DEBATINDLÆG: Tak til Tine Hessner for at pege på behovet for efteruddannelse af lærerne. Det er et kraftfuldt værktøj til at få en god folkeskole. Ikke kun på grund af den faglige viden som læreren på kursus får med sig men i lige så høj grad på grund af den psykologiske effekt af at man ikke bare skal sidde i den samme suppe hele livet uden mulighed for udvikling.
Læs også: Folkeskolen, AI og et styrket Danmark
I mange år har der nærmest ikke været nogen efteruddannelse overhovedet, en katastrofe og besynderlig i forhold til at jeg i min egen lærertid i Stenløse oplevede at jeg nærmest kunne få alle de kurser jeg ville have når blot de gav mening for mit lærervirke. Samtidig er efteruddannelse med til at gøre fagfordelingen mere fleksibel ved at den enkelte lærer får et bredere spekter af kompetencer.
Mange af de andre problemer vi diskuterer i forbindelse med folkeskolen vil ofte kunne løses med mere uddannelse til lærerne. Det gælder i forhold til differentiering i fagene, skoletrætte elever, integration og samarbejdet lærer/forældre og store klassekvotienter.
Så spørg din foretrukne kandidat hvordan vedkommende stiller sig til at bruge nogle af folkeskolepengene på lærerefteruddannelse.
venlig hilsen Erik Dam, Ølstykke,
pensioneret lærer (Hasle Borger og Realskole, Præstegårdsskolen i Stenløse, KDAS i Skovlunde, DLH i Emdrup og Mwinilunga Secondary school i Zambia)
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.




