DEBATINDLÆG: Man kan altid blive klogere. Også på kommunal økonomi – selv om det indimellem kræver både koncentration og en vis tolerance over for meget komplicerede regler.

Tirsdag den 1. september havde Liberal Alliance Egedal inviteret CEPOS’ kommunaløkonom Karsten Bo Larsen til Egedal Rådhus for at fortælle om kommunernes økonomi, effektivitet og det mulige besparelsespotentiale. Der var god interesse blandt borgerne. 

Og vi blev faktisk klogere.

Karsten Bo Larsen tog os med ned i maskinrummet bag den kommunale økonomi. Servicerammer, anlægsrammer, udligning, særtilskud og sanktioner er nogle af de mekanismer, staten bruger til at styre kommunernes økonomi.

Det lyder tørt. Og det er det også lidt. Men konsekvenserne er ganske konkrete.

En kommune som Egedal, kan f.eks. have masser af penge i kassen og samtidig være forhindret i at bruge dem, fordi den risikerer sanktioner, hvis servicerammen overskrides. Det er en af forklaringerne på, at mange kommuner har opbygget ganske store likvide beholdninger.

Samtidig kan reglerne give nogle besynderlige incitamenter. Kommunerne skal tænke i årlige rammer, mens gode investeringer og effektiviseringer ofte kræver et længere perspektiv. Det kan fremme kortsigtede dispositioner frem for langsigtet sund fornuft.

Hvem bestemmer egentlig?

Det måske mest tankevækkende var, hvor meget af det kommunale selvstyre der reelt er flyttet til Christiansborg.

Udligningssystem, servicerammer, anlægslofter og et væld af puljer og særordninger er efterhånden så komplicerede, at selv mennesker, der arbejder professionelt med kommunal økonomi, kan have svært ved at gennemskue helheden.

Og når regningen skal betales, er det de lokale politikere, der skal forklare borgerne, hvorfor der skal spares eller omprioriteres.

Det er ikke nødvendigvis sundt for det lokale demokrati. Netop derfor er effektivisering også vigtigere, end man umiddelbart skulle tro.

For når den samlede økonomiske ramme i høj grad bestemmes andre steder, får vi først for alvor større lokalpolitisk handlefrihed, når vi bliver bedre til at bruge de penge, vi allerede har.

Kan administrationen gøres enklere? Kan indkøb foretages smartere? Kan teknologi fjerne arbejdsgange? Og hvor gemmer det unødvendige bureaukrati sig?

Her var Karsten Bo Larsens pointe også interessant: Datagrundlaget på mange kommunale områder er langt dårligere, end man kunne ønske sig. Det er eksempelvis lettere at finde en lejrskole eller pool i Ganløse i et regneark end at måle værdien af en kompliceret administrativ arbejdsgang. Derfor ender de meget synlige og let målbare poster også ofte i sparekatalogerne – præcis som i Egedal. Så kan politikerne slås om det.

Det betyder bare ikke nødvendigvis, at det er dér, de bedste besparelser findes på lang sigt.

Et par gode råd med hjem

Vi fik også udfordret nogle forestillinger. Blandt andet frygten for kommunale skattenedsættelser. Der findes muligheder for efterfølgende at korrigere skatten igen, som sjældent fylder ret meget i den politiske debat.

Og så fik vi nogle ganske konkrete staldtips til de kommende budgetforhandlinger, til kommunens indkøbspolitik – og til, hvordan man kan lede efter bureaukrati, der måske ikke behøver at være der.

Dem afslører vi naturligvis ikke alle her. Så skulle man have været med.

CEPOS offentliggør heldigvis løbende analyser om kommunerne, som alle frit kan læse og udfordre. Man behøver bestemt ikke være enig i alle konklusionerne. Men det er sundt en gang imellem at få nogen udefra til at kigge kritisk på den måde, vi gør tingene på.

Man kan altid blive klogere – også på, hvordan vi får mere ud af borgernes penge.

DEBATINDLÆG: De fleste dage tænker vi ikke over beredskab. Vi forventer, at lyset tænder, når vi trykker på kontakten. At der kommer vand ud af hanen. At mobilen har forbindelse, Dankortet virker, og hjemmeplejen kan komme frem.

