“Vi er her stadig!” – nye skilteregler i Egedal Centret giver stor forvirring og frustration

I Egedal Centret findes der mere end det, øjet ser fra gågaden: Oppe på 1. sal ligger en hel række små virksomheder, der i årevis har været en fast del af centerlivet: Blandt andet tatovør-shoppen Shady Ink, frisøren Sanner Hair Kliptoteket, skønhedsklinikkerne Allure og Klinik Egedal, Klinik for Fodterapi, Dinesen Trafikskole, Stenløse Tandklinik og frisørsalonerne Salon Zikma og Svalegangen.

Men nu er de med et fingerknips blevet lidt mindre synlige for kunderne. Ejerlauget i Egedal Centret har nemlig på seneste generalforsamling besluttet, at skiltene fra butikker på 1. sal skal fjernes – både dem på gelænderet ud mod centergaden og dem i trappeopgangene. Fremover må de erhvervsdrivende på første sal kun have skiltning inde på selve deres egen facade.

Reglerne for skiltning er ikke nye, men de er ikke tidligere blevet håndhævet. Derfor kommer udmeldingen som lidt af et chok for flere lejere på 1. sal, som EgedalPosten har talt med.

“Folk tror, vi er gået konkurs”

Hos frisøren Sanner Hair Kliptoteket har indehaver Rose Sanner Ørnbøll nu fjernet sit skilt og også allerede mærket konsekvenserne:

“Jeg har fået flere henvendelser fra kunder, der simpelthen tror, at vi lukker. Der var en, der havde hørt, at jeg er gået konkurs, nu hvor mine skilte er fjernet. Derfor har jeg bare brug for at sige: Vi er her stadig!”, fortæller hun.

Rose overtog salonen for et par år siden, og valgte dengang at beholde det traditionsrige, lokale navn “Kliptoteket” i sit brand for at værne om historien og samhørigheden i centret. Nu føler hun dog, at centret med den nye håndhævelse af reglerne bryder med noget af det, der gør Egedal Centret til et helt særligt sted:

“Jeg synes, at det er så ærgerligt, at man på den måde fjerner vores forskellige særpræg og personligheder fra oplevelsen i centeret. For eksempel mit regnbue-logo”, siger hun.

Ikke engang et skilt på gaden

Beslutningen handler ikke kun om gelænderne og trappeopgangene. De erhvervsdrivende på 1. sal må heller ikke have de såkaldte A-skilte i gågaden. Det vil sige; medmindre en butik i stueplan frivilligt overdrager retten til ét af sine skilte, og ejerlauget efterfølgende godkender denne aftale.

Det gør det ekstra svært for Rose at gøre opmærksom på sin salon:

“Jeg må ikke længere have et skilt stående i gågaden, hvor jeg kan skrive, at jeg har ledige tider i dag. Det var ellers noget, mange reagerede på, og det hjalp både kunderne og min forretnings synlighed”, siger hun.

Hun understreger, at hendes kritik ikke handler om at ville have helt frie tøjler eller en trang til at brokke sig:

“Jeg forstår udmærket, at der skal være regler. Jeg synes bare, man kunne finde en løsning, hvor vi stadig kunne være synlige på en pæn måde”.

“Vi er jo en del af centeret“

Tatovør Michael Guldberg, der står bag Shady Ink, har haft butik på 1. sal i centret i næsten otte år. Han kalder beslutningen uforståelig:

“Det giver simpelthen ikke mening for mig, at jeg ikke må skilte for min butik. Skiltene har været her altid, og de er da med til at sende et signal om, at der sker noget i centeret, og at der er endnu flere ting at komme efter end butikkerne på gaden”, siger han.

Han må nu kun sætte sit skilt op inde på sin egen facade oppe på svalegangen på 1. sal over Peter Beier Chokolade, hvor det er svært at få øje på fra gadeplan. Det giver både manglende synlighed og et praktisk problem for kunder, der har aftale hos den populære tatovør, der ofte tiltrækker folk, som ikke er lokalkendte:

“Selvfølgelig kan jeg da skrive til mine kunder, at de kan finde os ved at gå op ad trappen nede ved pølsevognen, når de kommer frem, men det er da noget underligt noget, at det skal være så svært at se os”, siger han.

Betaler – men føler sig overset

Udover manglende synlighed føler flere af de erhvervsdrivende sig dårligt behandlet i forhold til, hvad de får for de penge, de hver måned betaler til fællesskabet:

“Jeg betaler cirka 2.000 kroner om måneden til centerforeningen ud over min husleje, og det er altså mange penge. Jeg har bestemt ikke noget imod at betale for, at der kan blive holdt arrangementer eller pyntet op til jul, men jeg betaler fx også for en vagt, der aldrig kommer op og kigger ind hos os. Vi bliver heller ikke nævnt i markedsføringen“, siger Michael Guldberg.

“Når jeg så samtidig får besked om, at jeg ikke engang må have mit skilt hængende, så har jeg altså svært ved at se, at Egedal Centret reelt giver mig værdi for de penge”.

Et håb om at blive hørt

Både Rose og Michael understreger, at de håber på, at beslutningen kan blive taget op til genovervejelse af centrets ejerlaug, og at der forhåbentlig kan findes en mere nuanceret løsning:

“Kunne vi ikke bare blive enige om en bestemt størrelse og placering for vores skilte? Der er jo ingen, der er interesserede i at have grimme skilte eller at sætte dem op på en måde, hvor de generer de andre butikker eller centrets kunder”, spørger Michael Guldberg fra Shady Ink.

“Jeg synes, det er vigtigt at tænke på, at vi også betyder noget og også tiltrækker mange kunder”, mener Rose Sanner Ørnbøll, som peger på, at det er en fælles opgave at sikre, at Egedal Centret bliver ved med at være et sted, der er værd at besøge og at de erhvervsdrivende kan og bør hjælpe hinanden til succes:

“Vi har cirka 20 kunder hver dag, og mange kommer fra Jyllinge, Smørum og Slangerup. Jeg gør altid meget for at tale godt om centret – og når jeg har kunder, som skal til fx fødselsdag eller jubilæum, så anbefaler jeg dem jo også at gå i blomsterbutikken eller til Skjold Burne. Jeg synes, at det er supervigtigt, at vi hjælper hinanden på tværs af centret, holder sammen og giver kunderne en god samlet oplevelse, men jeg kan godt komme til at føle mig en lille smule som en andenrangs-butik, nu hvor jeg pludselig på grund af nogle interne regler får sværere ved at gøre opmærksom på mig selv”, siger hun.