Tal fra tænketanken CEPOS afslører, at mange lærere i Egedals skoler forlader jobbet sammenlignet med resten af landet. Politikere og lærere forsøger sammen at vende udviklingen.
Egedal Kommune står over for en stor udfordring: Mange lærere pakker tasken og forlader den Egedal-skole, de ellers er ansat på. Ifølge en ny analyse fra den borgerlig-liberale tænketank CEPOS forlod hele 17,4 procent af alle offentligt ansatte lærere i Egedal deres job i skoleårene 2020/21-2021/22.
Det placerer Egedal Kommune på en ærgerlig sjetteplads over alle de kommuner på tværs af Danmark, hvor flest lærerne er skiftet til en anden skole eller anden beskæftigelse. Den gennemsnitlige lærerudskiftning var på 12,1 procent.
Kilde: CEPOS’ beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Tallene skaber bekymring hos både politikere og lærere, men der er heldigvis også nuancer. For det første er tallene nogle år gamle, og samtidig tæller statistikken også de lærere, der har skiftet skole internt i kommunen. Denne pointe er særligt relevant for Egedal, da kommunen i perioden lukkede to skoler – Toftehøjskolen og Søagerskolen – hvilket kan have skabt en rokade af lærere mellem flere skoler. Noget der også vil tælle med i statistikken.
Karina Heidi Hentzen, forperson for Egedal Lærerkreds, kigger med bekymring på tallene i analysen. Hun påpeger samtidig, at CEPOS’ tal på hele 17,4 procent lærerudskiftning i Egedal ikke giver et helt retvisende billede:
”Tallene er gamle og dækker blandt andet over to skolers sammenlægning med andre skoler. Vi ser dog stadig en høj omsætning – i 2023 var tallet på 16,7 procent. Det mener vi stadig er for højt, og det belaster arbejdsmiljøet på skolerne”, siger hun.
Når lærerne forsvinder, lider fællesskabet
Når så mange lærere forlader deres job, går det nemlig ud over fællesskabet. Både elever og kollegaer skal hele tiden vænne sig til nye ansigter, og det skaber utryghed og uro i hverdagen.
Christine Søjbjerg, medlem af Egedal Kommunes Skole- og Uddannelsesudvalg for Konservative, er helt klar over konsekvenserne:
”En lærer i en klasse er ofte en nøgleperson for mange elever. Når en lærer vælger at forlade sit arbejde, kan det give en masse uro på klassen. Ikke kun i forhold til eleverne, men det kan også skabe uro i et etableret forældresamarbejde”, siger hun og hæfter sig også ved, at tallene for Egedal heldigvis ser ud til at gå i den rigtige retning i forhold til CEPOS-analysen.
”Det er utrolig vigtigt, at vi formår at tiltrække og fastholde vores dygtige lærere. Og det kan kun lade sig gøre, hvis vi er en attraktiv arbejdsplads, der tilbyder både udvikling og gode arbejdsvilkår”
Christine Søjbjerg (C), medlem af Egedal Kommunes Skole- og Uddannelsesudvalg
Karina Heidi Hentzen fra Egedal Lærerkreds oplever også, at de mange skift går ud over samarbejdet mellem lærerne:
”Når der er høj udskiftning, betyder det rigtig meget for teamsamarbejdet. De nye lærere skal opbygge et kendskab til deres team og til de elever, de har mellem hænderne. Dette tager naturligvis tid. En stabil lærerstab og ledelse gør selvfølgelig, at der er mere ro til at udvikle det, man ønsker på de enkelte skoler”, siger hun.
Flere penge til lærere, der bliver i over to år
De mange opsigelser har i de seneste år fået kommunen til at sætte flere tiltag i gang for at fastholde lærerne:
”Vi har etableret en lærerstartsordning for nyansatte og nyuddannede lærere i kommunen. Formålet er at give den nye lærer et fundament af faglig professionalisme. Derudover er der indgået en ny lokalaftale, hvor der er fokus på fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet samt tid til forberedelse. Ved seneste lønforhandling er der også lavet et fastholdelsestillæg for lærere, der har været i Egedal i over to år”, fortæller Christine Søjbjerg.
Og Karina Heidi Hentzen fra Egedal Lærerkreds peger da også på, at samarbejdet med kommunen allerede har ført til forbedringer:
”Sidste år satte forvaltningen og vi i Egedal Lærerkreds et samarbejde i gang med lærerstartsordning, og den fortsætter i dette skoleår. Det håber vi kan fastholde de nye lærere i kommunen. Desuden har vi indgået en lokalaftale med fire puljer og et loft på max 26 undervisningslektioner samt øremærket individuel forberedelse. I lokalaftalen er der en vis fleksibilitet og det ved vi lærerne efterlyser”, siger hun, og understreger, at hendes kolleger på Egedals folkeskoler fortsat føler sig pressede:
“Lokalaftalen har kun virket i dette skoleår og både ledere og lærere skal lige have den løbet i gang. Der er ingen tvivl om at lærerne er pressede i hverdagen og jævnligt oplever, at de har svært ved at lykkes med opgaven”.