Sådan skal det helst være.

Men de seneste år har også lært os, at et moderne samfund er mere sårbart, end vi måske gik og troede. Cyberangreb, ekstremt vejr, længerevarende forsyningssvigt, terror og en langt mere alvorlig sikkerhedspolitisk situation er ikke længere scenarier, man bare kan affeje.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvilke planer Egedal Kommune har liggende. Det interessante spørgsmål er: Hvad kan vi faktisk gøre lokalt, hvis noget alvorligt sker?

Og her mener vi, at Egedal bør komme videre. Byrådet har allerede drøftet et §17, stk. 4-udvalg om beredskab, som også indgår i konstitueringspartiernes planer. Men arbejdet er endnu ikke kommet i gang. Det bør det.

Beredskab er mere end kommunen

Et robust Egedal skabes ikke alene på rådhuset. Kommunen og de professionelle beredskaber har naturligvis et stort ansvar. Men ved en længerevarende krise bliver civilsamfundet også afgørende. Egedal har heldigvis masser af det.

Vi har spejdere, idrætsforeninger, bylaug, grundejerforeninger, frivillige organisationer og lokale virksomheder. Vi har borgere med sundhedsfaglige, tekniske og praktiske kompetencer. Der findes lokaler, storkøkkener, biler, maskiner, generatorer, kommunikationsudstyr og meget andet rundt omkring i kommunen.

Men har vi overblikket? Og ved vi på forhånd, hvordan ressourcerne kan bringes i spil?

Det er netop her, et §17, stk. 4-udvalg giver mening. Her kan borgere og civilsamfund sidde med ved bordet sammen med politikere og relevante fagfolk. Vi skal ikke først lære hinanden at kende, når krisen er begyndt.

Gør opgaven konkret

Vi ønsker ikke et udvalg med en bred opgave om at diskutere “beredskab”. Opgaven skal være langt mere jordnær:

Få konkrete problemer – konkrete løsninger – test dem i praksis – specifikt for Egedal.

Tag de første 72 timer. Hvis strøm og internet forsvinder, mobilnettet svigter og elektroniske betalinger ikke fungerer – hvordan klarer Egedal sig så? De fleste borgere skal selvfølgelig tage ansvar for deres eget beredskab. Men ikke alle kan klare sig selv.

Hvordan får hjemmeplejen kontakt til en ældre borger, hvis de normale systemer er nede? Hvordan håndterer vi borgere, der er afhængige af hjælp eller elektrisk medicinsk udstyr? Og hvor robust er et plejehjem ved et længerevarende svigt af strøm, varme eller vand?

Det er den slags spørgsmål, vi bør finde svar på nu.

Hvor går man hen, når nettet er væk?

Vi bør også undersøge faste lokale beredskabspunkter i eksempelvis Smørum, Stenløse og Ølstykke. Hvis mobilnet og internet er nede, er kommunens hjemmeside ikke meget værd. Borgerne skal på forhånd vide, hvor de fysisk kan gå hen for at få lokal information.

Måske har vi allerede de rigtige steder i form af kommunale bygninger, idrætsfaciliteter eller andre lokale samlingspunkter. Det behøver ikke nødvendigvis være dyrt eller kompliceret.

Men det skal være aftalt på forhånd.

Find ressourcerne – før vi køber nye

En anden opgave bør være at kortlægge de ressourcer, som allerede findes i Egedal. Hvor er der nødstrøm? Hvem råder over tunge køretøjer? Hvor findes køkkener, der kan bespise mange mennesker? Hvem har radioer? Og hvilke lokale virksomheder eller foreninger har kompetencer, der kan blive værdifulde under en krise?

Nogle bylaug og grundejerforeninger er allerede begyndt at tænke i lokale beredskabsplaner. Det er positivt og viser netop, at viljen findes. Kommunens opgave er ikke at overtage disse initiativer, men at få dem til at hænge sammen.

Civilsamfundet skal ikke styres. Det skal kunne mobiliseres.

Planer skal prøves af

Og så er der øvelserne. Man kan skrive verdens bedste beredskabsplan og stadig opdage, at den ikke virker, når virkeligheden rammer.

