Slagslunde Musikfestival har siden 1978 været en del af sommerlivet i landsbyen. Det begyndte som en lille musikdag ved gadekæret, hvor lokale bands fik chancen for at spille for naboer og venner. I dag finder festivalen sted på plænen ved Slagslunde Kirke, og i 2025 slog festivalen rekord med omkring 5.000 besøgende.

På scenen har store navne som Østkyst Hustlers, Erann DD og Back to Back de seneste år stået side om side med lokale indslag. Men selv om arrangementet især siden 2022 har vokset sig større og større sammen med de musikalske ambitioner, er festivalens sjæl stadig den samme: Hygge, frivillighed og fællesskab.

”Efter corona var der brug for ny energi”, fortæller Danni Elmo Kirkeby, næstformand og en af frontfigurerne bag festivalen. Han blev en del af holdet for fire år siden og har været hovedkraften bag at trække større navne til:

”Jeg havde startet festivalen Ølejren i Ølstykke, som var gået rigtig godt, og så havde jeg et netværk i musikmiljøet, som jeg kunne trække på. Vi ville skabe noget større, men stadig med den særlige stemning, som gør Slagslunde unik”.

Når hver en hånd tæller

Slagslunde Musikfestival finder sted hvert år den anden lørdag i august på plænen ved Slagslunde Kirke. Festivalen drives i dag af omkring 50 frivillige inklusive bestyrelsen på cirka 10 personer.

Alle bidrager med det, de kan: Nogle stiller lydanlæg og teknisk udstyr til rådighed, andre skaffer trailere og biler, og mange hjælper i baren eller med at sætte op og rydde ned:

”Uden folk, der byder ind med det, de har, kunne det slet ikke lade sig gøre”, siger Danni Elmo:

”Men fordi alle brænder for det, så lykkes det. Når vi så står her på dagen og ser mennesker smile, danse og nyde musikken, så føles det hele værd”.

En af dem, der oplever det på nært hold, er Benedicte Hey-Mogensen. Hun blev en del af festivalen gennem andre forældre på Slagslunde Skole:

”Vi er nogle mødre, der har taget barvagten sammen tre år i træk, og det er en fest”, fortæller hun:

”Man hjælper hinanden, stemningen er høj, og det giver gode relationer. Man lærer hinanden at kende på kryds og tværs – også uden for skoleregi”.

Maskiner, møder og en stald fuld af festival

For andre handler frivilligheden om de praktiske rammer. På deres gård ved Slagslunde har Dorthe Bardino og Jason Bentley plads til at opbevare festivalens udstyr året rundt. Når festivalen nærmer sig, sørger Jason for at slå græsset på festivalpladsen og køre ting frem med minilæsseren, mens Dorthe tager sig af oprydningen bagefter:

”Det er vores måde at hjælpe på”, siger Dorthe:

”Det kan være både fantastisk og kaotisk, især i bestyrelsen. Nogle elsker skemaer, andre tager det mere løst. Det kan være komisk til tider – men det fungerer, fordi alle byder ind med det, de kan”.

Hun oplever også, hvordan festivalen rækker ud over det praktiske:

”For os giver det noget at være aktive i landsbyen. Det føles godt at bidrage – at være en del af det sted, vi bor”, siger hun, mens Jason nikker bekræftende.

En byfest og et gensyn

For mange er Slagslunde Musikfestival mere end bare musik. Den er blevet en årlig byfest, hvor gamle relationer genopstår, og hvor nye knyttes:

”Det er en reunion. Mange unge, der er flyttet væk, holder weekenden fri for at komme hjem og mødes med deres gamle klassekammerater. Det er noget helt særligt”, fortæller Dorthe.

Benedicte ser også, hvordan festivalen binder byen sammen:

”Man møder gamle bekendte, man snakker på kryds og tværs, og det skaber glæde. Jeg tror, festivalen betyder rigtig meget for relationerne i Slagslunde”.

Glæden ved at give – og få igen

For de frivillige kan arbejdet være krævende. Danni Elmo bruger ti måneder om året på planlægning, og både han og andre oplever indimellem, at det kan være hårdt:

”Men så står vi her på dagen og ser mennesker, der griner, danser og roser os for indsatsen”, siger han og fortsætter:

”Vi giver noget til fællesskabet – og fællesskabet giver noget tilbage”.

