge. At den offentlige sektor er blevet for stor. Og at Moder Staten efterhånden blander sig så meget, at man snart skal søge tilladelse til at tænke selv.

Så kommer beskyldningerne om kynisme naturligvis hurtigt: Men liberalisme er ikke kynisme. Tværtimod.

Det handler om kærlighed til mennesker, respekt for den enkelte og troen på Danmark som et land af frie, ansvarlige borgere. Og om at bruge kræfterne på at hjælpe dem, der virkelig har behov – frem for at forsøge at styre alle andre.

Bag den skarpe og velklædte liberalist finder man også en mand med stor og inderlig kærlighed til litteratur, kunst og musik. En klassisk dannet herre, der både kan diskutere økonomi, filosofi og kultur – og som aldrig er blevet set i joggingbukser til et politisk møde.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Sammen med Lisa har han opdraget deres fem børn med samtaler, diskussioner og tennisspil. Man kan næsten få medlidenhed med børnene. Det må have krævet både vilje og solide argumenter at vinde en diskussion ved middagsbordet – og en god baghånd at vinde på tennisbanen.

Aksel har også engageret sig aktivt i børnenes skolegang i Stenløse. For Aksel er frihed og ansvar ikke kun noget, man taler om. Det er helt håndgribeligt.

Og så er der økonomien! Når man sidder i Egedal Byråd, flyver millionerne rundt. Et par millioner her, 110 millioner der. Stor kassebeholdning, stor gæld – og altid nogen, der gerne vil bruge lidt flere af borgernes penge.

Hvem har ikke drømt om at have sin helt egen finansmand på standby? Det har vi heldigvis! Aksel kan gennemskue tallene og stille de spørgsmål, der ofte ødelægger den gode stemning: Hvem betaler? Hvad er risikoen? Og hvorfor skal borgerne egentlig finansiere det?

Læs også: Skal vi ikke bare undersøge, om Egedal kan blive endnu bedre?

Aksel er en lokalformand, der giver både anledning til – og plads til debat. For hvis en flok liberalister pludselig er enige om alting, er der nok nogen, der har helt misforstået liberalismen.

Kære Aksel. Tak for din indsats, din viden, dit engagement og din evne til at holde os andre superskarpe.

Hjerteligt tillykke med de 60 år – og bliv endelig ved med at være velklædt, velformuleret og superbesværlig på den helt rigtige måde!

Af Edith Thingstrup og Lars Winther, Liberal Alliance, byrådsmedlemmer i Egedal, og Bo Jensen, formand for Liberal Alliance Nordsjællands Storkreds

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post 60 år – og stadig liberal udenpå og helt ind til benet! appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: Jeg ved dette skriv er langt men for mig vigtigt.

Jeg har siden i går aftes, da jeg kom hjem fra byrådsmødet, og igen her til morgen tænkt meget over, om jeg skulle skrive dette. Men jeg er kommet frem til, at det er nødvendigt. For hvor går grænsen for, hvordan vi behandler hinanden politisk?

Jeg må sige det, som det er: Min grænse er nået!

▮ Læs Lars Winthers (LA) debatindlæg om sagen her:

Politisk ordentlighed gælder også bag lukkede døre

I går aftes blev budgettet for Egedal Kommune endeligt vedtaget. Men cirka 20 minutter før byrådsmødet blev jeg bekendt med, at et andet parti ville rejse spørgsmål om min habilitet.

Begrundelsen var, at der i budgettet er afsat samlet 1,2 mio. kr. i 2027 og 2028 til jordkøb i forbindelse med en eventuel kommende cykelsti mellem Knardrup og Kildedal.

Jeg ejer ganske rigtigt et jordstykke i området. Men der er tale om et moseområde langs Værebro Å, som er underlagt omfattende naturbeskyttelse, og hvor man ikke kan bygge.

Og lad mig slå én ting fuldstændig fast!

Mellem min jord og den eventuelt kommende cykelsti ligger der flere andre ejendomme. Min jord kommer på ingen måde i nærheden af cykelstien, og jeg har absolut ingen personlig økonomisk gevinst eller fordel af, at der afsættes penge til projektet. Derfor har jeg meget svært ved at forstå, hvad der skulle gøre mig inhabil i forbindelse med vedtagelsen af hele kommunens budget.