Derfor bør Egedal gennemføre mindst én konkret lokal øvelse om året sammen med borgere, foreninger, virksomheder og forsyningsselskaber.

Fra pjecer til lokal viden

Borgerne får allerede nationale råd om at kunne klare sig i tre døgn. Det er fornuftigt. Men der mangler det lokale lag.

Derfor bør vi have én enkel indgang til “Beredskab i Egedal”. Her skal man kunne finde svar på helt lavpraktiske spørgsmål: Hvad forventes jeg selv at have styr på? Hvor får jeg information under en krise? Hvor ligger mit nærmeste beredskabspunkt? Hvordan kan jeg hjælpe en nabo? Og hvordan kan min virksomhed eller forening bidrage?

Det gør beredskabet konkret og nærværende.

Det rigtige tidspunkt er før

Liberal Alliance ønsker derfor, at arbejdet med §17, stk. 4-udvalget kommer i gang.

Det bør være et lille arbejdende udvalg med borgere og politikere, som efter behov kan inddrage virksomheder, forsyningsselskaber, foreninger og specialister.

Målet skal ikke være en tyk rapport. Målet skal være, at Egedal bliver mere robust, og at vi ved, hvordan kommune og civilsamfund hjælper hinanden, hvis vores normale systemer svigter. Forhåbentlig får vi aldrig for alvor brug for det.

Men det er en dårlig strategi at lade håbet være vores beredskabsplan. Det rigtige tidspunkt at organisere et robust lokalsamfund er, mens alt stadig virker.

Så lad os komme i gang.

DEBATINDLÆG: Slagslunde får sin multibane. Og det bliver ikke en asfaltplads med et par ramper – det bliver et rigtigt anlæg på 640 kvadratmeter med kurver og ramper, hvor der bliver plads til skateboard, løbehjul og BMX. Nu er økonomien på plads, og projektet er endeligt godkendt. Så nu kan det rigtige arbejde begynde.

Projektet bliver til virkelighed, fordi en gruppe borgere i Slagslunde ikke slap idéen. De har selv rejst omkring 800.000 kroner: 250.000 fra Salling Fonden, 200.000 fra Nordea-fonden, 200.000 fra lokale borgere og virksomheder og et flot rabattilsagn på legeredskaber. Det er en imponerende indsats af en frivillig initiativgruppe i en lille by, og det fortjener at blive sagt højt.

Radikale Venstre var med til at sikre den første million i budgettet for 2026. I juni bad Byrådet kommunen om at gennemgå projektet grundigt, og gennemgangen viste, at hvis kommunen selv skulle bygge skaterbanen, ville det koste 2,2 millioner kroner. Der manglede altså en million.

Men den sidste million kom ikke af sig selv. Forslaget på bordet i august var at parkere den million i budgetforhandlingerne for 2027. Det sagde vi nej til – Bo i Idræts-, Fritids- og Kulturudvalget den 13. august, Rikke i Økonomiudvalget den 19. august. Og den 26. august sagde Byrådet god for pengene med 12 stemmer mod 9. Det var ikke givet på forhånd.

For når et projekt er gennemgået, prissat og klar til at gå i jorden, bliver det hverken bedre eller billigere af at vente et år. Udskudte anlæg har det med at blive til aflyste anlæg. Har man sagt til en by, at der kommer en bane, så leverer man banen.

Meget bane for pengene

En multibane er et af de billigste anlæg, en kommune overhovedet kan bygge – og et af dem, der bliver brugt mest. Ingen kontingent, ingen tilmelding, ingen transport til den anden ende af kommunen. Man møder op, når man har lyst, med dem man har lyst til at være sammen med.

Krone for krone er der ikke mange anlæg, der giver mere tilbage.

Den bliver et sted for alle byens børn og unge – også dem, der ikke går til noget fast. For dem er forskellen mellem et sted at være og ingen steder at være ikke en linje i et anlægsbudget. Den er alt.

Det sidste stykke

Initiativgruppen bygger resten færdigt i 2027 – træterrasse, legeredskaber, græs og beplantning rundt om banen. Derefter kommer der en politisk sag om drift og vedligehold, og den følger vi til dørs. Vi opfordrer de øvrige partier til at bakke op – og til at kigge på, hvor det næste sted i Egedal skal ligge.

