DEBATINDLÆG: Jeg har læst det debatindlæg, hvor Et Samlet Egedal, SF og Enhedslisten foreslår, at Slagslunde får en såkaldt landsbyordning. Jeg forstår godt tanken og engagementet bag.
Der er noget særligt over Slagslunde og det lokale sammenhold, hvor mange forældre føler et stærkt ejerskab til byens skole og dagtilbud. Det skal vi værne om.
Men netop fordi det betyder noget, skylder vi hinanden at se nøgternt på, hvordan vi sikrer gode og stabile rammer for børnene – ikke kun nu, men også om ti år.
Læs også: En landsbyordning i Slagslunde. For børnenes skyld!
Jeg tror ikke, en landsbyordning er den rigtige vej. At lede en skole og en daginstitution er to meget forskellige opgaver. Det handler ikke bare om størrelse, men om to helt forskellige lovgivninger, fagligheder og kulturer. Det er et stort ansvar, og jeg frygter, at det kan skabe mere sårbarhed end sammenhæng, hvis man samler det hele under én ledelse.
Derfor undrer det mig, at skolebestyrelsen ikke nævnes i forslaget. Hvis man virkelig ønsker en løsning, der skaber ro og sammenhæng, burde de mennesker, der står midt i virkeligheden, naturligt være en del af drøftelsen fra starten. En så stor beslutning bør efter min mening netop træffes i tæt dialog med både skolebestyrelsen og den lokale ledelse – det er trods alt dem, der kender hverdagen og udfordringerne bedst.
Vi ved, at børnetallet svinger fra år til år. Det har vi set før, og det vil vi se igen. Det betyder, at vi skal have en struktur, der kan håndtere de udsving uden at hele tilbuddet bliver usikkert. En landsbyordning binder skole og dagtilbud tæt sammen, og det kan lyde trygt, men det gør også begge dele mere sårbare, hvis der pludselig kommer færre børn et år.
Små skoler er dyre at drive. Den faste drift – ledelse, bygninger, rengøring og administration – koster det samme, uanset om der er 100 eller 400 elever. Derfor er Slagslunde i dag en del af Ådal Skole, ligesom Veksø hænger sammen med Lærkeskolen. Det er ikke gjort for at centralisere, men for at bruge ressourcerne sådan, at de først og fremmest gavner børnene og undervisningen.
Det er i øvrigt et valg, skolebestyrelserne selv har truffet for at støtte de små skoler. De større skoler ville faktisk stå bedre økonomisk, hvis de stod alene, men de har valgt at bakke op, fordi de ved, det styrker fællesskabet.
Læs også: Hvor mange skoler er der i Egedal Kommune?
Vi bruger en stor del af kommunens samlede budget på børn og unge, og det er helt rigtigt. Men det forpligter os også til at bruge pengene klogt – på det, der skaber værdi i hverdagen for børnene, ikke på nye konstruktioner eller ekstra lag af administration.
Jeg forstår godt ønsket om at skabe ro og tryghed for både forældre, børn og medarbejdere. Det ønske deler jeg – og det gør Venstre også. Men der findes ingen enkel løsning. Det er netop derfor, der endnu ikke er truffet en beslutning om en holdbar løsning – og det skaber naturligt utryghed.
Vi skal sammen med skolebestyrelserne og ledelserne finde en model, som giver ro og kan holde over tid.
Det kan være, vi skal bruge ressourcerne på en anden måde – f.eks. ved at sætte to voksne ind i undervisningen på de store årgange, hvor behovet for støtte og differentiering er størst. Det kan også være, vi skal justere den ekstra økonomiske pulje, så de små skoler reelt får dækket deres udgifter.
Eller se på, hvordan samarbejdet mellem de små og store skoler kan udvikles, så man deler faglige kræfter og specialtilbud på tværs – uden at det går ud over det lokale miljø. Eller finde helt andre løsninger, som giver mening for både børn, medarbejdere og lokalsamfund.
Der findes ikke en tydelig vej endnu, men vi må tage fat sammen og finde den løsning, der giver børnene en tryg og god skolehverdag – også om ti år.
Anne Mollerup Lanz,
Venstre
Ovenstående læserbrev er et udtryk for skribentens egen holdning
Debatsektionen i EgedalPosten er din mulighed for at dele det, der ligger dig på sinde, med resten af kommunen. Her får du en platform til at sætte ord på det, du finder vigtigt, og til at bidrage med dine egne perspektiver og idéer – uanset hvem du er.
Det særlige ved læserbrevene er, at de altid afspejler skribentens egne holdninger og ikke er et udtryk for, hvad EgedalPosten mener om emnet. Det er her, DU kan præge den lokale debat og bringe de emner op, som optager dig i hverdagen.
Hvad synes du?
Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk
Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.
Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.
