Forfatter Jørgen Burchardt gæster Smørum Bibliotek med et foredrag om en af Danmarks mest omdiskuterede forureningssager. Kom tættere på historien om Cheminova og de spor, der stadig præger jorden i dag.
Tirsdag den 28. april klokken 19 kommer forfatter Jørgen Burchardt på besøg på Smørum Bibliotek. Her holder han foredrag om Cheminovas skjulte historie, med udgangspunkt i sin nye bog “Cheminova 1938-1953 – Danmarks største forurener“.
Midt under Anden Verdenskrig begynder en lille kemisk fabrik i Gladsaxe og senere Måløv at producere erstatningsvarer og sprøjtemidler i en eksplosiv cocktail. Men bag dramatikken gemmer sig en endnu mørkere historie. Dette er historien om magten bag kemien – ejere prioriterer profit, jurister finder smuthuller og et lokalsamfund der langsomt forgiftes, mens myndighederne ser den anden vej.
Gå aldrig glip af en vigtig lokalhistorie:
Tilmeld dig EgedalPostens nyhedsbrev her
Forureningen er her stadig. 80 år senere ligger giften fortsat i jorden i Gladsaxe og ved LYFA-Parken i Måløv – et varsel om at kemiske synder ikke forsvinder, selv når fabrikkerne lukker.
Foredraget varer cirka 2 timer inklusive pause. Billetter koster 50 kroner og kan købes på egedalbibliotekerne.dk eller på Smørum og Ølstykke Bibliotek i den betjente åbningstid.
Eventuelle restbilletter sælges i døren på selve aftenen.
Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk
Hvad synes du?