Det frivillige engagement har også givet særlige øjeblikke. For Dorthe og Jason var det en stor oplevelse, da de i 2025 modtog festivalens Frivilligpris, endda på deres 10-års bryllupsdag. Og Slagslunde Musikfestival er ubetinget drevet af frivillighed – og der er altid plads til flere. Som frivillig bliver man inviteret til festivalens Frivilligfest i september, hvor fællesskabet fejres med mad, musik og dans til den lyse morgen.

”Hvis man har lyst til at være med som frivillig, så er der alle muligheder. Både før, under og efter festivalen. Man kan bare starte med en vagt og tage den derfra”, siger Dorthe.

Benedicte opfordrer også andre til at kaste sig ud i det:

”Jeg vil bare sige: Gør det. Det er hamrende sjovt, og man lærer en masse mennesker at kende”, siger hun.

På en lille bakketop ved Degnebakken i Stenløse er der fuld fart på. Her kører klubben RC Egedal med batteridrevne RC-biler – RC står for Radio Controlled – som både er hurtige og støjsvage.

Fra det hjemmelavede køretårn har medlemmerne frit udsyn over sving, bakker og grus. Her styrer de bilerne rundt i fuld koncentration:

“Jeg har været med helt fra starten, da det bare var en firkantet plet med kålplanter, vi kunne køre uden om”, fortæller Jesper Rasmussen og griner:

“Vi har bygget banen i takt med, at klubben kunne få fat i materialer og penge”.

Fællesskab bygget med hænder og hjerte

RC Egedal blev stiftet i 2010 af nogle lokale ildsjæle og har siden vokset sig til en lille, men stærk klub for alle med interesse for radiostyrede biler. I 2014 kom banen for alvor til at ligne en bane og køretårnet blev bygget færdigt med ladeanlæg og arbejdsborde.

Banen, som RC Egedal kører på, er offroad og fuld af ujævnheder:

“Vi har aldrig haft mange penge, så vi har bygget, når vi kunne. En minigraver her, nogle bander der. Og sådan er det blevet til den bane, vi har i dag”, forklarer Jesper Rasmussen og fortsætter:

“Vi kan godt lide at køre på en offroad-bane med nogle pukler på. Andre klubber kører på asfalt, og der skal underlaget nærmest være strøget med en lineal. De kører på en helt anden måde”.

Klaus Pehrsson, som er et af RC Egedals nyeste medlemmer, stemmer i:

“Det er faktisk ikke så meget farten, men mere træningen i at håndtere bilerne, der afgør, om man kan følge med oppe foran”, siger han og fortæller om sit møde med klubben:

“Det er hyggeligt at komme herud. Jeg blev taget rigtig godt imod første gang, og så var det bare nemt at komme igen”, husker han.

Ikke en sportsklub, men mere end en legeplads

Hos RC Egedal handler det ikke om at vinde. Det handler om at mødes, tumle med sin bil og dygtiggøre sig i eget tempo:

“Vi kører ikke konkurrence her, det overlader vi til andre klubber. Men vi gider heller ikke bare køre rundt på en parkeringsplads eller græsplæne. Det er for kedeligt. Vi vil gerne have udfordringer og udvikle os”, siger Jesper Rasmussen.

Hvilken type bil man kører med, er helt op til den enkelte. Nogle bygger selv, andre bruger RTR-biler (ready to run), som kan købes i hobbybutikker eller supermarkeder:

“RTR-biler kører faktisk rigtig godt til prisen, selvom de ikke holder til lige så meget som de lidt dyrere modeller”, siger Jesper Rasmussen, som også nyder at skrue på sine biler og eksperimentere med indstillinger:

“Det med at finde de rette vinkler og få bilen til at køre bedre – det er en stor del af hobbyen for mig. Jeg må indrømme, at jeg kører råddent. Jeg kører hårdt, og bilen går i stykker. Så kigger jeg på den og får den repareret til næste onsdag”, siger han med et smil.

En hobby for alle

RC-hobbyen favner bredt. I RC Egedal er der både hurtige buggybiler og langsomme crawlerbiler, der sniger sig hen over stejle skråninger og svære forhindringer.