Læs også: Cykelsti NU!

Sagen har været belyst af jurister, og selvfølgelig tager jeg som folkevalgt mit ansvar alvorligt. Hvis der er en reel interessekonflikt, skal den naturligvis undersøges. Men der er forskel på at stille saglige spørgsmål og på at skabe mistanke om et andet menneskes hæderlighed. Og netop det sidste har jeg efterhånden fået mere end rigeligt af!

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Gennem de seneste fem år har jeg oplevet, hvad jeg kun kan betegne som grov og gentagen chikane fra en bestemt borger. Det har ikke kun ramt mig, men også min familie. Gang på gang er der blevet fremsat beskyldninger og skabt historier og fortællinger om mig, som jeg ganske enkelt ikke kan genkende. Flere forhold har gennem årene været behandlet og belyst af blandt andet kommunens jurister og andre offentlige instanser såsom ombudsmanden. Skattevæsenet og politi.

Alligevel fortsætter mistænkeliggørelsen.

Men en påstand bliver altså ikke til sandhed, bare fordi den bliver gentaget tilstrækkeligt mange gange! Jeg har i årevis forsøgt at hæve mig over det, passe mit politiske arbejde og koncentrere mig om det, jeg er valgt til – nemlig at arbejde for borgerne i Egedal Kommune. Men jeg er altså også bare et menneske. Og efter fem år med gentagne beskyldninger og mistænkeliggørelse er min tålmodighed ganske enkelt sluppet op.

Nok er nok!

Det, der især undrer mig ved gårsdagens forløb, er måden, det skete på. Der blev talt med flere andre inden mødet, blandt andet mine to kolleger i Lokallisten Ny Egedal, men ingen henvendte sig til mig? Man kunne have spurgt mig direkte, undersøgt de faktiske forhold og fået en juridisk vurdering. I stedet blev spørgsmålet rejst for rullende kamera til byrådsmøde. Hvilket jo nok er det det gik ud på.

Og hvad blev resultatet?

Kun ét parti stemte for, at jeg skulle erklæres inhabil. Resten af byrådet bakkede ikke op om det. Det synes jeg er tankevækkende.

Læs også: Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 2027

Og jeg sidder ærlig talt tilbage med spørgsmålet: Hvilket ærinde er det egentlig, dette parti går – og hvis ærinde går man eventuelt? Eller er man kun ude på at lave ballade og konflikt. Jeg ønsker ikke at tillægge nogen motiver, jeg ikke kan dokumentere. Men efter fem års oplevelser med gentagen chikane og mistænkeliggørelse mener jeg, at det er et rimeligt spørgsmål at stille.

Handler det om en reel bekymring for min habilitet, eller handler det om endnu en gang at skabe tvivl om min person og troværdighed? Jeg ved det ikke. Men jeg synes bestemt ikke, at fremgangsmåden var ordentlig.

Man må meget gerne være uenig med mig politisk. Man må stille kritiske spørgsmål og udfordre mine beslutninger. Men der er forskel på at gå efter min politik og på at gå efter mig som menneske!

Jeg er gået ind i politik for at gøre en positiv forskel for Egedal Kommune og vores 17 bysamfund. Ikke for konstant at skulle forsvare min personlige hæderlighed mod beskyldninger og fortællinger, som ikke har hold i virkeligheden.

Jeg kommer fortsat til at sige min mening, stå fast på mine holdninger og kæmpe for de sager, jeg tror på. Jeg arbejder for alle dem der har stemt på mig og min liste samt hele Egedal Kommune. Men jeg kommer også til at sige fra, når min grænse bliver overskredet. For selvom man er folkevalgt, skal man altså ikke finde sig i hvad som helst.

Politisk uenighed må gerne være skarp. Men ordentlighed, respekt og anstændighed skal altid følge med!

Afslutningsvis vil jeg gerne takke de øvrige partier og lister i byrådet for at behandle situationen sagligt og med respekt.

Det satte jeg oprigtigt pris på – TAK.

