DEBATINDLÆG: Debatten om folkeskolen fylder igen, blandt andet efter de seneste nedslående PISA-resultater. Men hvis vi kun diskuterer lærernes kompetencer, skolernes økonomi og visitationens rammer hver for sig, overser vi noget afgørende: Inklusion lykkes kun, når barnet og familien mødes af et sammenhængende system.

Derfor bør vi se mere helhedsorienteret på inklusion. For at bruge et udtryk, der er så brugt, at det næsten er blevet en floskel: Det kræver en landsby. Men lige nu bliver alt for meget af ansvaret lagt over på den enkelte familie, som selv skal få skole, sundhedsvæsen, kommune og hjælpemidler til at hænge sammen.

Vores historie viser, hvorfor den sammenhæng er så vigtig. Jeg skriver ikke, fordi den skal stå som den eneste sandhed om inklusion, men fordi den viser, hvor meget der skal lykkes samtidig, for at et barn med særlige behov kan få en god skolestart. Den viser også, hvor sårbart systemet er for de børn, hvis forældre ikke har samme tid, overskud, viden eller mulighed for at presse på.

Læs også: Inklusion 2.0 – når børn betaler prisen for politisk kortsigtethed

Min datter er 7 år. Hun har flere handicaps, både cerebral parese og et komplekst synshandicap. Hun er det, man ofte vil kalde et inklusionsbarn. Hun går i en almindelig klasse på en almindelig skole. Hendes timetal i skolen er ikke nedsat, men hun har nedsat tid i SFO’en.

På mange måder er det en solstrålehistorie, når det gælder skolestart for et barn med nedsat funktionsniveau. Skolen har sagt ja og spurgt, hvad der skulle til. Det har betydet, at hun har fået sit eget toilet indrettet efter sine behov, 1:1-hjælper i hele sin skole- og SFO-tid, en særlig stol med ryglæn, som også ligner de andre børns stole, og hjælpemidler, der afprøves i takt med, at behovene opdages. Skolen er også opsøgende på viden og nye løsninger. Det er imponerende, men det er også værd at spørge, hvor ofte det lykkes sådan, hvis familien ikke selv har kræfterne til hele tiden at forklare, koordinere og følge op.

Gå aldrig glip af en vigtig lokal historie:
Tilmeld dig EgedalPostens gratis nyhedsbrev her

For det er ikke alle forældre, der har samme ressourcer som os. Ikke alle har fleksible arbejdsvilkår, faglig viden, netværk, sprog, økonomi eller overskud til at finde rundt i tilbud, rettigheder, ansøgninger og sektorgrænser. Når støtten afhænger af, hvor stærkt forældrene kan navigere, bliver inklusion ikke kun et skolepolitisk spørgsmål, men også et spørgsmål om social ulighed.

Samtidig har jeg tabt arbejdsfortjeneste, så jeg kan gå tidligt fra arbejde og hente hende tidligere. Det gør, at hendes øgede belastning og udtrætning ikke knækker hende, men at hun får mulighed for at restituere. Det er en klar forudsætning for, at de gode tiltag fra skolen faktisk kan omsættes til trivsel i hverdagen.

Hun belastes stadig, og i takt med øgede krav vil belastningen naturligvis vokse. Derfor skaber det også stor utryghed for os som familie, hver gang den tabte arbejdsfortjeneste skal vurderes igen. For hvordan skal vi passe på vores barn, hvis selve fundamentet for hendes trivsel bliver usikkert? Og hvad sker der, hvis ansvaret pludselig alene placeres hos skolen?

Læs også: Hvis vi stirrer os blinde på forsimplede tal, taber vi de enkelte børn

Det er netop her, sektorgrænserne bliver afgørende. At skulle navigere på tværs af sektorer er opslidende. Man skal holde styr på skole, SFO, kommune, sundhedsvæsen, hjælpemidler, bevillinger og opfølgninger, ofte uden at nogen har det samlede ansvar. Når forældre ikke kan blive ved med at bære den koordinerende rolle, risikerer børnene ikke at få den støtte, de har brug for. Og når støtten omkring barnet svigter, bliver skolens opgave sværere, selv når lærere og ledelse gerne vil lykkes.