Tak til initiativgruppen i Slagslunde. I holdt fast, I rejste selv en stor del af pengene, og nu bliver det til noget. Flot gået.

DEBATINDLÆG: Egedal Byråd arbejder i øjeblikket med en ny indkøbs- og udbudspolitik. Det lyder måske ikke som det mest ophidsende emne i kommunalpolitik. Men det burde det næsten være.

Egedal Kommune køber hvert år varer og ydelser for knap en milliard kroner. Det er borgernes penge, og derfor er indkøbspolitikken noget af det mest konkrete, vi som politikere kan beskæftige os med.

Desværre synes jeg, at det nuværende forslag bevæger sig i den forkerte retning – medmindre det borgerlige flertal får strammet det op.

Indkøbspolitik eller værdipolitik?

Kommunen skal købe godt ind

En bil, computer eller varmepumpe kan være dyrere at købe, men billigere over ti år. Derfor giver det god mening at se på levetidsomkostninger – det, der ofte kaldes Total Cost of Ownership.

Vi skal også se på forsyningssikkerhed og robusthed. En billig leverandør er ikke billig, hvis vedkommende ikke kan levere.

Men vi skal gå længere.

Brug markedet til at finde bedre løsninger

Også plads til de lokale virksomheder

Selv små forbedringer er mange penge

DEBATINDLÆG: Jeg bor i Smørum. På min vej er udviklingen tydelig. Det, der engang var et klassisk sølvbryllupskvarter, summer nu af børnefamilier, cykler og travle morgener. Det er en fantastisk udvikling. En kommune med mange børn er en kommune med en fremtid.

Men flere børn kræver også plads i skolerne. Det er den udfordring, vi står med nu.

Kapacitetsproblemerne er ikke opstået fra den ene dag til den anden. De er resultatet af mange års manglende vedligeholdelse og beslutninger, som ikke tog højde for, at Egedal voksede. Der blev lukket skoler, mens kommunen voksede. Nu er regningen landet.

Samtidig er en stor del af kommunens anlægsramme bundet i HØJ Arena. Efter min mening var det en forkert prioritering. Skolerne og renoveringerne burde være kommet først. Jeg tror, at den diskussion vender tilbage, når økonomien og konsekvenserne af HØJ Elite-projektet står helt klart.

Boesagerskolen i Smørum er lige nu mest presset på kapaciteten, men udfordringerne findes også i Ølstykke, Stenløse og Ganløse.

I Skole- og Uddannelsesudvalget har vi derfor bedt administrationen om skarpe elevprognoser og konkrete handleplaner. Der er allerede en liste med mulige løsninger. Nogle er dyre, andre er enkle – men de indebærer alle politiske valg.

Jeg har ingen tabuer. Pavilloner, ekstra klasselokaler, fleksibel brug af lokaler, justering af klassekvotienter og andre midlertidige løsninger kan alle komme i spil. De er ikke perfekte, men børnene er her allerede. Derfor har vi pligt til at handle.

Ændringer af skoledistrikter kan også blive nødvendige, men med omtanke. Mange familier har valgt bolig ud fra den lokale skole. Jeg ved selv, hvordan det kan opleves. Min egen datter cyklede hver dag forbi Balsmoseskolen for at komme til Boesagerskolen. Det virkede lidt underligt. Skoledistrikter bliver aldrig helt logiske for alle.

Til gengæld skal vi passe på med at flytte velfungerende kompetencecentre. Politikere har alt for ofte en trang til at vise handlekraft ved at flytte rundt på ting, der faktisk virker. Det er sjældent klogt. Her er der opbygget stærke faglige miljøer, og de børn, der går der, har ofte allermest brug for stabilitet.

Men lad os også være ærlige: Nye bygninger skaber ikke gode skoler.

Fine fysiske rammer er vigtige, men de er ikke det afgørende. Gode skoler skabes af dygtige skoleledere, engagerede lærere og forældre, der tager ansvar for deres børns skolegang. Det er her, uddannelse og trivsel bliver skabt – ikke i murstenene.

Derfor skal vi også passe på, at skolelederne får ro til at være ledere. Deres tid skal bruges på undervisning, medarbejdere og elever – ikke på endeløse diskussioner frem og tilbage om lokaler, skoledistrikter og kommunale detailbeslutninger.