“Crawlerbanen ved siden af offroad-banen er noget helt andet. Der handler det om balance og præcision, ikke fart. Du skal undgå at vælte og køre uden at ramme markeringerne – og det er faktisk rigtig svært”, fortæller Jesper Rasmussen.

Og netop den bakkede crawlerbane fremhæves også af Martin G. Bech, der både er kasserer og meget aktivt medlem af RC Egedal:

”Vi har et rigtig fint område til dem, der har lyst til at køre med crawlere og udfordre sig selv med navigere bilen over ’bjerge’ og igennem ’dale’”, siger han.

Crawlere er typisk fjernstyrede 4×4 jeeps med store hjul og lang affjedring. De kører ikke så hurtigt, men kan forcere nogle vilde forhindringer:

“Hvis man lige skal have en pause fra det høje tempo på jordbanen, så er crawlerbanen et fantastisk sted at stå i solnedgangen og bare hygge sig med at kører jeepen op ad et stejlt bjerg – og glæde sig over, at det ikke er en rigtigt jeep, man selv sidder i, når den vipper rundt og tumler hele vejen ned igen”, fortæller han.

Klubben er åben og uformel, og det er en stor del af tiltrækningen:

“Der er ikke nogen, der ser skævt til dig, uanset hvilken bil du har med. Du møder bare op, og så kører vi nogle omgange sammen”, siger Klaus Pehrsson og tilføjer:

“Min bil er en begynderbil i god kvalitet. Den har holdt til mig indtil nu – og jeg synes, jeg med lidt træning kan følge med dem, der har dyrere biler”.

Alle er velkomne

RC Egedal har i dag omkring 15 medlemmer, men drømmer om flere. Det er lidt en udfordring, at adgangsvejen er blevet mere besværlig, efter at etableringen af supercykelstien mellem Stenløse og Veksø blokerede for bilkørsel helt ud til banen. Men dem, der virkelig har lyst, finder vej:

“Nogle får sig en trækvogn og møder op. Det er vi glade for. Vi har endda en fin RC-lånebil, som man kan prøve, hvis man er nysgerrig. Den er ret god og kan holde til lidt af hvert”, siger Jesper Rasmussen, der også har bemærket, at der må være flere RC-interesserede i lokalområdet:

“Alle er hjerteligt velkomne, og banen bliver faktisk brugt, selv når vi ikke er her. Vi kan se hjulsporene. Det er helt fint. Men hvis du vil lidt mere, så kom ned og få en snak – eller bare skriv til os”, opfordrer han og giver et lille godt råd til indkøb af bil, hvis du finder ud af, at RC-hobbyen er noget for dig:

“Når du køber en bil, så køb en, der er lidt hurtigere, end du synes, du kan styre. Der går en måned, så har du lært den at kende – og så virker den lige pludselig langsom”.

RC Egedal har plads til alle – både dem, der elsker teknik, og dem, der bare vil ud og hvirvle lidt støv op i godt selskab.

En tirsdag aften summer det af liv i Egedal Fiskeklubs lokale på Græstedgård i Ølstykke. På bordet står kolde sodavand og øl, der bladres i fiskebøger og kigges på søkort, og snakken går lystigt om ture og grej.

Der er endda lodtrækning om blink og småting til kysten, og stemningen er afslappet og hyggelig:

“Jeg følte mig straks velkommen. Man møder bare op og bliver hjulpet i gang med det hele. Det er virkelig et rart sted at være”, fortæller Edith Laursen, der bor i Stenløse og er et af klubbens nyeste medlemmer.

Faktisk er Egedal Fiskeklub så gode til at tage imod nye medlemmer og arrangere spændende ture, at klubben for et par år siden blev kåret som en af de mest aktive fiskeklubber i hele Danmark.

Arne Kjær fra Ølstykke har været med i klubben i fire år, og er i dag formand for klubbens turudvalg, der planlægger forskellige fælles fisketure og andre arrangementer for klubbens godt 120 medlemmer. Han er helt enig med Ediths oplevelse af fællesskabet i klubben:

“Fællesskabet i klubben er godt. Man kan komme herover og få en god snak. Ikke nødvendigvis om fiskeri, men også om nogle ting i livet generelt”, siger han og fortsætter:

“Der er altid nogle gode råd, og jeg kan godt lide, at man hjælper hinanden på kryds og tværs”.

