Tryk på "Enter" for at springe over

Få indblik i det lokale naturarbejde og den grønne trepart

Den 20. november afholder Danmarks Naturfredningsforening Egedal årsmøde med formandens beretning, valg til bestyrelsen og oplæg af professor Jørgen Primdahl om den grønne trepart i et lokalt perspektiv. Tilmelding senest 13. november.

Danmarks Naturfredningsforening i Egedal holder ordinært årsmøde torsdag den 20. november fra klokken 18.30 til 21.30. Det foregår på Rytterskolen, Østergade 1 i Ganløse, og mødet er åbent for alle.

Aftenen byder på formandens årsberetning, valg til bestyrelsen og et oplæg af professor Jørgen Primdahl fra Københavns Universitet om den grønne trepart i et lokalt perspektiv.

Kun medlemmer af DN har stemmeret, men alle interesserede kan deltage. Tilmelding sker på egedal@dn.dk senest den 13. november.

Hvis man ønsker at få et punkt på dagsordenen, skal det sendes til samme mail med en kort begrundelse senest den 12. november.


DN Egedals årsmøde

▶ Torsdag 20. november 2025, kl. 18.30–21.30
▶ Rytterskolen, Østergade 1, Ganløse (se kort)
▶ Foredrag ved professor Jørgen Primdahl
▶ Tilmelding senest 13. november: egedal@dn.dk

Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk

Hvad synes du?




Få EgedalPostens nyhedsbrev med de vigtigste historier ❤️

Ved at tilmelde dig accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail. Du kan altid nemt framelde dig igen.