Derfor bør debatten om inklusion ikke kun handle om, hvad skolen skal kunne. Den bør også handle om, hvem der har ansvaret for, at hjælpen omkring barnet hænger sammen. Hvis vi vil have flere børn til at trives i fællesskabet, må støtten gives efter barnets behov – ikke efter forældrenes ressourcer, tid og evne til at finde vej gennem systemet. Ellers bliver sektoransvar den faldgrubbe, vi taber børnene i.

Mette Hjorth Olsen,
formand, DH Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Vellykket inklusion må ikke afhænge af forældrenes ressourcer appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: Valgkampen er i gang. Vi hører om skattelettelser, sundhedsvæsen og ældrepleje. Men ét område er bemærkelsesværdigt tavst: handicapområdet.

Som formand for DH Egedal undrer jeg mig. For handicap handler ikke om særinteresser. Det handler om retssikkerhed, ligebehandling og muligheden for at leve et liv på lige fod med andre – også her i Egedal Kommune.

Læs også: Politiker på besøg i Stenløse: Handicappolitik er glemt i valgkampen

Fraværet er tydeligt. Selv i de mange kandidattests, som vælgerne bruger til at finde “den rette kandidat”, fylder handicapområdet stort set ingenting. Spørgsmål om klima, skat og udlændingepolitik står i kø – men hvor er spørgsmålene om retssikkerhed for borgere med handicap? Hvor er spørgsmålene om kompensation, inklusion og adgang til beskæftigelse?

Når et politikområde ikke bliver spurgt ind til, bliver det heller ikke prioriteret.

I DH Egedal møder vi borgere og familier, der kæmper med lange sagsforløb, uforudsigelige afgørelser og gentagne genvurderinger. Vi møder forældre, der må blive eksperter i lovgivning for at sikre deres barn den rette støtte. Og vi møder voksne med funktionsnedsættelser, som bruger kræfter på at klage i stedet for at leve deres liv.

Det er ikke værdigt for et velfærdssamfund.

Kommunerne – også Egedal – arbejder under stramme økonomiske rammer og komplekse regler. Men ansvaret for lovgivning, prioriteringer og retssikkerhed ligger på Christiansborg. Derfor bør handicapområdet fylde langt mere i denne valgkamp.

Vi har brug for folketingskandidater fra vores område, der tydeligt vil:

• Styrke borgernes retssikkerhed og sikre ensartet praksis på tværs af landet
• Sikre, at kompensationsprincippet bliver respekteret i praksis – ikke udhulet i økonomiske hensyn
• Skabe bedre sammenhæng mellem social-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet
• Prioritere tidlig og helhedsorienteret støtte frem for lange og opslidende forløb

Handicapområdet berører mange flere, end man tror. Det gælder børn i vores lokale institutioner, folkeskoler og specialtilbud, unge på vej i uddannelse, voksne i beskæftigelse og ældre med erhvervede funktionsnedsættelser. Det gælder familier, naboer og kollegaer. Det gælder os som lokalsamfund.

Derfor er mit spørgsmål til kandidaterne: Hvor er jeres visioner for handicapområdet? Hvordan vil I sikre, at borgere med handicap ikke bliver tabt mellem systemer og budgetter?

Og mit budskab til vælgerne er klart: Spørg kandidaterne. Udfordr dem. Lyt til svarene.

Når du sætter dit kryds, så vælg en kandidat, der også har en plan for mennesker med handicap.

For et samfund måles ikke på de stærkestes vilkår – men på hvordan vi sikrer dem, der har brug for kompensation, en reel mulighed for at være en del af fællesskabet.