Lærerne står alene i store klasser
En af de største udfordringer ved at være lærer i Egedal Kommune er, at de ofte står alene med store klasser og mange forskellige behov. Karina Heidi Hentzen beskriver situationen:
”Lærerne i kommunen presses af inklusionsdagsordenen. Lærerne fortæller os, at det er svært at stå i klassen og skulle opfylde 25-28 forskellige elevers behov på samme tid, når man er én lærer til opgaven. Flere to-lærertimer kunne være en måde at forsøge at dække alle elevers behov bedre”, siger hun.
”Når der er høj udskiftning, betyder det rigtig meget for teamsamarbejdet. De nye lærere skal opbygge et kendskab til deres team og til de elever, de har mellem hænderne“
Karina Heidi Hentzen, forperson i Egedal Lærerkreds
Christine Søjbjerg (C) fra Skole- og Uddannelsesudvalget i Egedal Kommune er klar til at lytte til de forslag, der kommer:
”Vi skal fortsat arbejde på at få bragt personaleomsætningen ned. Og det gør vi kun ved hele tiden at holde nøje øje med de tendenser, vi ser hos personalet ude på vores skoler, og ved fortsat at forholde os nysgerrige og åbne over for nye muligheder og initiativer, som bliver bragt op – gerne fra lærerne selv ude på skolerne”.
Kampen for en bedre folkeskole
Hvis udviklingen skal vendes, skal der investeres mere i Egedals folkeskoler:
”Vi ser det som en nødvendighed, at skolerne prioriteres økonomisk, så der kan ske en mere positiv udvikling for lærere og elever i Egedal Kommune”, siger Karina Heidi Hentzen fra Egedal Lærerkreds.
Hun mener, at investeringen i skolen og lærerfastholdelsen i sidste ende vil gavne økonomien på skoleområdet, selv om den koster kommunen flere penge på kort sigt:
“Det er en økonomisk tung byrde med stor udskiftning af lærere, så det vil være i alles interesse at skabe så gode forhold som overhovedet muligt og at inddrage lærerne i de løsninger der er brug for”, siger hun.
Pengene bør ifølge Karina Heidi Hentzen bruges på at forbedre arbejdsmiljøet på især to områder, nemlig på forebyggelse af utrygge situationer og så på at ansætte flere kolleger:
“Arbejdsmiljøet er presset, og forebyggelse skal prioriteres højere, så lærerne oplever færre situationer med vold og trusler og høje følelsesmæssige krav. Efterbehandlingen af trusler og vold kan nok også gøres bedre. Vi har allerede nu mulighed for at få konsultationer via Falck Healthcare, hvis der har været voldelige hændelser. Derudover en løsning kunne være flere to-lærertimer og mulighed for co-teaching. Alle elever i Egedals skoler skal trives, og lærerne gør deres yderste for at det skal lykkes og de gør det efter vores mening ret godt indenfor de givne rammer”, siger hun.
Christine Søjbjerg understreger nødvendigheden af holde fast i indsatserne for at fastholde lærerne i kommunen:
”Det er utrolig vigtigt, at vi formår at tiltrække og fastholde vores dygtige lærere. Og det kan kun lade sig gøre, hvis vi er en attraktiv arbejdsplads, der tilbyder både udvikling og gode arbejdsvilkår”, siger hun.
I de seneste år har Egedal Kommune taget følgende initiativer for at fastholde lærere
Der er etableret en lærerstartsordning for nyansatte og nyuddannede i kommunen. Formålet med ordningen er, at give den nye lærer et fundament af faglig professionalisme og den består af fire fokusområder.
1) Lokal onboarding: Formålet er, at den nye lærer hurtigt skal føle sig tryg på sin arbejdsplads. Fokus er på at introducere læreren til skolens arbejdsgange og kultur. Der er ligeledes fokus på vidensdeling skolerne imellem og mulighed for sparring med ledelse og kollegaer.
2) Systematisk sparring med ledelsen: Her lægges vægt på, at ledelsen prioriterer en systematisk sparring på ledelsens initiativ. Skolen udarbejder en plan for sparring, så det passer til skolens hverdag og den nye lærers arbejde.
3) Supervisionsordning: Supervision er særligt rettet mod de nyuddannede lærere. Formålet er, at den nye lærer skal have mulighed for at udvikle sit eget professionelle virke med sparring fra en mentor, som har observationer og refleksionssamtaler med den nye lærer.
4) Netværk for nyuddannede lærere: Formålet med netværket er at give de nyuddannede lærere et sted, hvor de kan mødes med ligesindede og i fællesskab have refleksion og sparring. Der har blandt andet været afholdt et netværksmøde med temaet Forældresamarbejde.
Derudover er der indgået en ny lokalaftale mellem kommunen og Danmarks Lærerforening, hvor der er fokus på fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet samt tid til forberedelse. Ved seneste lønforhandling er der lavet et fastholdelsestillæg for alle lærere, der har været i Egedal i over to år.
Kilde: Christine Søjbjerg, medlem af Egedal Kommunes Skole- og Uddannelsesudvalg for Konservative
