Kunstig intelligens fylder mere i både erhvervsliv og i vores hverdag. Nu inviterer Egedal Kommune og Egedal Erhverv til en aften med oplæg, debat og netværk. Der er gratis adgang for alle med interesse i emnet, men tilmelding er nødvendig.
Tirsdag den 23. september kl. 17–20 afholdes et arrangement på Egedal Rådhus med fokus på kunstig intelligens og arbejdsliv. Aftenen byder på både skarpe oplæg og paneldebat – og der serveres tapas undervejs.
Formålet er at give borgere og virksomheder i Egedal indsigt i, hvordan kunstig intelligens allerede spiller en rolle i mange brancher og funktioner. Bag arrangementet står Egedal Erhverv i samarbejde med Egedal Kommune.
Oplæg og paneldebat
Programmet begynder med netværk og tapas, og derefter følger oplæg fra tre inviterede: Maria Benedikte Skjærven, Loa Brix og Peter Bruus.
Efterfølgende deltager de i en paneldebat, hvor de forskellige perspektiver på teknologiens betydning for arbejdsliv og virksomhed bliver præsenteret.
![]() ▮ Program – AI – trussel, tryghed eller tillid? Tirsdag d. 23. september 2025 kl. 17-20 på Egedal Rådhus Kl. 17.00 – 17.30: Ankomst, tapas og netværk Kl. 17.30 – 17.40: Velkomst v. Bestyrelsesmedlem Anita Petersen, Egedal Erhverv og borgmester Vicky Holst Rasmussen, Egedal Kommune Kl. 17.40 – 18.00: Er AI en trussel? Hvorfor AI i sig selv ikke er ’god’ eller ’ond’, men forstærker vores menneskelige valg v. Maria Benedikte Skjærven, cand.merc.dat (CBS), AI-rådgiver og underviser, stifter af Futurescouts, tidligere IT-chef Kl. 18.00 – 18.20 Tryghed før tempo – sådan leder vi i en AI-tid AI forandrer arbejdslivet radikalt – men det er os, der vælger hvordan v. Loa Brix, AI-rådgiver og programchef for AI-Kompetencepagten Kl. 18.20 – 18.40: Tillid i en tid med kunstig intelligens v. Peter Bruus er selvstændig konsulent og AI-Chef ved NEXT Uddannelser København Kl. 18.45 – 19.30: Paneldebat Kl. 19.30 – 20.00: Netværk Arrangeres i et samarbejde mellem Egedal Erhverv og Egedal Kommune |
For alle interesserede
Arrangementet henvender sig til både til erhvervsdrivende og til helt almindelige borgere, der blot er nysgerrige på kunstig intelligens og digital udvikling. Man behøver altså ikke være medlem af Egedal Erhverv for at deltage.
Der er gratis adgang for alle med interesse i emnet. Tilmelding er dog nødvendig, da pladserne er begrænsede. Du tilmelder dig på egedalerhverv.nemtilmeld.dk/33