Mette Hjorth Olsen,
formand, DH Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Hvor er handicappolitikken i folketingsvalget? Spørg din kandidat før du sætter dit kryds! appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: For seks uger siden blev der bragt et læserbrev om Egedal Kommunes opsigelse af samarbejdet med Synscenter Hillerød. Det pegede på alvorlige konsekvenser for de berørte børn og familier – og på en foruroligende mangel på kommunikation, afgørelser og inddragelse af Handicaprådet.

Siden da har forløbet desværre kun givet yderligere anledning til bekymring.

En politiker reagerede offentligt på det tidligere læserbrev og skrev, at hun ikke kendte til beslutningen og ville bede om en redegørelse. Det er i sig selv alvorligt, hvis et specialiseret tilbud af så stor betydning for en lille og sårbar målgruppe kan opsiges, uden at politisk niveau er orienteret.

Læs også: Når specialiseret hjælp forsvinder – hvem griber børnene med synshandicap?

Efterfølgende er der – ifølge politikeren – blevet givet en redegørelse i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget samt et løfte om, at “man fortsat kan få den nødvendige hjælp og vejledning”.

Men her opstår det helt centrale problem:

Familierne ved stadig ikke hvordan.

Der er fortsat:

• ikke sendt skriftlig information til de berørte familier
• ikke truffet eller meddelt afgørelser om ophør eller videreførelse af støtten
• ikke oplyst, hvor og hvordan synsfaglig bistand nu kan tilgås
• og ikke givet mulighed for at klage, fordi der netop mangler afgørelser

Når borgere ikke får en afgørelse, fratages de samtidig deres klageret. Det er et grundlæggende retssikkerhedsproblem.

Samtidig fremgår det ikke af referaterne, at sagen har været drøftet i udvalget, eller hvilken redegørelse der er givet. For familierne og for handicaporganisationerne er det derfor umuligt at se, hvad der reelt har været drøftet og hvad der er besluttet – og på hvilket grundlag.

Det er også fortsat uafklaret, hvorfor hverken Handicaprådet eller Psykiatrirådet er blevet orienteret eller hørt, selv om der er tale om en ændring med direkte betydning for børn med handicap. Det strider mod intentionen med rådene og svækker den demokratiske og faglige kvalitet i beslutningerne.

Derudover er det uklart, hvordan ansvaret er placeret. Synsfaglig bistand til børn og unge kan berøre både dagtilbudsområdet, skoleområdet og social- og handicapområdet, og indsatsen er dermed fordelt på flere centre og politiske udvalg. Netop derfor burde der være særlig opmærksomhed på koordinering, klar ansvarsplacering og tydelig kommunikation. I stedet mødes familierne af tavshed, uklarhed og gensidige henvisninger.

Det, der bekymrer os mest, er mønsteret:
Politikere beder om redegørelser.
Administrationer leverer redegørelser.
Men ingen kontrollerer, om redegørelserne afspejler den virkelighed familierne står i.

Ingen spørger familierne, om hjælpen faktisk leveres og om tilfredsheden med ydelsen. Ingen følger op på, om børnene reelt får den støtte, de har behov for.

For børn med synshandicap er et par måneders uvished ikke en bagatel. Det er lang tid i et barns udvikling, læring og trivsel.

Derfor er dette ikke et spørgsmål om kontraktstyring eller interne processer. Det er et spørgsmål om retssikkerhed, gennemsigtighed og ansvar.

Vi efterlyser fortsat klare svar:

• Hvordan får familier konkret adgang til synsfaglig rådgivning i dag?
• Hvorfor er der ikke truffet og meddelt afgørelser til de berørte familier?
• Hvorfor er Handicaprådet og Psykiatrirådet ikke blevet orienteret eller hørt?
• Og hvordan vil kommunen sikre, at politiske redegørelser fremover også afspejler virkeligheden for de borgere, det handler om?