På længere sigt bør vi samtidig arbejde aktivt for at få en privatskole til Smørum. Ikke fordi folkeskolen er dårlig, men fordi konkurrence er sundt. Når familier får flere valgmuligheder, bliver alle skoler nødt til at udvikle sig. Det gavner både folkeskoler og privatskoler.

Vi kan ikke ændre fortidens prioriteringer. Men vi kan vælge at prioritere rigtigt fremover.

Først skal vi løse kapacitetsproblemet. Derefter skal vi sikre, at vores børn møder dygtige lærere, stærke skoleledelser og høje faglige ambitioner.

For en god skole handler først og fremmest om mennesker – ikke om mursten.

DEBATINDLÆG: I Sjællandske Nyheder (OBS: link fører til betalingsartikel) afviser Jens Skov (SF) CEPOS’ nye analyse af kommunernes administrative besparelsespotentiale. Han finder blandt andet analysen respektløs over for de politikere, som gennem mange år har arbejdet med Egedals økonomi.

Vi mener, at den kritik rammer lidt ved siden af.

Hvis Egedal kan levere den samme eller en bedre service med færre administrative ressourcer, skylder vi borgerne at undersøge det. Hvis analysen viser sig at overvurdere potentialet, så har vi lært noget. Hvis den peger på reelle forbedringsmuligheder, har vi også lært noget.

Der er med andre ord kun én forkert tilgang: At lade være med at stille spørgsmålet.

Derfor inviterer Liberal Alliance Egedal til et åbent møde den 1. september kl. 19.00 på Egedal Rådhus, hvor CEPOS’ kommunaløkonom Karsten Bo Larsen vil præsentere analysen og lægge op til debat om, hvordan vi får mest mulig værdi ud af kommunens ressourcer.

Alle er velkomne – også Jens Skov. En kommune bliver ikke dårligere af at blive udfordret. Tværtimod.

DEBATINDLÆG: Som lokalformand for Radikale Venstre i Egedal vil jeg gerne fortælle borgerne om, hvad vi er gået ind i budgetforhandlingerne for 2027-budgettet med. Ikke i overskrifter. Ikke hensigtserklæringer. Men derimod konkrete forslag med kroner og årstal på.

Vores udgangspunkt er enkelt. Og kender man Radikale Venstre bare lidt, kommer det næppe som en overraskelse: ingen besparelser på børne-, unge- og socialområdet, og et reelt grønt budget – målt i faktiske prioriteringer, ikke kun i ord.

Egedal Kommunes egen trivselsmåling viser fremgang det seneste år. Men den viser også, at mellemtrin og udskoling stadig ligger 10-11 procentpoint under nabokommunerne på ro, orden og lærerstøtte, og at hver sjette elev i indskolingen synes undervisningen er kedelig.

Blandt de forslag vi har lagt frem, er tilknytning af faste socialrådgivere på skoler og daginstitutioner. De skal være tæt på børnenes hverdag, og hjælpe med at tage problemer i opløbet og fungere som brobyggere for forældre og personale.

Det grønne fylder også i vores oplæg. Vi vil opdatere kommunens træpolitik efter 3-30-300-princippet – tre træer fra ethvert vindue, 30 procent trækronedække i alle kvarterer og maks. 300 meter til nærmeste grønne område. Vi foreslår en fast pulje til naturgenopretning på 1 mio. kr. årligt, og vi vil sikre finansiering til at få afsluttet vandplanprojekterne i vores åer, som har kørt siden 2020.

Cykelstien Kildedal-Knardrup, der ifølge byrådets egen beslutning skulle have været færdigprojekteret i 2024, skal endelig realiseres. Og vi ønsker fuld gennemsigtighed: klima, klimatilpasning, natur og vandplaner skal splittes op i egne budgetposter, så borgerne kan se, hvad pengene faktisk går til.