Fælles om fiskeriet

Fiskeriet er samlingspunktet, men fællesskabet er drivkraften. Om det er på kutter efter makrel i Øresund, ved Roskilde Fjord efter havørred og hornfisk, eller på udflugt til Det Gule Rev flere timers sejlads ud for Hanstholm, så er det altid det sociale, der binder medlemmerne sammen på tværs af deres interesse for mange forskellige typer af fiskeri:

“Vi har et rigtigt godt sammenhold, og vi er nogle gode kammerater. Vi har nogle rigtig gode ture, hvor det i højere grad handler om sammenholdet end om det, vi fanger”, siger formand Lasse Jacobsen, som selv startede i klubben som 11-årig og nu har været medlem i 37 år.

Eller som Michael Holme, der har været medlem af Egedal Fiskeklub i 32 år, formulerer det:

“Jeg fisker aldrig alene, fordi jeg synes, det er sjovt at være sammen med nogen andre. Der er altid en fiskekammerat i klubben, man kan tage ud med”.

Traditioner og ture

Klubben har en flere faste arrangementer og traditioner: Sommer OL er et årligt højdepunkt med opfindsomme fiskelege som fenderspark, præcisionskast, grill og hygge, når sommerferien nærmer sig. Derudover er der faste ture som sildetur, hornfisketur og weekendture, hvor man fisker fra torsdag til søndag.

Endelig arrangerer de enkelte medlemmer også selv løbende ture i blandt andet norske, svenske og selvfølgelig danske fiskevande – både fra kysten eller i søer og til havs i egne eller lånte både.

Årets fisker kåres ved generalforsamlingen med en eftertragtet plads på klubbens Hall of Fame-væg, og hvert år afholdes en fiskekonkurrence i Jyllinge Havn med mad og hygge:

“Jeg fangede en stor hornfisk i Jyllinge og vandt to stænger den dag – det var en fantastisk oplevelse”, fortæller Edith Laursen om sin første fiskekonkurrence med klubben.

Adgang til fantastiske fiskefaciliteter

Noget af det helt unikke ved Egedal Fiskeklub er medlemskabet af Fiskeringen – et netværk af 16 fiskeklubber og 3 samarbejdsklubber i Danmark og Sverige.

Som medlem af Egedal Fiskeklub får man derfor adgang til helt eksklusive fiskevande, kan låne både og fiskehytter til næsten ingen penge og deltage i fælles ture og arrangementer på tværs af klubberne.

“Fiskeringen har blandt fiskevande med både i Buresø, Bastrup Sø, Furesø og Esrum Sø. Vi har også havbåde, i blandt andet Jyllinge Havn, Kulhuse Havn, Lynæs havn og i Møllekrogen. Og udover det er der en del i Øresund – i Rungsted og Helsingør”, forklarer Lasse Jacobsen, som selv står for at vedligeholde båden i Jyllinge Havn, og fortsætter:

“Og man kan leje Fiskeringens både for en 50 kroner om dagen”, fortæller han.

Faktisk er et medlemskab af Egedal Fiskeklub den allerbilligste måde i det hele taget at blive medlem af Fiskeringen, så nogle medlemmer dukker aldrig op til klubaftenerne, men er primært med i klubben for den lette adgang til fantastiske fiskevande og sejlklare både med og uden motor.

Dermed går de dog også glip af nogle af de gode fiskehistorier, som lystigt fortælles rundt om bordet i klubben. Fx den om kæmpelaksen, der endte med at koste en sygemelding:

“Jeg har nok fanget en 20-30 laks over 10 kilo. Den største vejede 17,3 kilo og tog 45 minutter at få i båden. Jeg fik en fibersprængning, da jeg skulle nettet den, og var sygemeldt i en måned, så den husker jeg!”, fortæller Michael Holme.

Og vaskeægte danmarksrekorder er det også blevet til i vores lokale fiskeklub i årenes løb:

“På en af vores kutterture på Det Gule Rev i Nordsøen fik jeg en bifangst: En havtaske på 22 kilo. Det var dansk rekord på det tidspunkt, og var det faktisk i seks-otte år”, fortæller Lasse Jacobsen.