Børn med synshandicap og deres familier har brug for handling – ikke flere redegørelser.

Mette Hjorth Olsen,
formand for DH Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Hvem tager ansvar, når hjælpen til børn med synshandicap forsvinder i stilhed? appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: Egedal Kommune har tidligere benyttet synskonsulenter via Kommunikationscenter Hillerød til at støtte børn med synshandicap og deres familier. Den ordning er nu opsagt – uden at der er etableret en ny, robust løsning.

Læserbrevet er opdateret 22/12-2025 med svar fra Egedal Kommune. Svaret kan læses under læserbrevet.

Det har konkrete og alvorlige konsekvenser for omkring 20 familier i kommunen (estimeret på baggrund af dialog med tidligere synskonsulent), herunder min egen. Samtidig modtager jeg i min rolle som formand for DH Egedal i øjeblikket henvendelser fra bekymrede forældre, der får besked direkte fra synskonsulenten om, at aftalen er opsagt, og at der pt. ikke er et alternativ.

Det er i sig selv problematisk, at denne information formidles af en ekstern samarbejdspartner og ikke af kommunen selv. Når ændringer i så centrale indsatser sker uden direkte, klar og rettidig kommunikation fra kommunen til de berørte familier, skaber det utryghed og svækker tilliden. For familier med børn i en sårbar situation burde information og ansvarlighed være entydigt placeret hos kommunen.

Derudover er det bekymrende, at Handicaprådet i Egedal Kommune hverken er blevet orienteret eller hørt i forbindelse med opsigelsen af samarbejdet. Handicaprådet har netop til opgave at rådgive kommunen i sager af betydning for borgere med handicap. Når et tilbud, som har så stor betydning for en lille og sårbar målgruppe, afvikles uden inddragelse af rådet, rejser det alvorlige spørgsmål om, hvordan kommunen sikrer reel bruger- og interessevaretagelse på handicapområdet.

Socialstyrelsen understreger i sin forløbsbeskrivelse Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse (0-18 år), at børn og unge med alvorlig synsnedsættelse har særlige og komplekse behov, som kræver højt specialiserede, tværfaglige indsatser for at sikre deres udvikling, inklusion og deltagelse – både socialt og i skolemiljøet.

Socialstyrelsen anbefaler desuden, at kommunerne tidligt iværksætter synsfaglige udredninger og indsatser, og at der er en koordinerende funktion, eksempelvis en synskonsulent, som kan understøtte barnet, familien og de fagprofessionelle omkring barnet. Synsnedsættelse påvirker langt mere end selve synet; den har betydning for barnets begrebsdannelse, kommunikation, mobilitet og sociale relationer. Netop derfor er kontinuitet og specialiseret viden afgørende.

Målgruppen er relativt lille, og Socialstyrelsen peger netop på, at kommuner derfor ofte har behov for at inddrage ekstern specialviden og samarbejde på tværs for at sikre den nødvendige faglige kvalitet. Det gør det ekstra bekymrende, når en velfungerende aftale opsiges, uden at der foreligger en klar plan for, hvordan den specialiserede indsats fremover skal tilrettelægges – og uden at der er sikret ordentlig kommunikation og relevant inddragelse af Handicaprådet.

Som både forælder og repræsentant for handicaporganisationerne i Egedal er det dybt bekymrende at opleve, hvordan familier aktuelt efterlades i et tomrum. Dette handler ikke om luksusydelser, men om børns grundlæggende muligheder for udvikling, læring og deltagelse på lige vilkår.

Derfor er der behov for klare svar fra Egedal Kommune:

• Hvordan vil kommunen sikre, at børn med synshandicap fortsat får adgang til specialiseret synsfaglig rådgivning, som anbefalet af Socialstyrelsen?
• Hvorfor er Handicaprådet ikke blevet orienteret eller hørt i sagen, og hvordan vil kommunen sikre korrekt inddragelse fremover?
• Hvornår kan familierne forvente en ny, fagligt funderet løsning – og hvordan vil kommunen sikre kvalitet, koordinering, kontinuitet og ordentlig kommunikation i indsatsen?

