Tryk på "Enter" for at springe over

Lysfest forvandler igen Skenkelsø Mølle til et magisk eventyrland

Skenkelsø Mølle i Ølstykke danner igen rammen om Egedal Arkiver og Museums stemningsfulde Lysfest for både børn og voksne. Mandag den 13. oktober kan gæster opleve en efterårsdag og aften fyldt med lyskunst, fortællinger, familieaktiviteter og hyggeligt samvær.

Mandag den 13. oktober kan hele familien igen få en efterårsdag og ikke mindst aften fyldt med lyskunst og fortællinger ved Skenkelsø Mølle i Ølstykke. Arrangørerne har i år skruet op for oplevelsen med mere lyskunst, flere aktiviteter og en ny fortælling i skoven bag møllen.

Skovens træer danner kulisse om et eventyrligt univers, hvor natur og fantasi smelter sammen. Lyskunstner Bita Shahrabi, som tidligere har udstillet ved Copenhagen Light Festival, står bag installationen i skoven, og I kan tage på aftenvandring gennem et landskab, hvor mosekonens magi vækkes til live.

Aktiviteter før mørkets frembrud

Mellem klokken 15.00 og 17.00 inviterer museet til eftermiddagsaktiviteter for hele familien. Du kan skære dine egne roelygter, gå på skattejagt og lave lanterner. Museet byder også på små smagsprøver, fortællinger om sagnvæsner og en kop kaffe i eftermiddagstimerne.

Læs også: Efterårsferie i Egedal: Se de mange spændende aktiviteter

Når mørket falder på klokken 17.00, skifter arrangementet karakter til den egentlige lysfest med et magisk univers af lys og fortællinger frem til klokken 21.00.





Mad, drikke og udstillinger

Nil’s Univers sælger aftensmad på pladsen fra klokken 17.00. Du har også mulighed for at købe kaffe, kage og andre søde fristelser i løbet af aftenen.

Museet på møllen holder åbent under hele arrangementet. Du kan benytte lejligheden til at se særudstillingen “Naturen fortæller – Fra Istid til Egedal” for sidste gang, eller du kan gå på opdagelse i stedets faste udstillinger.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

I kan komme til Skenkelsø Mølle via de sædvanlige veje i området, men arrangørerne forventer mange besøgende og opfordrer til at gå, cykle, tage toget eller parkere ved Ølstykke Station. Afmærkede ruter fører fra stationen og frem til møllen.

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Det er skabt af Egedal Arkiver og Museum i samarbejde med de historiske foreninger i Egedal Kommune.

Lysmagi ved Skenkelsø Mølle Foto: Egedal Kommune
Foto fra tidligere arrangement: Egedal Kommune

▮ Lysfest på Skenkelsø Mølle
Adresse: Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke
Dato: Mandag den 13. oktober 2026
Eftermiddagsaktiviteter: Kl. 15.00-17.00
Lysfest og lyskunst: Kl. 17.00-21.00
Salg af mad og drikke: Kl. 17.00-21.00
Entré: Gratis adgang – og kræver ikke tilmelding

Ved du noget? Hvis du har en kommentar til denne historie, så skriv til os på redaktion@egedalposten.dk

Hvad synes du?




Få vores gratis nyhedsbrev ❤️

Ved at tilmelde dig EgedalPostens nyhedsbrev accepterer du vores privatlivspolitik og giver samtykke til, at EgedalPosten må sende dig gratis nyhedsbreve via e-mail.