▮ Traditioner og højdepunkter i Egedal Fiskeklub Egedal Fiskeklub har et aktivt turudvalg, der planlægger både fisketure og sociale arrangementer for klubbens medlemmer året rundt: Fisketure for alle: Klubben arrangerer ture efter makrel, hornfisk, havørred, gedde, aborre, fladfisk, torsk og flere andre arter. Udvalget sørger for, at der er noget for alle – uanset erfaring og fiskeinteresse. Store klassikere: Blandt årets højdepunkter er kutterturen efter makrel med chummer, en ekspedition til Det Gule Rev og laks i Sverige med overnatning i en af Fiskeringens hytter. Sommer OL og grillhygge: Når sommeren nærmer sig, samles medlemmerne til klubbens eget OL med konkurrencer som fx fluekast og pirk-dypning – og hjemmelavede burgere på grillen. Sociale arrangementer: Klubben afholder foredrag, lodtrækninger og andre hyggelige samlinger. Hver tirsdag klokken 19 er der klubaften på Græstedgård – her mødes medlemmerne og deler erfaringer og fiskedrømme.

Nye medlemmer og klubhygge

Når nye medlemmer træder ind i klubben, bliver de mødt med åbne arme og masser af fiskeglæde. Det handler ikke kun om erfaring eller udstyr – det handler om lysten til at være med og nysgerrigheden efter at lære.

Hjælpsomheden blandt medlemmerne er stor, og ingen behøver stå alene med hverken fiskestang eller spørgsmål.

“Vi spørger som regel nye medlemmer, hvad de kunne tænke sig at fiske, og giver dem gode råd om det”, fortæller Arne Kjær og fortsætter:

“Man behøver ikke købe grej til flere tusind – vi låner gerne ud, og folk er virkelig flinke“.

Formand Lasse Jacobsen tilføjer:

“Vi hjælper gerne med at finde ud af, hvad man skal bruge af grej. Hvis man ikke selv har det til den første tur, så finder vi ud af det”.

Klublokalet på Græstedgård i Ølstykke danner rammen om de ugentlige klubaftener, hvor 10–15 medlemmer typisk møder op. Langt flere deltager, når der er større arrangementer.

Også for naturens skyld

Klubben engagerer sig aktivt i miljøarbejde. De støtter udsætninger af ørred og fladfisk og flere medlemmer deltager i DTU Aquas forskningsprojekter med tun i danske farvande.

Medlemmerne lærer også, hvordan man passer på naturen under fiskeri.

“Miljøet er vigtigt for os. Vi taler om, hvordan vi fisker ansvarligt, og hvad vi kan gøre for at give noget tilbage til naturen”, fortæller formand Lasse Jacobsen.

Der dufter af bål, og lyden af latter og summende aktivitet breder sig ved spejderhuset Egelund i Smørum. Her mødes spejdere i alle aldre til ugentlige aktiviteter, ture og faste traditioner. Græsplænerne og det åbne område omkring spejderhytten danner rammen om det, som Kong Svend spejdergruppe er kendt for: Et inkluderende, levende fællesskab, hvor børn og unge vokser med hinanden og med naturen.

“Det fedeste, vi laver, det er helt klart at lave bål, og så bare tale sammen”, fortæller 11-årige Herbert, der har været spejder i fem år og i dag er juniorspejder.

Her mødes børn, unge og voksne fra hele Smørum om det enkle og meningsfulde: At være ude, være sammen og lære gennem oplevelse. Aktiviteterne spænder fra klassiske spejderfærdigheder som bål, kort og kompas til samarbejdslege, madlavning, opfindsomhed og kreative mærker.

Det hele foregår i et trygt fællesskab, hvor alle kan være med – uanset alder og baggrund.

En rejse gennem spejderlivet

I Kong Svend kan man begynde som familiespejder allerede fra treårsalderen. Her deltager børn sammen med deres forældre, og det handler om at opdage naturen og lære de første fællesskabserfaringer.

Når børnene starter i skole, kan de blive mikrospejdere, og derfra går vejen videre gennem mini-, junior- og tropsspejdere, til man som ung voksen kan blive klanspejder.