Ulrik John Nielsen
gruppeformand, Lokallisten Ny Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Ulrik John Nielsen efter beskyldninger: Min grænse er nået! appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: Der er noget galt, hvis habilitetsreglerne kun gælder, når dørene til udvalgslokalet eller byrådssalen er åbne.

På det seneste byrådsmøde besluttede et flertal, at Ulrik John Nielsen ikke var inhabil i sagen om cykelstien mellem Knardrup og Kildedal.

Det er en demokratisk beslutning, som jeg respekterer. Men jeg er grundlæggende helt uenig.

▮ Læs Ulrik John Nielsens (L) svar her:

Ulrik John Nielsen efter beskyldninger: Min grænse er nået!

For mig handler det ikke om formalisme eller om at mistænkeliggøre en politisk kollega. Det handler om ordentlighed og om borgernes tillid til, at vi politikere holder private økonomiske interesser adskilt fra kommunens beslutninger.

Kommunen kendte problemstillingen. Ulrik John Nielsen ejer 5,1 hektar jord (svarende til ca. 7 fodboldbaner) ved Kildedal Nord, som han købte i 2018 for 10.000 kroner. Det afgørende her er ikke den lave købspris, men ejerskabet.

Allerede i april 2022 udarbejdede Egedal Kommunes juridiske afdeling et notat om hans habilitet i forbindelse med Kildedal Nord.

Her vurderede kommunens jurister, at han som udgangspunkt ville være inhabil i beslutninger, der direkte eller indirekte kunne påvirke værdien af hans jord. Notatet nævner specifikt kommunalt opkøb af privat jord:

”Hvis helhedsplanen anbefaler opkøb af privat jord vil det kunne få en umiddelbar økonomisk betydning for dig.”

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Habilitet skal naturligvis vurderes konkret fra sag til sag. Men så skal vurderingen netop foretages.

Cykelstien kom ind i budgetforhandlingerne. Under de lukkede budgetforhandlinger blev cykelstien mellem Knardrup og Kildedal bragt ind i forhandlingerne – inklusive kommunalt køb af jord.

Jeg spurgte derfor borgmesteren, om det var Ulrik John Nielsen, der havde bragt projektet ind, og om hans habilitet var blevet vurderet.

Det var den ikke under budgetforhandlingerne. Det finder jeg stærkt problematisk.

Læs også: Cykelsti NU!

Cykelstien har gennem flere år været koblet til udviklingen af Kildedal Nord, og Ulrik har været en stærk fortaler for den. Det er der intet forkert i. Jeg mener selv, at der er stort behov for en cykelsti på den farlige strækning.

Problemet er ikke cykelstien. Problemet er habiliteten hos dem, der træffer beslutninger om den.

På byrådsmødet blev spørgsmålet så behandlet, og flertallet vurderede, at Ulrik ikke var inhabil. Det er Byrådets kompetence at træffe den afgørelse.

Men det principielle spørgsmål står tilbage:

Hvis en politiker ejer jord i et område, tidligere er vurderet inhabil i dele af udviklingen og deltager i lukkede budgetforhandlinger om et projekt med forbindelse til området og kommunalt jordkøb – hvornår bliver den økonomiske interesse så konkret nok til, at politikeren skal træde ud?

Jeg mener, at grænsen blev passeret. Man kan ikke parkere sin inhabilitet på gangen.

Budgetforhandlingerne er et af de steder, hvor den reelle politik bliver skabt. Her foreslås, prioriteres og finansieres projekter. Når budgettet senere behandles formelt, er meget allerede aftalt.

Derfor må habilitet handle om reel indflydelse – ikke om, hvad der står på døren.

Læs også: Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 2027

Jeg påstår ikke, at Ulrik John Nielsen har ønsket at berige sig selv, eller at hans private interesser har påvirket hans politiske arbejde. Det ved jeg ikke, og jeg har ingen interesse i at gætte på det.

Netop derfor har vi habilitetsregler. Borgerne skal ikke behøve at gætte på politikernes motiver. Er man inhabil i en konkret sag, skal man holde sig ude af den – også når de politiske forhandlinger foregår bag lukkede døre.

Det princip skal gælde for Ulrik, for mig og for alle andre i Egedal Byråd. Jo mere lukket – desto større ansvar.