Børn med synshandicap og deres familier har brug for handling – ikke uvished. Lige nu står for mange familier alene med en bekymring, der kunne og burde være undgået.

Mette Hjorth Olsen
Formand for DH Egedal og forælder til barn med synshandicap

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Når specialiseret hjælp forsvinder – hvem griber børnene med synshandicap? appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: I denne tid deler mange borgere sårbare og i nogle tilfælde hjerteskærende historier. Det sker både her i Egedal Posten, i andre medier og i lokale Facebookgrupper.

Debatten lever – og kandidaterne deltager heldigvis også.

Jeg ser dog en tendens til, at kandidater opfordrer borgere, som i forvejen står i svære situationer, til at kontakte dem telefonisk for at uddybe deres sag. Det gælder særligt i sager, hvor borgeren selv har et handicap, eller hvor forældre kæmper for støtte til deres børn med handicap.

Læs også: Når systemet og politikerne svigter

Samtidig har vi i DH-Egedal modtaget flere henvendelser fra netop disse familier, der har oplevet at få private beskeder fra kandidater, som ønsker at tage dialogen uden for det offentlige rum – endda i deres eget hjem.

Jeg er overbevist om, at henvendelserne sker i bedste mening og udspringer af et oprigtigt ønske om at forstå borgernes situation og kvalificere den politiske indsigt.

Læs også: “Vi er ved at gå i stykker”: Ingen familier skal stå alene i Egedal

Min bekymring er dog, at når debatten flyttes fra de fælles platforme og ind i det private, mister vi noget væsentligt. Det kan være overvældende for den enkelte, men vigtigst af alt mister offentligheden indsigt i samtalen.

Dermed forsvinder muligheden for, at flere kan lære, stille spørgsmål og bidrage til en mere oplyst debat.

Jeg ønsker ikke at begrænse kandidaternes engagement – tværtimod. Men jeg vil opfordre til, at dialogen om vores fælles udfordringer, særligt på handicapområdet, så vidt muligt foregår i det åbne.

Det er dér, vi kan lytte til hinanden, udfordre hinanden og styrke vores lokale demokrati.

Mette Hjorth Olsen,
formand for DH-Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Når debatten flyttes til individet, har vi så en demokratisk samtale? appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: I Egedal Kommune har vi gennem det seneste år fulgt arbejdet med kommunens kvalitetsstandarder for træning, hjælpemidler, pleje og omsorg tæt.

Vi i DH-Egedal (Danske Handicaporganisationer Egedal) har flere gange gjort opmærksom på, at dele af standarderne var problematiske og på kanten af lovgivningen – især princippet om, at der skal foretages individuelle vurderinger og ikke sættes “skøn under regel” (se forklaring på begrebet her).

Sagen har været behandlet ad flere omgange i både Ældre- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og byrådet.

Alligevel endte det med, at byrådet i februar godkendte kvalitetsstandarderne, selvom vores bekymringer ikke var løst.

Derfor klagede vi til Ankestyrelsens tilsyn, som nu har givet os medhold i, at der er behov for at revidere standarderne. Egedal Kommune har over for tilsynet lovet at justere de kritiske punkter inden årets udgang – blandt andet om hjælp til større praktiske opgaver i hjemmet, opgaver som pålægges ægtefæller, og hjælp til afhentning af medicin.

Men vi kan ikke se, at denne sag har været politisk behandlet siden. Vi vil derfor gerne gøre både byrådet og borgerne opmærksomme på, at det er vigtigt, at kommunen holder, hvad de har lovet – og at de nødvendige ændringer bliver gennemført, så lovgivningen overholdes, og borgerne får den hjælp, de har krav på.