Bjarke Waltenburg, 29 år, er tropsleder og har selv været spejder i 23 år og leder i nu 10 år:

“Jeg har været her så længe, at det føles som et hjem for mig. Det er et trygt sted, hvor man kan prøve nye ting af, udfordre hinanden og sig selv, og lære nye ting”, fortæller han.

De forskellige grene tilbyder aktiviteter og læring, der matcher børnenes alder og udviklingstrin. Fra kniv- og bålmærker til lederskab og planlægning. I troppen, hvor spejderne er 12–16 år, arbejder de unge selvstændigt med planlægning af patruljeture og møder – med opbakning fra deres ledere:

“De laver deres egne patruljeture, de laver deres egne møder. Nogle gange går det i kage, og det er ok. Så lærer de at klare det. Og nogle gange lykkes det, og så får de mega meget mod på at gøre det igen og udfordre sig selv endnu mere næste gang”, fortæller Bjarke.

Stærke bånd på tværs

En af de ting, der kendetegner Kong Svend, er relationerne på tværs af alder og gren. Spejderne deltager jævnligt i aktiviteter på tværs, både i hverdagen og til særlige arrangementer.

“Man bliver rigtig gode venner med for eksempel de mindre og de ældre”, siger 15-årige Lianna Bregendahl, der er tropsspejder og har været spejder i ni år:

“Selv om man er forskellige aldre, så kan man stadig godt hygge sig sammen”, fortæller hun.

Kong Svend Gruppe har et helt særligt bånd blandt lederne især. Der er mange familier i gruppen, hvor både forældre og børn er aktive medlemmer, eller hvor partnere og ægtefæller er blevet trukket ind i fællesskabet, og så selvfølgelig søskendeflokke som spreder sig over adskillige spejdergrene. De ældre spejdere tager hånd om de yngre, ingen er lukket ude, og alle har det altid godt.

En særlig tradition er den årlige gruppetur, hvor hele gruppen – fra de yngste familiespejdere til de ældste klanspejdere og ledere – tager afsted sammen. Her skabes venskaber og rollemodeller på kryds og tværs:

“På vores seneste gruppetur var morgenmaden knap spist, før aktiviteterne begyndte. Men så snart der var én begejstret mikrospejder, som skulle vise noget stolt frem til en ældre spejder, endte det ud i et fælles kram af 15 spejdere i forskellige aldre”, fortæller Tessie Porsgaard, der er leder hos mikroerne.

De store lærer fra sig og de små ser op til dem:

“De små spejdere synes, det er mega fedt at se nogle større spejdere. Se alt, hvad de kan. Og de store spejdere får lov til at være de store og lære fra sig”, siger Bjarke Waltenburg.

Historien om Kong Svend

Spejdergruppen blev grundlagt i 1975 under navnet “Ledøje-Smørum Trop og Flok”. Dengang mødtes man i et sløjdlokale på den forholdsvist nybyggede Boesagerskole.

Gruppen blev startet af en masse unge voksne, hvoraf en stor del stadig er tilknyttet gruppen som løst-tilknyttede ledere, der tager med på ture som køkkenhold, eller som medlemmer af Hjælperpatruljen, der ordner vedligehold, renovationsprojekter og forbedringer i og omkring spejderhytten.

Siden flyttede gruppen til den nu nedrevne Ryttergården og i 2013 til deres nuværende base på Hassellunden 2C: Spejderhytten Egelund. Flere af de oprindelige spejderfamilier har i dag både børn og børnebørn som aktive medlemmer eller ledere.

Spejderlivet i Det Danske Spejderkorps

Kong Svend er en del af Det Danske Spejderkorps (DDS), som tilbyder børn og unge mulighed for personlig og social udvikling gennem aktiviteter, udfordringer og ansvar. DDS arbejder med mærker og forløb, der støtter spejdernes læring og engagement, både lokalt og nationalt.

Spejderne i Kong Svend deltager også i større begivenheder som korpslejre og spejderløb med deltagelse af spejdere fra hele landet:

“Jeg har fået venner fra Jylland og fra Falster og fra Fyn og alle mulige forskellige steder i Danmark ved at være på de her løb”, fortæller Lianna Bregendahl.