Borgerne kan ikke følge budgetforhandlingerne. De kan ikke se, hvem der foreslår hvad, eller hvordan et projekt ender i budgettet.

Det giver os et særligt ansvar. Jo mindre offentligheden kan se, desto mere omhyggelige skal vi være med spillereglerne.

Byrådets flertal vurderede anderledes i denne sag. Det respekterer jeg – Men jeg er ikke enig.

Når det handler om ordentlighed og borgernes tillid til os, skal vi kunne tage den diskussion helt åbent.

Af Lars Winther,
medlem af Egedal Byråd for Liberal Alliance

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Politisk ordentlighed gælder også bag lukkede døre appeared first on EgedalPosten.

For to år siden stod jeg her og talte om de store skibe, jeg kan se fra mit sommerhus ved Storebælt. Jeg fortalte, at jeg selvfølgelig har en app, så jeg kan se, hvor skibene kommer fra, hvor de skal hen, og hvor hurtigt de sejler. Lidt IT-nørd er man vel stadig.

Dengang brugte jeg skibet som billede på Egedal Kommune. For et stort skib vender man ikke bare lige rundt. Det kræver en kurs. Det kræver en kaptajn. Og det kræver, at kaptajnen bruger hele sin besætning.

Siden da er der sket noget ombord. Vi har fået ny kaptajn i form af en ny borgmester. Jeg har selv fået lov til at indtage pladsen som 1. viceborgmester – så hvis vi skal holde fast i billedet, må jeg vel være blevet styrmand. Og efter kommunalvalget er mandskabet blevet betydeligt fornyet.

Men vigtigere endnu: Samarbejdet ombord er blevet opgraderet. Det kan man se på det budget, vi behandler i dag. Budget 2027 er ikke konstitueringsgruppens budget. Det er ikke kaptajnens budget. Det er heller ikke styrmandens budget. Det er hele byrådets budget.

Læs også: Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 2027

Alle partier er med – også partierne uden for konstitueringen. Vi er ikke enige om al politik. Det skal vi heller ikke være. Men vi har vist, at vi kan være uenige og samtidig finde en fælles kurs. Det synes jeg er vigtigt.

Men selv et godt samarbejde ombord ændrer ikke vejret. De statslige rammer har krævet, at vi skulle gennemføre besparelser. Budgetforhandlingerne har derfor ikke været uden svære valg. Takststigningerne er et eksempel. Budgetaftalen indeholder blandt andet højere forældrebetaling i SFO og fritidsklub. Det er ikke noget, SF har ønsket. Men et budgetforlig er et kompromis.

“Vi har fået ny kaptajn. Vi har fået ny styrmand. Vi har fået mange nye mennesker på dækket. Men den største forandring er ikke personerne. Det er samarbejdet”.

Jens Skov (SF) i budgettalen ved 2. behandlingen af Egedals Budget 2027-2030

Dengang beskrev jeg netop budgettet som et kompromis, hvor hele byrådet havde givet og taget. Man giver noget. Man får noget. Og nogle gange opdager man endda, at andre partier kan få gode idéer. Det sker. Ikke så tit selvfølgelig. Men det sker.

Et budget handler imidlertid ikke kun om de besparelser, der gennemføres. Det handler også om dem, vi vælger fra. Og her er jeg glad for flere ting. Vi valgte igen i år ikke at reducere skolesvømningen. Forslag om tørsvømning har været oppe før – og er tidligere blevet politisk afvist. Boesagerskolen blev i 2008 nævnt i Folketinget i forbindelse med diskussionen om tørsvømning. Konklusionen er den samme i år: Tørsvømning bliver endnu en gang politisk afvist.

Vi valgte heller ikke at lukke Ganløse Friluftsbad. Det er mere end et bassin. Det er foreningsliv, børn, familier, motion og et lokalt fællesskab.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Og vi valgte ikke at skære to stillinger væk fra demensindsatsen. Det er jeg også meget glad for. For demens er lidt ligesom internettet: Det er nok – desværre – kommet for at blive. Og i modsætning til internettet løser vi det nok ikke med en softwareopdatering. Her er der brug for mennesker og specialiseret viden. Demens rammer ikke bare den, der får sygdommen. Det rammer også ægtefæller, børn og andre pårørende. Derfor er det vigtigt, at vi fastholder de gode indsatser og den viden, vi allerede har.