Vi tager også den manglende vedligeholdelse af vores veje og broer alvorligt. Forvaltningens egne tal viser et behov på 10 mio. kr. om året for veje og et behov for broerne på op mod 3 mio. kr. Vi foreslår at flytte penge fra drift til anlæg, så pengene rent faktisk følger behovet: 5 mio. kr. i 2027, og stigende til 10 mio. kr. årligt i efterfølgende år. Lader vi stå til, bliver regningen markant større, når revner bliver til frostsprængninger, og små reparationer bliver til store anlægsprojekter. Rettidig omhu er næsten altid den billigste løsning – også når det ikke er os, der har opfundet ordene.

Vi går ind i forhandlingerne åbne for gode idéer fra alle sider af byrådet. Det er ikke en svaghed at lade sig inspirere af andre. Det er selve pointen med den model, vi har valgt i Egedal: at dele magten i stedet for at samle den.

Budgetforhandlingerne er det sted, hvor lokalpolitik bliver til virkelighed. Radikale Venstre møder op med vores forslag lagt klart frem. Jeg håber, alle øvrige partier gør det samme.

Hvorfor ser vi så forskellige udviklinger i fjernvarmepriserne i de enkelte selskaber?

Privat er jeg en meget glad andelshaver i Smørum Kraftvarme, og det er jeg faktisk stolt af. Smørum Kraftvarme er ejet af forbrugerne selv. Når bestyrelsen træffer en beslutning, er det deres egne naboer – og dem selv – der betaler regningen.

Det giver en helt særlig kultur.

Man passer på pengene. Man tænker langsigtet. Man tager ikke unødige risici. Kort sagt: Man opfører sig, som de fleste danskere gør med deres egen privatøkonomi.

Derfor er Smørum Kraftvarme også blandt landets billigste. De er også omstillet til +75% vedvarende energi.

Og det er ikke en tilfældighed. Det handler om incitamenter. Når ejerne selv betaler regningen, bliver fokus helt naturligt på stabil drift, effektivitet og lave priser.

Det er også derfor, jeg bliver bekymret, når fjernvarmeselskaber i stigende grad bliver brugt som redskaber til at løse politiske ambitioner, der ligger langt fra kerneopgaven.

Fjernvarmens opgave er først og fremmest at levere stabil, billig og sikker varme. Ikke at være forsøgslaboratorium for store teknologiske satsninger med usikker økonomi.

Men jeg elsker fjernvarmeteknologi! Det er noget af den mest snedige infrastruktur, vi har udviklet. Fjernvarme er teknologineutral og kan udnytte næsten enhver varmekilde: overskudsvarme fra industrien eller sort/ biomasse elproduktion, affalds forbrænding, geotermi, store eldrevne varmepumper, sæsonlagre, vind, sol – og måske en dag også varme fra moderne kernekraft.

Netop derfor er det så vigtigt, at vi ikke ødelægger en god model med dårlig styring. Når fjernvarmeselskaber pålægges stadig større økonomiske og teknologiske risici (CO₂-fangst?), er det ikke direktørerne, konsulenterne eller politisk udpegede og betalte bestyrelsesmedlemmer, der betaler, hvis noget går galt: Det gør fjernvarmekunderne.

Derfor mener jeg, at vi skal tilbage til det, der gjorde dansk fjernvarme til en succes: lokalt ejerskab, ansvarlig ledelse og fokus på kerneopgaven.

Grøn omstilling kræver mod. Men den kræver også mådehold.

Vi skal udvikle ny teknologi. Men vi skal ikke eksperimentere med borgernes varmeregning.

Det er trods alt vores penge.

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

Jeg og flere andre, der arbejder i børnehuse m.m. i Egedal Kommune, er i gang med meritpædagoguddannelsen. Så vi har også valgt at blive pædagoger, men os er der bare ikke fokus på. 

Læs også: Mange nye pædagogstuderende til Egedal

Fx arbejder jeg 37 timer/uge i en vuggestue i et børnehus i Stenløse, og samtidig læser jeg til pædagog og får økonomisk støtte af Egedal Kommune ved at tage uddannelsen som meritpædagog.

Jeg har lige afsluttet 4. semester og er færdig sommeren 2027. Denne situation er der også andre medarbejdere i Egedal Kommune, der benytter sig af.

Jeg synes bare også, at man burde få meritpædagoguddannelsen frem i lyset, da det er en god måde at starte en uddannelse på, også selv om man har rundet de 50 år, som jeg har.