▮ Traditioner og højdepunkter hos Kong Svend Der er en række faste begivenheder, som skaber rytme og fællesskab i løbet af spejderåret i Kong Svend Gruppe: Oprykningen i august: Her siger man farvel til sin gamle gren og bliver budt velkommen i den nye. Det markeres med en fælles eftermiddag på spejdergrunden, hvor spejderne kravler gennem en lang ‘orm’ og bliver modtaget af deres nye patrulje og ledere. Temature og natløb: Hver gruppetur har sit eget tema – fra Harry Potter, Avatar og spionløb – og byder på natløb, patruljeaktiviteter og kreative udfordringer. Klanen og lederne står for poster og aktiviteter og sikrer, at alle får en uforglemmelig oplevelse. Divisionsturneringer og grentræf: Flere gange om året deltager spejderne i større arrangementer arrangeret af Ege Division, der dækker Egedal, Halsnæs og Frederikssund. Her møder spejderne en masse jævnaldrende fra andre grupper, som de kan følges med over mange år til diverse ture, lejre og træf. Temaerne spænder fra fx De 4 Elementer, H.C. Andersen til klassisk spejderliv, og spejderne besøger forskellige poster, som lederne har samarbejdet om at lave på tværs af grupper. Derfor møder spejderne også ledere, som de ikke kender på forhånd, og ikke mindst andre udfordringer end dem fra de ugentlige møder. . De yngste spejdere samles ofte lokalt, fx ved den gamle flyveplads i Værløse, mens de ældre tager på længere ture og overnatter i telt fx på Ungdomsøen. Uformelle fællesskaber: Mange spejdere og ledere mødes også uden for spejderregi – til hyggeaftener og andre sociale arrangementer.

Venskaber for livet

Kong Svend er ikke kun for børn. Mange ledere har været spejdere i gruppen som børn, og mange forældre bliver engageret, fordi deres børn starter. Det skaber et tæt og stærkt fællesskab blandt de unge og voksne:

“Der er et rigtig godt lederfællesskab, hvor nogle af dem, jeg er leder med nu, er dem, jeg har været spejder med tidligere og nogle af de andre er nye bekendtskaber, jeg har fået”, fortæller Bjarke Waltenburg.

“Mange af dem, som jeg er spejder sammen med, dem er jeg faktisk venner med udenfor”, fortæller Lianna og fortsætter:

“Nogle gange laver vi nogle arrangementer udenfor spejder, så det hele ikke handler om spejder hele tiden”

Gruppen fra Smørum vokser støt, og i dag er de omkring 150 medlemmer. Nogle gange er der venteliste for at blive optaget, men det ses som en mulighed for at invitere flere forældre ind som hjælpere og ledere.

Sådan bliver du spejder i Kong Svend

Alle kan blive spejdere i Kong Svend – uanset erfaring, alder og baggrund. Nogle gange kan man risikere at ende på en venteliste, hvis gruppen mangler ledere, men det bruger gruppen typisk som en opfordring til forældre om at engagere sig. Flere forældre og ledere giver flere muligheder, og åbner døren for flere børn.

På hjemmesiden www.kongsvend.dk kan du læse mere om de forskellige grene og mødetidspunkter, og under menupunktet “Bliv spejder” findes en guide til indmeldelse. Her kan du kontakte en leder og høre, hvornår det er muligt at komme på prøve, eller melde sig selv eller sit barn direkte til ventelisten. Når en leder fra den relevante gren har ledig plads, inviterer de til besøg.

Når man har været på besøg og beslutter sig for at blive spejder, aftaler man optagelse direkte med lederen. Lederen sørger for indskrivning, og ved første spejdermøde får man sit tørklæde og en lommebog. Resten af udstyret står man selv for: Uniform, sangbog, spejderbælte, rygsæk og det grej, man har lyst til at bruge. Nogle vælger også at købe deres egen dolk, Trangia og hvad hjertet ellers kan begære i Spejder Sport og andre friluftsbutikker, mens andre nøjes med uniformen til mærkerne.

Mange spejdere kender nogen i gruppen fra skolen, men det er ikke en forudsætning. Uanset om man kommer alene eller med en ven, bliver man hurtigt en del af en patrulje og finder sin plads i fællesskabet.