Men én af de besparelser, vi fik fjernet, vil jeg gerne bruge lidt mere tid på: besparelsen på Ølstykke Bibliotek. Det synes jeg samtidig er et godt eksempel på, hvordan samarbejdet i årets budgetforhandlinger har fungeret. Forslaget lød umiddelbart forholdsvis uskyldigt: Endnu en dag uden betjening på Ølstykke Bibliotek. Men besparelsen var i virkeligheden et helt årsværk på bibliotekerne. Altså mindre faglig kapacitet til blandt andet børn, litteraturformidling og samarbejdet med skoler og dagtilbud.

Læs også: Sådan rammer millionbesparelserne: Børnehuse lægges sammen, højere forældrebetaling og mindre hjemmerengøring

Midt i budgetprocessen kom PISA-resultaterne. De viste det laveste danske niveau hidtil målt i undersøgelsens historie. Dagen efter var jeg i DR Byen til konferencen om Alle Ord Tæller. Alle Ord Tæller samler DR, TrygFonden, biblioteker, undervisningsmiljøer og flere forskningsmiljøer. Indsatserne bygger på og afprøves med forskningsbaseret viden om børns sprog og læselyst, og projektet er netop forlænget i yderligere fem år. For mig stod én pointe klart: Bibliotekerne er en del af den indsats, der skal styrke børns sprog og læselyst.

Så da vi bagefter sad ved budgetbordet, tog vi den nye viden med. Og i fællesskab lykkedes det os at få besparelsen på Ølstykke Bibliotek ud af budgettet. Det er jeg ekstra glad for. Ikke fordi ét bibliotekarårsværk kan løse Danmarks læseudfordringer, men fordi det ville være et mærkeligt tidspunkt at svække den faglige biblioteksindsats. Her synes jeg, politik fungerede, som den bør: Der kom ny viden. Vi lyttede. Vi talte sammen. Og vi ændrede kurs.

Men det betyder ikke, at vi fik fjernet alle de besparelser, vi gerne havde været foruden. Et af dem er besparelsen i forbindelse med sammenlægningen af dagtilbudsområderne Ølstykke og Ganløse. I april besluttede et flertal at lægge de to dagtilbudsområder sammen, så de fremover har én fælles områdeleder. I forbindelse med den beslutning blev det fremhævet, at de penge, der blev frigjort ved den ene områdelederstilling, skulle blive på dagtilbudsområdet og blandt andet kunne bruges til administrativ understøttelse – eller til normering. I det budget, vi vedtager nu, bliver de 500.000 kroner i stedet til en egentlig besparelse. I SF stemte vi imod sammenlægningen. Og en af vores bekymringer dengang var netop, om besparelsen på lederstillingen med tiden ville forsvinde ud af området. Det er vi faktisk kede af at have fået ret i. Så lad mig sige det sådan: Den besparelse er ikke vores kop te.

Men et budgetforlig er et kompromis, og nogle gange er der også en kamel, der skal sluges. Den her er en af dem. Det ændrer ikke ved, at det samlede budget efter SF’s vurdering indeholder langt flere vigtige forbedringer, end der er knaster, vi helst havde været foruden.

Når vi i SF skal prioritere under stramme rammer, er vores udgangspunkt ret enkelt: Vi vil beskytte den borgernære velfærd mest muligt. Derfor er jeg glad for, at vi afsætter 32 millioner kroner til børneområdet og minimumsnormeringerne. En stor del går til mere pædagogisk personale i dagtilbuddene og mini-SFO. Jeg har stået her før og sagt, at pædagoger kun har to hænder. Det havde de dengang. Det har de stadig. Nu kommer der flere voksne, og det skal kunne mærkes ude i børnehusene.

På social- og handicapområdet tilfører vi yderligere 15 millioner kroner om året. Samtidig udvikler vi flere lokale tilbud. Og vi får et specialiseret dagtilbud ved Søhøjskolen. Det er vigtigt. Børn med behov for et specialiseret tilbud skal først og fremmest have det rigtige tilbud. Men når vi kan give dem et godt tilbud tættere på deres familie og deres hverdag, er det en stor gevinst. Vi investerer også i grøn omstilling med solceller og batterier, og vi fastholder en lokal beskæftigelsesindsats, selv om den nationale reform reducerer området.