Læs også: Efter voldsom ulykke kæmper Martin fra Ganløse for handicappedes ret til et aktivt liv

Vi i DH-Egedal vil følge sagen tæt og opfordrer byrådet til at tage ansvar og sikre, at kvalitetsstandarderne revideres, som kommunen har lovet Ankestyrelsen.

Mette Hjorth Olsen,
formand for DH-Egedal

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Egedal Kommune må holde, hvad de lover borgerne med handicap appeared first on EgedalPosten.

DEBATINDLÆG: Den 20. oktober havde vi i Danske Handicaporganisationer Egedal (DH Egedal) glæden af for alvor at kunne skyde valgkampen i Egedal i gang ved at være værter for et vælgermøde med særligt fokus på handicap- og socialpolitiske emner.

Det var en helt særlig aften, hvor vi oplevede, at borgerne kom på banen med sårbare og svære fortællinger, oplevelser af svigt fra kommunens side. Der var kritiske spørgsmål og der blev fra de fleste kandidaters side vist imødekommenhed og ønsker om forandring.

Som forælder til et barn med handicap – et barn, der er et eksempel på, at flere børn med udfordringer inkluderes i normal skole, et barn der har brug for støtte på tværs af sektorer, afdelinger, love og arbejdsgange og et barn, hvor vi jævnligt skal kæmpe for at få og fastholde hjælpen i systemer, der peger på hinandens ansvar i stedet for at tage det – var det et møde, der fik mig til at gå hjem med et glimt af håb.

Læs også: Forråelsen – det vi ikke taler om

Et håb om at denne valgkamp ville blive anderledes, og det denne gang ville lykkes at have en demokratisk samtale om, hvilken retning vi ønsker for vores kommune, i særdeleshed for de allermest sårbare.

Desværre lader det til, at det i disse dage for mange kandidater fylder mere at debattere tonen end at tale om, hvordan vi kan gøre det bedre.

Hvordan vi kan sikre, at de borgere der har brug for hjælpen, får den hjælp de har ret til, uden at de føler, at det er en kampplads eller at de står med hatten i hånden.

Læs også: Åbent brev til politikerne i Egedal: Tag ansvar for jeres beslutninger

Hvordan vi kan sikre, at de medarbejdere, der går på arbejde for at hjælpe, har de rammer, der skal til for at forvalte kompleks og vigtig lovgivning, korrekt, rimeligt og ikke mindst lovmedholdeligt.

Det drejer sig om rigtige mennesker, børn, unge og voksne – hvor mistrivsel er stigende og pårørende står magtesløse.

Lad os tale mere om det og hvordan vi kan forandre deres oplevelser, og mindre om tonen mellem kandidaterne.

Mette Hjorth Olsen,
formand for DH Egedal og mor til et barn med cerebral parese og synshandicap

Har du en kommentar til dette debatindlæg eller andet på hjerte, som du gerne vil dele med læserne af EgedalPosten? Så skriv til os på debat@egedalposten.dk

Sandsynligheden for at få dit debatindlæg bragt er størst, hvis du medsender et eller flere billeder med relevans for emnet og/eller et foto af dig selv. Billedet vil blive bragt i forbindelse med debatindlægget.

Vi bringer ikke debatindlæg, der indeholder injurier eller på anden måde overtræder dansk lovgivning. Hvis dit debatindlæg drejer sig om artikler, undersøgelser, kommunale behandling af offentlige sager eller har et andet faktuelt omdrejningspunkt, så sørg for at sende et eller flere links, der hjælper os og andre til at forstå sammenhængen bedre. På EgedalPosten forbeholder vi os retten til at forkorte, redigere og undlade at bringe tilsendte indlæg.

The post Imens kandidaterne diskuterer tonen, står jeg med spørgsmålet: Hvor er fokus på borgerne? appeared first on EgedalPosten.