“Hvis man overvejer at gå til spejder, så synes jeg bare, at man skal tage fat i sin lokale spejdergruppe. Hvis man er her i Smørum, kan man tage fat i os i Kong Svend og komme ned og prøve det”, siger Bjarke Waltenburg.

“Ja, bare kom ned og prøv det og se, om det er noget for dig”, opfordrer Herbert.

Et fællesskab der favner alle

Uanset hvem man snakker med i Kong Svend er det tydeligt, at fællesskabet ikke bare er en bonus – det er kernen. Her bliver man mødt med åbenhed og varme, og man lærer, at det vigtigste ikke er, hvor meget man kan i forvejen, men hvad man har mod på at lære sammen med andre:

“Det at være spejder her i Kong Svend er rigtig hyggeligt, fordi man kan få lov til at være sig selv. Selv om man kommer fra et sted, hvor der ikke er så mange penge, eller hvis man kommer fra et sted med masser af penge eller kæmper med forskellige ting som fx ADHD eller sådan noget, kan man stadig føle sig som en del af fællesskabet, og der er ikke nogen, der bliver holdt udenfor. Alle er bare sammen på kryds og tværs“, fortæller Lianna Bregendahl.

Hos Kong Svend spejdergruppe får man oplevelser, venskaber og erfaringer, der rækker langt ud over spejderhytten. Her vokser man – som spejder og som menneske.

Egedal rummer et væld af lokale grupper, klubber, foreninger og andre former for samvær mellem mennesker.

Nogle mødes om sport, andre om samfund, håndværk, natur eller kultur. Fælles for dem alle er, at de udgør små lommer af nærvær midt i en travl hverdag – og det er dem, vi gerne vil fortælle om.

Derfor inviterer vi nu jer, der mødes om noget meningsfuldt og har plads til flere, til at kontakte EgedalPosten. Vi vil gerne portrættere jeres sammenhold i både tekst og video og give andre et indblik i, hvad I laver – og hvorfor det betyder noget.

På siden her kan du møde nogle af de fine fællesskaber, vi allerede har besøgt – men der er plads til mange flere.

Vi kommer på besøg

Hvis I bliver udvalgt, kommer en journalist fra EgedalPosten forbi til en snak, et videointerview og et kig ind i jeres hverdag. Det er derfor vigtigt, at I har tid og lyst til at stille op – og at I er klar på at dele jeres fortællinger og erfaringer.

Vi beder jer også samle lidt baggrundsviden om jeres gruppe: Hvornår startede det hele? Hvem er med? Hvad gør det unikt? Alt sammen er med til at give et nuanceret og inspirerende portræt, der forhåbentlig kan få andre til at være med.

Derfor giver det mening at være med

Når vi fortæller jeres historie, får I mulighed for at vise, hvem I er – og måske også tiltrække nye, der ellers aldrig havde fundet jer. Artiklen og videoen bliver delt på EgedalPostens platforme og kan være med til at skabe opmærksomhed, styrke sammenholdet og give jer den anerkendelse, I fortjener.

I er naturligvis velkomne til selv at bruge materialet i jeres egen formidling, for eksempel på sociale medier, jeres hjemmeside eller i opslag til nye deltagere.

Det hele handler om at åbne døren lidt mere og invitere flere med ind.

Alle har interesse – bare I har plads til flere

Vi leder ikke kun efter de klassiske foreninger. Har I fundet sammen om rollespil, strik, bilpleje, udflugter, bøger, fællesspisning eller noget helt andet, så vil vi også gerne høre fra jer. Både gamle og nye grupper er velkomne.

Det eneste krav er, at I har base i Egedal – og at der er rum til nye deltagere. Vi ønsker at vise bredden i det, folk samles om i kommunen, både geografisk og indholdsmæssigt.

Skriv til os – og fortæl, hvad I laver

Vil I være med, eller kender du nogen, der bør nævnes? Så send en mail til os på redaktion@egedalposten.dk med en kort beskrivelse af jer selv. Fortæl, hvad I laver, hvor I holder til, og hvorfor I synes, det kunne være spændende at få besøg. Vi udvælger løbende fællesskaber til at blive en del af “Vores fællesskaber”.

På den måde kan vi sammen sætte fokus på nogle af de stærke og varme fællesskaber, der spirer i Egedal – og måske inspirere endnu flere til at finde sammen.