Og så er jeg glad for, at budgettet afsætter 1,2 millioner kroner i 2027 og 2028 til jordopkøb i forbindelse med den kommende cykelsti mellem Kildedal og Knardrup. I SF ønsker vi, at den cykelsti kommer hurtigst muligt. Jordkøbet bygger selvfølgelig ikke stien, men det gør, at vi kommer et konkret stykke af vejen. Det er prioriteringer, SF kan se sig selv i. Det ændrer ikke ved, at der er besparelser og takststigninger i budgettet – og ting, SF gerne havde set anderledes.

Økonomisk ansvarlighed er for mig ikke bare, at kolonnerne nederst i et regneark går op. Det er også at tænke langsigtet. At undgå at spare fem kroner i dag, hvis det koster ti i morgen. At investere forebyggende. Og at sikre, at kommunen kan handle, når virkeligheden ændrer sig.

Og så tilbage til Storebælt. For to år siden brugte jeg skibet som billede på noget, jeg syntes manglede. Jeg sagde, at en god kaptajn bruger hele sin besætning. I år kan jeg heldigvis bruge det samme billede på en anden måde.
Vi har fået ny kaptajn. Vi har fået ny styrmand. Vi har fået mange nye mennesker på dækket. Men den største forandring er ikke personerne. Det er samarbejdet. Vi er forskellige partier. Vi mener ikke det samme, og det skal vi heller ikke. For hvis alle ombord bare nikker til kaptajnen, er der ikke meget idé i at have en besætning.

Vi skal kunne diskutere kursen. Vi skal kunne advare om et skær på søkortet. Og bagefter skal vi kunne hjælpe hinanden med at få skibet sikkert igennem. Det synes jeg, dette budget viser.

Vi er ikke i havn. Det bliver man vel heller aldrig rigtig i kommunalpolitik. Men vi har en kurs. Skibet er sødygtigt. Og hele besætningen er med. På den baggrund stemmer SF for Budget 2027.

Tak for ordet.

Jens Skov,
SF Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post SF’s tale ved vedtagelsen af Egedals budget for 2027 appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: Efter byrådets endelige vedtagelse af budgettet for 2027-2030 tirsdag aften kan vi i Dansk Folkeparti nu se tilbage på et budgetforlig, der sikrer en ansvarlig økonomisk kurs for Egedal Kommune samtidig med, at der investeres i kommunens vigtigste velfærdsområder.

Egedal har gennem en årrække ført en sund økonomisk politik, og budgetaftalen bygger videre på dette fundament. Derfor nedbringes kommunens gæld med 100 millioner kroner, hvilket styrker kommunens økonomiske robusthed i en tid præget af usikkerhed og stigende renter.

Læs også: Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 2027

Samtidig prioriteres de store velfærdsområder. Der afsættes blandt andet flere midler til social- og handicapområdet, investeringer i dagtilbud for at sikre minimumsnormeringer samt fortsatte investeringer i kommunens skoler og etableringen af en ny specialskole.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

Budgettet indeholder også en styrkelse af kommunens beredskab og fortsatte investeringer i idræts- og fritidsfaciliteter, der understøtter de mange fællesskaber i kommunen.

Budgetaftalen har krævet svære prioriteringer. Dansk Folkeparti har haft fokus på at beskytte den borgernære service mest muligt, samtidig med at der skabes balance i økonomien og et solidt grundlag for fremtidens udfordringer.

Læs også: Sådan rammer millionbesparelserne: Børnehuse lægges sammen, højere forældrebetaling og mindre hjemmerengøring

Med budgetaftalen tager Dansk Folkeparti ansvar for både nutiden og fremtiden, gennem en kombination af økonomisk ansvarlighed, gældsafvikling og målrettede investeringer i børn, ældre og udsatte borgere.

Christian Hansen,
formand, Dansk Folkeparti, Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Dansk Folkeparti: Ansvarlige prioriteringer i et presset budget appeared first on EgedalPosten.